fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2020,  Spring

Hest eller fest? Hvordan prioriterer jeg bedst min tid som ung?

I dag har vi haft høstfest på efterskolen. Min familiegruppe var en af de to grupper, som skulle stå for festen. Heriblandt planlægning, underholdning, mad, pyntning osv. Festen her på skolen var obligatorisk at deltage i, og jeg måtte derfor give Sol en fridag i dag. Det er ellers ikke ved min helt gode vilje, fordi det ikke lige helt passer ind i vores ugentlige rutine – og fordi vi skal ride springundervisning i morgen. 

Som sagt var festen i dag obligatorisk, men mange gange oplever jeg også at blive inviteret til fester i min fritid. Det er normalt ikke noget, jeg gør så meget i, men her på efterskolen er det klart, at jeg gerne vil være med når det er muligt. Sådan et tilfælde var der i sidste weekend. 

Så hvad gjorde jeg?

Først var det planen, at vi skulle have været afsted i en enkelt nat. Desværre var der nogen omstændigheder der gjorde, at det i stedet blev to døgn, jeg eventuelt ville være taget afsted. Selvom jeg rigtigt gerne ville have været med, valgte jeg at blive på efterskolen. Det gjorde jeg, fordi jeg udmærket ved, at jeg har et stort ansvar for Sol. Jeg ville gerne kunne motionere hende, og jeg har også rigtigt svært ved at hænge sammen uden staldbesøg, henover nogle dage. Specielt efter den lange periode, hvor jeg ikke havde mulighed for at se Sol. Hun er jo (trods alt) min bedste ven, når det hele er dækket i lort. Jeg syntes faktisk at det var et lidt svært valg, fordi jeg jo netop er ung og er i gang med at danne den person jeg er. 

Jeg tror at det er et generelt problem

Vi er nået en tid, hvor det er helt forfærdeligt at skille sig ud. Unge har ikke altid lige meget respekt for hinanden, og grænser bliver uden tvivl brudt, meget ofte. Det er simpelthen blevet lidt trendy at kalde folk for “simp”, “bitch”, “autist” – og alt muligt andet, som man kan finde på. Det synes jeg personligt er rigtig svært at være i, fordi det påvirker mig. For mig er det bestemt også grænseoverskridende. For nogen, er det åbenbart meget almindeligt, men det var lidt af et kulturchok jeg fik mig, da jeg startede på efterskole. 

Sådan er det også lidt med fester og alkohol. Det er der, man bliver en del af det samlede fællesskab – og kommer man ikke, har jeg været vandt til at det blev læst som om, at man ikke havde lyst til at snakke med andre. Man meldte sig på den måde ud. Jeg går på en kristen efterskole, så alkohol er slet ikke en ting på samme måde her, som det var i min folkeskole. Det har jeg det super tilpas med. Derfor blev jeg også lidt forundret og lettet, da mine efterskolevenner lige så gerne ville snakke med mig, da de kom tilbage på skolen igen, som de havde gjort inden de tog afsted til festen. 

Jeg kan stadig have det sjovt

Det er jo ikke fordi, at man skal sige nej tak, hver gang. Det er i orden at have det sjovt, men jeg synes at man skal tænke over hvilke værdier, man vil have med. Hvis ens venner mener, at man skal med til fest hver eneste gang, er det måske ikke den rigtige vennegruppe. Heste og ridesport er en stor prioritering, både fordi det er tidskrævende og økonomisk hårdt. Det er jeg jo trods alt heldig at have lært på den hårde måde. Jeg har lyst til at bruge mit liv på det jeg brænder for, og det er heste. Fester er, når man tænker over det, ofte bare tidsfordriv og meget sjældent nødvendigt. 

Det er ikke nogen hemmelighed, at man får andre interesser

Der er så vanvittigt mange ryttere, som stopper med at ride når deres ponyår er slut. Fordi lysten ikke er den samme, og fordi ridning bliver lidt tabubelagt når man når en 14-15 års alder. Der begynder ofte at være en masse fordomme om hestepiger, specielt den kendte at “ridning ikke er en sport”. Og så kan jeg sådan set godt forstå, at det kan blive demotiverende at bruge så mange timer i stalden. Specielt hvis man ikke har sin egen hest. 

I bund og grund tror jeg bare, at man skal gøre hvad man selv føler vil fungere, hvis man ser ud i fremtiden. Man kan ikke tvinge sig selv til at have det sjovt med heste, hvis ikke man brænder for det. Derimod er det vigtigt at prioritere sin ridning, hvis det i bund og grund er det, man har passion for.

Følg med i min hverdag på instagram her. 

 

 

fb-share-icon

Mit navn er Liv, jeg er 17 år gammel og heldig ejer af en skøn pony, ved navn Aastrupgaards Sol. Lige nu tilbringer vi vores tid på Skrødstrup Efterskole, hvor jeg tager min 10. klasse. Her satser vi på at få et fantastisk år med masser af ridesport og nye, gode venner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *