Nu med mavesårs hest…

Ja, jeg kan jo desværre ikke sige at det var en overraskelse da jeg fik den besked, det var faktisk en god besked.  At dyrlægen så må have tænkt at jeg var letter tosset, når jeg ligefrem er glad for at min hest har mavesår er så hvad det er. Ej misforstå mig ikke, jeg er overhovedet ikke glad for at han har mavesår. Men jeg var bare virkelig glad for at få en diagnose der kunne forklare rigtig mange af de ting Boss og jeg har bøvlet/kæmpet med.

Begyndelsen

Som jeg skriver lidt om i mit indlæg https://peek.ridersnotebook.dk/naar-noget-bare-ikke-foeles-til-at-vaere-som-det-skal/ har Boss og jeg gennem længere tid døjet med nogle ting der bare ikke har været som det burde være. Jeg troede så at jeg der i november sidste år fandt svaret og løsningen, det virkede også der men desværre havde det en ende. Her i løbet af forsommeren gik det så langsomt dårligere og dårligere under ridning og Boss der ellers aldrig har stoppet foran spring begyndte på det. Det kan i læse mere om det i https://peek.ridersnotebook.dk/tanker-efter-et-daarligt-staevne/ og https://peek.ridersnotebook.dk/at-komme-tilbage-efter-et-daarligt-staevne/. På det tidspunkt var min tanke meget at han havde fået nogle dårlige spring og derfor havde mistet modet. Nu tror det har været fordi maven simpelthen har gjort for ondt.

Efter det sidste stævne gik det fortsat ned ad bakke, vi stoppede helt med spring og alt andet end skridt sagde Boss tydeligt nej tak til. Jeg valgte så at kontakte dyrlægen fordi noget var galt og nu ville jeg have svar. Vi blev først enige om at prøve ormekur igen da det før havde virket, vi havde ikke den store tiltro til det, da det ikke er normalt med ormekur 3 gange på ca. 8 måneder. Men så kunne det i hvert fald udelukkes, og da Boss skulle flyttes kort efter var jeg også sikker på at han var ormefri når han kom.

Ormekuren hjælp faktisk en lille smule, efter den kunne vi da trave igen, dog kun for lange tøjler, så efter endnu en snak med dyrlægen blev vi enige om at næste skridt var mavesårs undersøgelse. Dog skulle jeg lige give det et par uger efter flytningen så han kunne nå at falde lidt til der, inden der skulle ske en masse nyt igen.

Undersøgelsen

I weekenden sidst i juli blev det så tid til at Boss skulle undersøges. Nøj hvor havde jeg det dårlig med det, læs mere: https://peek.ridersnotebook.dk/at-foele-sig-som-den-daarligste-ondeste-hesteejer/. Men søndag kørte jeg ham afsted til faste. Ca 24 timer uden foder skulle han stå. De er også uden strøelse i boksen af nogen art, da hestene ellers vil begynde at spise det når de bliver sultne nok, og for at undersøgelsen kan gøres ordentlig må der ikke være noget i maven. Boss kommer rigtig godt afsted og tager det noget så pænt at han kommer en sted hen hvor han er helt alene. Mandag tager jeg lige forbi inden arbejde for at hilse på ham og sikre mig at han stadig havde det godt. Nu ligger dyrlægerne kun 8 min fra mit arbejde så det var jo ikke den store omvej. Selve undersøgelsen kunne jeg desværre ikke selv være til stede til, det var min første dag tilbage på job efter ferien, og vi lidt pressede på at en stadig har ferie denne uge og en kollega stoppede pr 31/7 og en ny startede 1/8. Så jeg havde en del at se til i mandags.

Dyrlægen ringede så efter undersøgelsen og fortalte. Boss havde fastet rigtig fint og havde maven som den skulle, dette er et tegn på at hesten ikke har stresset, da det så ville have taget længere tid at tømme maven. Nå men meldingen var mave sår i den hvide kirtelløse del. Dette inddeles i grad 0-4 og Boss havde grad 2-3, hvor der var let blødning fra nogle sår. Så fuld forståeligt at lille mulen har haft ondt. Der var dog også meget arvæv så det er ikke noget nyt der lige er opstået, men noget som ikke har kunne hele. Årsagen til at det er kommet var ikke lige til at sige, men sikkert grundet en blanding af noget foderrelateret og stress.

Så dyrlægen anbefalede behandling med fuld dosis i 4 uger og derefter 4 uger med 1/4 dosis, derefter er det så op til hvordan Boss har det, og mig om jeg vil sige at det virkede og så ikke gøre mere eller om jeg vil have ham igennem en gastroskopi igen.

Efter arbejde skulle jeg så have Boss med hjem igen, super nemt. Troede jeg… For Boss ville ikke med i trailer, og jeg var bare mig afsted. Ca. 1,5 time brugte jeg uden held. Derefter var jeg noget opgivende og måtte både forsøge at ringe til den ene og den anden, det ente med at jeg havde fået kæresten lokket til at komme mig til hjælp, selvom han havde en times kørsel der til. (ja jeg kører langt til og fra arbejde). Til mit store held kom den skønneste dyrlæge forbi og blev min redningsmand. Han redede virkelig min aften og med hans hjælp fik vi Boss i traileren på 5-10 min, uden det store bøvl. Så hjemad det gik, og sikke en gensynsglæde, de andre heste var noget så glade for at se ham, jeg kunne også forstå at de havde savnet ham dagen inden.

Hvad så nu?

Det er godt nok noget bøvl at få heste medicin fra apoteket, for det er ikke først gang jeg oplever de kludre rundt i det, ikke kan finde recepterne, ikke får bestilt det rigtige/nok hjem osv. Jeg har endda forsøgt forskellige apoteker i håb om at undgå det, men nej det skal ikke være nemt. Men i går onsdag kunne jeg så starte op med medicinen. Her efter må tiden vise hvad der sker, jeg håber jo inderligt at de begynder at hjælpe og jeg kan se og mærke forskel på Boss. Jeg skal jo selvfølgelig være obs. på at han ikke går uden foder, ikke får for meget stivelse og passe på stress.

Vi må heldigvis træne som normalt, for som dyrlægen sagde giver ændringer jo stress, så jeg må forsøge mig frem og lytte til Boss undervejs.

En ting der nok er helt sikkert er at min bankkonto kommer til at få rigtig ondt inden dette forløb er omme. ca 1500,- kr for medicin til 14 dage, og de pakker kommer jeg da nok til at bruge 3 af. Heldigvis er Boss da pony størrelse så en pakke kan da strækkes mere end 14 dag. Dyrlæge regningen har jeg så ikke set endnu, men den løber nok også deropad. Men hvad gør man ikke for at hjælpe sin hest, og sørge for at den har det godt.