fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2020

En uge til afgørelsen

Nu begynder vi for alvor at nærme os afgørelsen i Peek konkurrencen. Næsten weekend bliver vinderen offentliggjort.

 

En sludder med Søren

En del af konkurrencen har været en ridevideo, som skulle vurderes af af en toprytter. I mit tilfælde var det Søren Rohde Møller. Da jeg jo egentlig både rider spring og dressur, fik jeg lov selv at vælge om jeg ville have feedback af Søren eller Anna Kasprzak. Jeg valgte spring og dermed også Søren, da Skimle og jeg har været lidt mere sikre i springningen end dressuren.

Søren og jeg havde derfor en meget hyggelig sludder online, om den video jeg havde lagt ud. Vi tog udgangspunkt i den runde fra klubstævnet i september, hvor vi red en lille 90 cm tur. Det var Skimles første stævne og han var ærligt talt en anelse fjollet. Men det var skønt at mærke at han havde sådan et humør til et stævne.

At sidde ved hver sin computerskærm giver på ingen måde det samme som at sidde ansigt til ansigt men vi fik det da til at lykkes alligevel. Vi havde hver især videoen kørende på en skærm ved siden af og tog så et spring ad gangen.

Her er videoen af banen

 

Gør det så nemt som muligt for en ung hest

 

At ride en springbane skal i Sørens øjne være nemt for hesten. Man må aldrig lave banen så svær at hesten ikke kan overskue det. Med det udgangspunkt, fik vi så en snak om at holde rytmen og turde at lade hesten gå frem på afstanden. Jeg ved jo udemærket godt at rytme er det allervigtigste på en springbane men tror ikke man kan få det af vide ofte nok. Nok først man skal holde styr på sig selv og en lidt sprælsk hest, glemmer man bare nogen gange det helt åbenlyse.

 

Sørens gode råd, vil være noget jeg vil tage med mig og prøve at huske på næste gang jeg skal ud at springe bane. Der kommer til at gå mange måneder før Skimle er klar til det, men så er det godt at vi har det på video 😀

Se videoen af Søren og jeg her

Genoptræningen går godt

 

Skimle er ved at have helt styr på hvad det er vi skal hver dag i øjeblikket. Tålmodigheden har aldrig været hans stærke side og det skinner også godt igennem nu. Jeg har opgivet at strigle før vi går tur for det bliver bare en kamp om at stå stille eller kæmpe rundt på striglepladsen. I stedet får han blot gamacher på med det samme og så går vi i ridehuset. I dag er vi oppe på 17 min og vi sveder begge efter den lille tur😂

I næste weekend håber vi på at det ikke er frostvejr, for så må han endelig komme lidt på fold igen. Det bliver dog med en god snaps med beroligende, for ellers er jeg bange for at ødelægger både sig selv og folden.

 

Hvis der er noget i ikke har fået læst

Så får i her en oversigt over alle den indlæg jeg har fået skrevet:

 

1# -Heste, kræftsygdom og alt det andet

2# – Skimle, Malibu og Maria

3#- Den barske sandhed

4#-Hestefolk-Kagefolk

5#- Støt brysterne

6#- Det første stævne

7#- De vigtige forberedelser

8#- Mavesår og maveproblemer

9#Får vi lov at ride store stævner igen?

10#- Uden mad og drikke

11#- Stoler du på din dyrlæge

12#- Ingen sygdom

13#- Er din hest i bedre form end dig

14#- Røven i sadlen og lange patter

15#- Mit frirum

16#- Scintigra…. hva’ for en fisk?

17#- Thats it

18# – En dejlig overraskelse

19#- Den bedste julegave i år

20#- Året starter med genoptræning

fb-share-icon

Hej alle. Jeg hedder Maria, er 38 år og bor i Odense. Jeg arbejder som konditor hos Odense marcipan og har den skønneste 5 års vallak - Rocashino S.B. I daglige tale hedder han blot Skimle Bimle. Han er efter Volstrups Cash og har Rockland som morfar. Min tidligere hest - Sir. Malibu red jeg lidt CNC100 (military) på og Skimle skulle gerne komme op og gå de lidt større military klasser, når vi er klar til det

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *