fbpx
Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2022,  PEEK NEWS,  Riders NOTEBOOK,  Ugens PEEK'er

Helt uredigeret træningsvideo med status på træningen med 3,5 uger til championat

Hej alle sammen <3

 

Nu har Festo været i gang i 6 uger siden sin ferie og jeg synes det er tid til, at i får en opdateret status. Der er jo kun 3,5 uger til den sidste kvalifikation for mit vedkommende til DRF og PAVOs championat for unge heste, som afholdes i Frederiksværk. Man må starte to kvalifikationer om året og jeg startede, som i måske kan huske, i Ringsted, hvor vi fik 77,6% – som jo er 0,4% for lidt til at gå videre. Målet med kvalifikationen i Frederiksværk er derfor at opnå de 78%, som giver os en billet til mellemrunden, som afholdes på Heslegård (min klub, så lidt hjemmebane) den 24./25. september. Det ville være rigtig fedt at få lov at ride mellemrunde igen i år og så endda på hjemmebane.

Her er en video fra i går. Den er helt uredigeret – jeg har kun klippet de steder ud, hvor min PIVO ikke kan finde mig, så jeg slet ikke er i billedet 🙂

Selvom han faktisk var lidt sløv og måske ramt af varmen i går, så synes jeg godt man kan se, at han tager længere skridt i traven og svæver lidt længere i luften, hvis det giver mening. 🙂 I galop er der sket allermest. Jeg synes virkelig han er kommet fint tilbage og op ad bakke, i stedet for bare at drøne derudad. Han havde fri i tirsdags og dagen efter en fridag skal han altid lidt op i gear. Han er den type hest der går bedst på 2./3. dagen med dressur for dér er han skarp. For at i selv kan se status, har jeg også herunder indsat video af trav fra da han kom tilbage efter ferie for 6 uger siden samt video fra championat i Ringsted.  Jeg skal nok smarest også få optaget noget video af ham på en dressurdag, hvor han er skarp <3

Vi fik jo kritik for at han var lidt usmidig i traven og savnede lidt afskub samt at han i højregalop blev lidt rullende. Det håber jeg vi kan forbedre. Jeg har i hvert fald forsøgt at fokusere på en bedre balance i galop og bedre fremaddrift i trav – særligt i den første øvelse, som er de to halve 10-meter volter. Derudover har jeg fokuseret på, at vi er klar til mellemrunden, hvis vi går videre. Det vil sige, vi har øvet kontragalop på buet spor og skridtpiruetter. Derudover håber jeg at han er lidt mindre trykket inde på banen end han var i Ringsted. Der er ingen tvivl om at det var en stor mundfuld for ham at være i Ringsted med så mange baner og heste at holde øje med. På Frederiksværk er der lidt mere ro omkring opvisningsbanen, hvilket jeg håber kommer os til gode.

I er bare så søde, hvis i vil heppe lidt på os og krydse fingre – vi har brug for det <3

Møs møs!

fb-share-icon

Jeg er en kvinde på 31 år. Jeg er mor til 2 søde piger, Stella på snart 4 og Laura på 2,5. Jeg bor på en skøn gård i Nordsjælland. Min hest hedder Festo Guldbjerg. Han er 5 år og er efter Fürstenball/De Niro. Han er verdens sødeste hest og herhjemme vægtes dressur ikke højere end foldtid og skovture.

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *