fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2022,  PEEK NEWS,  Riders NOTEBOOK,  Ugens PEEK'er

FINALIST 2022 <3 og ferieforberedelse

Hej alle jer dejlige læsere, med PEEK’ere og partnere <3

Jeg er så vildt glad for at være udvalgt som en af de 10 finalister. Jeg har nydt den her proces og jeg kan slet ikke beskrive hvor meget jeg glæder mig til finalen på Blue Hors. At ride på Blue Hors med Festo er en stor drøm 🙂 Jeg har været på Blue Hors og prøve heste før, men jeg glæder mig helt vildt til at dele den her oplevelse med Festo! og selvfølgelig de andre deltagere.

Så på den baggrund vil jeg gerne bare sige det største tak i verden til min familie, PEEK-partnerne, Riders Notebook, de andre deltagere og alle andre læsere!

 

Og med sådan en finalist-udnævnelse i rygsækken, kan jeg også sætte hak ved 2 ud af de 3 store mål for min september. Det var jo 1) mellemrunde i championat, 2) retssagsprøven og 3) PEEK. Mellemrunden blev ikke til noget, men de to andre ting gik i opfyldelse og det er så fantastisk.

Næste punkt på min dagsorden er at vi på mandag tager på ferie. Det er første gang i 4 år og 4 måneder, at vi skal ud og rejse. Faktisk har vi ikke været i udlandet siden vi fik vores ældste datter. Jeg har i min barndom altid rejst flere gange om året så det er virkelig noget jeg har savnet og jeg glæder mig helt ustyrligt til den her ferie. Men når man har hest og bondegård, så er der mange ting, der skal fikses inden man kan være væk i over 1 uge.

Jeg har arrangeret at min lillesøster i fællesskab med en anden pige muger ud hos Festo hver dag. Min svigermor lukker ind og ud fra fold og fodrer. Derudover har jeg aftalt med min lillesøster at hun gerne må låne Festo til at ride lidt i skoven, hvis hun har lyst. Hendes egen springhest er skadet, så hvis jeg kan give hende lidt glæde ved at hun kan ride lidt, så gør jeg med glæde det 🙂 og ellers har jeg købt sådan nogle bløde bomme og spurgt om hun ikke vil lære Festo at styre alle 4 unghesteben på samme tid 🙂

Derudover skal man sørge for at der er fyldt op i stalden med hø, spåner og at foderet er klar til brug <3. Det er nemlig mine opgaver at lave de lidt grovere ting i stalden såsom at køre hø ind med læssemaskinen, få fyldt op med spåner og hælde foderet op i tønderne.

      ——>     

    ——>       

 

Så nu er der fyldt op, nu mangler jeg bare at køre endnu mere hø ind på søndag, så der er masser god mad til hypperne.

 

Møs møs!

fb-share-icon

Jeg er en kvinde på 31 år. Jeg er mor til 2 søde piger, Stella på snart 4 og Laura på 2,5. Jeg bor på en skøn gård i Nordsjælland. Min hest hedder Festo Guldbjerg. Han er 5 år og er efter Fürstenball/De Niro. Han er verdens sødeste hest og herhjemme vægtes dressur ikke højere end foldtid og skovture.

En kommentar

  • Nana Dahlerup

    KÆMPE KÆMPE TILLYKKE med finale pladse.
    Den er SÅÅÅÅ mega fortjent og det er så mega sejt og flot gået pg Ved hvor usigelig meget det betyder for dig!!!
    Hepper så inderligt på dig!!
    :):)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *