Hjælp, min hest er ude af fokus! (video af mit første fald fra Sol)

Lige nu har vi ramt en tid af efterskoleåret, hvor pigedrama (af hvad jeg har hørt) topper på efterskolerne. Folk er begyndt at lære hinanden at kende, og kan derfor være rigtigt stride. Lige så stille begyndes der at dannes rygter – også i stalden, her på min efterskole. En ting som påvirker mig rigtigt, rigtigt meget. 

Jeg kan ikke ride!!

I dag havde Sol og jeg springundervisning. Allerede inden timen gik i gang, begyndte der lidt at danne sig en lille knude i maven på mig. Hvad vil de andre nu tænke, hvis det ikke fungerer? Gør Sol virkelig alt for mig, som nogen siger? Hvad tror folk egentligt på, når jeg fortæller Sol og jegs historie? You name it, det påvirker én, og man kan komme helt ud i en forkert tangens. En tangens, som jeg meget gerne vil undgå, netop fordi jeg ikke kan styre hvad andre tænker om mig, men fordi det alligevel har en så stor indflydelse på mig og min ridning. 

Min bedste ven kan gennemskue mig…

Okay, det er ikke alle der vil være enige med mig her. Men jeg er altså helt sikker på, at Sol kunne mærke, at jeg ikke var helt på toppen. Hun tøvede lidt, da vi skulle ind i ridehallen – og det problem synes jeg ellers ikke, at vi ellers har og har haft. Hun lavede nogen virkelig gode overgange i opvarmningen, men virkede generelt mere forsigtig. Jeg tror, at hun passede lidt på mig. Hun sprang på nogen vanvittige afstande, fordi jeg ikke fik fokuseret og koncentreret mig. Normalt kan jeg godt have lidt svært ved at koncentrere mig i skolen, men normalt sker det ikke rigtigt når jeg rider, fordi jeg kan lukke mig ind i en lille boble med Sol. En afstand kunne næsten ikke have været værre, men Super-Sol fik os over alligevel. Det synes jeg nu alligevel er meget blæret. Jeg er glad for at have en så sød pony som hende. 

Jeg faldt af!

Sol var sådan set flyvende det meste af timen, indtil vi skulle springe os et “italiener-spring”, hvor Sol stoppede. Jeg var meget usikker på mine egne evner, og en masse kigger altid på, på springholdet. Bum, før jeg havde set mig om, lå jeg på jorden. Det var udelukkende mine egne tanker, der fløj rundt i alle mulige andre retninger. Det var det mest ukomplicerede og simple fald, jeg længe har set. Det kunne nemt have været undgået hvis jeg havde været vågen, drevet lidt på hende og tænkt lidt mere end jeg gjorde. Det kan man selvfølgelig altid sige efterfølgende. Det var i hvert fald ikke helt fair for Sol, for hun blev en smule usikker over, at der lige pludselig lå en ved siden af hende, i stedet for at sidde i sadlen. Det er allerførste gang at Sol har “tabt” sin rytter, og jeg synes faktisk at hun tog det mega flot. 

Vi kommer stærkt igen næste onsdag. Følg med i Sol og jegs hverdag her. 

https://www.instagram.com/p/CFw6uHCBf7J/