Findes der en legeplads til hest?!

Svaret er JA! Og jeg har været afsted og afprøvet det!

Jeg fandt for nyligt ud af, at der var et sted der hed Brogårdens Trecbane. Danmarks største trec bane!

Som det store legebarn jeg er, blev jeg bare nød til at afprøve det. Jeg har for mange år siden, dengang TREC stadig var en del af breddesporten, redet det rigtig meget på min nu afdøde DV. Og jeg tænkte, at jeg blev nød til at afprøve det på min unghest Vinci nu! Så jeg greb min ridemakker Michelle og hendes hest Tøffe under armen, og sammen med nogle søde hjælpere, tog vi afsted i weekenden.

Banen ligger i Give, så vi havde 1,5 times kørsel. Men det kan jeg da love jer for at var det hele værd! Banen her er ikke kun en TREC bane, den indeholder også miljø og parkour ting. Alt hvad hjertet begærer.

Da vi ankommer, møder vi ejeren Annalise, som tager super godt imod os og begynder at fortælle os alt hvad vi har brug for at vide. Vi kom med mange spørgsmål, men ingen spørgsmål var for dumme for Annalise, alt blev besvaret med stor glæde og det var tydeligt at den her sport, lå hende nær at lære fra sig omkring.

Da vi fik sadlet op, fulgte Annalise med os ud på banen og så fik vi guide og undervisning i alle banens øvelser, forhindringer og udfordringer. Heldigvis var hun meget tålmodig, for hverken Vinci eller Tøffe har nogensinde set noget lignende, så vi var helt rå og ALT skulle der bruges en del tid på. Da vi først kom igang, var vi dog ustoppelige igen!

Noget af det første vi stødte på, var at åbne og lukke låge. Ride over en vippe og op af en trappe. Vi fik lært hvordan man ville få flest point hvis vi skulle ud og ride stævner i det, og en masse gode fifs undervejs.

Det næste vi stødte på, var en lille ‘skovtur’ på en hyggelig stig, der blev afsluttet med noget miljø igennem flagrende plastik. Eftersom det blæste MEGET den dag, blafrede plastikken super meget til. Men vi fik da hestene igennem, og direkte bagefter var der en trappe og rampe bro, som vi kunne tage fra begge sider.

Lidt længere henne kom der en balance stig, den var noget mere krævende end vi lige regnede med. Vi fik gode tips til hvordan vi kunne øve i at hestene ikke mistede balancen på ‘broen’, men det kræver nok en del mere øvelse fra min side af, for jeg formåede aldrig komme helt over uden at vælte af. Ups.. Og så var der også en stor lækker (og farlig, ifølge Vinci) bro som førte os til nogle natur forhindringer!

Jeg er personligt blevet en kæmpe kylling, hvad spring angår. Men Annalise fik hurtigt mod talt til os, og så kom vi over nogen af dem! Enda den lille mini grøft, som vi nok nærmere kastede os over end vi sprang over, men den så altså også lidt farlig ud :o)

Tilbage på den store bane igen, blev vi nu præsenteret for noget ‘ned og op af bakke’ som skulle foregå i samme gangart hele vejen. Efter noge forsøg, fik Vinci og jeg klaret at lave noget, som vi fik fortalt ville have givet fulde 10 point. Så det blev vi stolte over!

Vi fik faktisk også redet labyrinten til 10 point. Det handlede om at ride igennem, i jævnt tempo, uden stop og uden at røre bommene. Og det kunne vi godt! 😀 Så red vi under lavt hængene grene, hvor vi dog snød lidt. Vi red nemlig med højden fra Tøffe, som er en meget større hest end Vinci, hihi. Øvelsen med at ride rundt om tønder i et 8 tal, med kun én hånd, klarede vi også perfekt! Meeeeen da vi så skulle bakke 2 meter ligeud mellem 2 bomme, måtte vi sande at det skal vi hjem og øve på :o)

På vej hen til shelteren, hvor vi skulle holde pause, red vi igennem ‘Den magiske skov’, som er en skov hvor der var bygget nogle stiger med miljø udfordringer. Både forskelligt underlag, såsom plastik eller metalplader, samt et sted med en væg ud af farverigt plastik man skulle forbi. Da vi ankom til shelteren, kunne vi sadle hestene af og lukke dem ind på enten den lille fold eller den store fold, som stod til rådighed. Vi valgte den lille, som er den der er billeder af her. Vand var der også lige ved siden af, så vi kunne fylde nogle spande op til dem. Shelteren kan man overnatte i, hvis man f eks ønsker at være her i flere dage. Der er også toiletvogn nærmest lige ved siden af, og der er enda madrasser man kan benytte i shelteren.

Vi kom så i tanke om at vi havde ladet alt vores medbragte mad, ligge oppe ved traileren. Men det havde Annalise en løsning på! Min mand og Michelle’s mor, fik lov at låne stedets elscooter, og så blev aftensmaden redet alligevel :’D

Da vi var færdige med at spise, sadlede vi op igen og red videre. Vi red igennem granskoven på vej tilbage på banen, og blev her overrasket over at der stod nogle små spring. Så dem blev vi jo nød til at tage, hihi. Tilbage på banen forsøgte vi os nu med noget op og nedspring.

Dernæst blev det hængebroen og en tur i åen. De to ting var dagens største kamp for Vinci, for hængebroen var ude på at æde ponyer og åen ligeledes. Det lykkedes os dog til sidst, med meeeeeeget tålmodighed, stædighed og hjælp fra vores søde hjælpere.

Selvfølgelig var der nogle fails også, dem skal i næsten ikke slippe for at se lidt af her. Ingen hest eller rytter kom til skade, heldigvis :p

 

Vi brugte i alt, inkl spise pause, 7 timer på banen. Og vi fik slet ikke set eller afprøvet alt. Dermed kan vi konstatere at det bestemt ikke bliver sidste gang vi kommer her! Man kan både købe dags og årskort til stedet, og vi påtænker at vi skal have anskaffet os et årskort. For her kan man virkelig bruge mange timer og dage, med leg, udfordring og afslapning. Samt det er en lækker afveksling fra hverdagen for hestene. Næste gang tror jeg min anden hest skal en tur med på banen! 🙂

Vi har haft en lang og oplevelsesrig dag, med god støtte og guide af Annalise hele vejen igennem. Det er virkelig dedikation der vil noget, og noget vi som nybegyndere på banen, satte stor pris på. Samt jeg personligt har lært, at der ligger så meget mere dressur bag mange af disse øvelser, end jeg regnede med. Jeg skal ihvertfald have øvet mere samlet galop, lydighed og bak :o)

Tak fordi i ville læse med! Stay awesome Ninjas // DD