fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2022,  PEEK NEWS,  Riders NOTEBOOK,  Ugens PEEK'er

Fodring om sommeren af heste på græs – og hvad jeg synes om min præmie fra Ugens PEEK’er forrige uge :)

Hej og glædelig mandag – en ny uge med nye fantastiske gøremål

 

Det her indlæg skal handle om fodring 🙂

Situationen herhjemme er at vi har to folde og den ene bugner af græs og Festo er blevet lidt rund i de her 2 uger hvor han har haft ferie – så hvad filan gør jeg ved det?

Herunder kan i se billeder af Festo – det med sadel er fra sidste uge og de 3 andre er fra i går. Lad jer ikke snyde – jeg synes han trækker maven godt ind på de 3 fra i går 😉

           

 

 

Normalt fodres Festo 3 gange dagligt med en build up agtig müsli, dertil får han hørfrø piller, restitutions mash når han har arbejdet og så wrap – alt det han vil have. De har græs på folden hele året, men ikke sådan langt græs.

Nu har vi så lukket over dem på folden med langt græs i ca. 2-4 timer dagligt – resten af tiden går de stadig på den fold, der ikke har langt græs. Jeg har jo før oplevet forfangenhed med Store og det er helt vildt frygteligt at se sin hest i så meget smerte, så selvom jeg i princippet er fan af døgnfold og masser græs, så tør jeg simpelthen ikke.

Planen er at senere på sommeren/efteråret, så kan de gå hele dagen på folden med meget græs, men indtil videre vænner vi dem lidt mere til det før de får lov at gå en hel dag på den fold.

Men selvom at de ikke går på det lange græs hele dagen, så er Festo som sagt alligevel gået hen og blevet lidt rund og ferie-formet 🙂 Det kræver lidt indsats og arbejde at få bugt med, men når jeg før har haft en hest som var svær at holde huld på og derfor både svær og dyr at fodre på, så priser jeg mig alligevel lykkelig for en hest, som er så nem at fodre på som Festo.

 

Men hvordan fodrer jeg så nu? 

Jeg har jo et par modstridende behov lige p.t. kan man sige: han skal både tabe sig lidt og tilbage i form og have mere styrke og muskulatur. Normalt ville jeg jo i en opbygningsfase sørge for at han måske fik lidt mere mad, så der var energi og kalorier til at bygge op med. Det kan jeg jo ikke rigtig gøre nu – i hvert fald ikke på samme måde uden at overveje det nøje.

Festos fodring består derfor lige nu af hans vanlige build up agtige müsli, men kun 2 gange dagligt og så kun lidt over halvdelen af hvad han normalt får. Derfor har jeg også tilsat et vitamintilskud, da han ikke er fuldt dækket gennem sin müsli når han kun får så lidt. Derudover vil jeg stadig gerne give mash, dels for den ekstra væske, dels for fibrer og så er det bare en super god måde at få diverse tilskud i hestene. Festo får p.t. elektrolytter, noget muskelopbyggende og så tester jeg hvordan han reagerer på et tilskud, som gerne skulle øge hans fokus og koncentration – særligt til stævner.

I og med jeg gerne vil give mash selvom at Festo skal tabe sig, så kommer PAVOs nye kornfrie mash ind i billedet og er helt GENIALT. Jeg vandt en sæk i forrige uge da jeg blev Ugens PEEK’er og den ankom i fredags og nu har jeg haft nogle dage til at danne mig et indtryk og hvor er det bare lækkert. Det dufter vildt dejligt mint-agtigt, Festo er vild med det og det fungerer super godt. Med den mash behøver jeg ikke bekymre mig så meget om sukkerindhold og at han ikke kan slanke sig selvom han får det og det passer jo bare som fod i hose ind i sommerfodringen af en hest, som har et par kilo ekstra på sidebenene.

          

Her kan i se produktet i tør og i opblødt form. Det er jo virkelig tydeligt, hvor mange gode fibre det indeholder. Det suger faktisk en hel del væske, der står 1:1 på pakken, men man kan sagtens tilføje mere væske, synes jeg. Jeg tror jeg lavede 1:2 faktisk.

 

      

Festo er også ganske begejstret, som i kan se 🙂

 

Vi har også brugt den lille ferie til at få tjekket vores sadel, den kan vi bruge igen i morgen og så går det ellers løs med at komme i form igen 🙂

Vi snakkes 🙂

 

Møs møs! 

 

 

 

fb-share-icon

Jeg er en kvinde på 31 år. Jeg er mor til 2 søde piger, Stella på snart 4 og Laura på 2,5. Jeg bor på en skøn gård i Nordsjælland. Min hest hedder Festo Guldbjerg. Han er 5 år og er efter Fürstenball/De Niro. Han er verdens sødeste hest og herhjemme vægtes dressur ikke højere end foldtid og skovture.

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *