fbpx
Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2022,  PEEK NEWS,  Riders NOTEBOOK,  Ugens PEEK'er

Hvad betyder PEEK for mig?

Hej igen <3

 

PEEK lakker for alvor mod enden i disse dage og jeg synes gerne jeg vil prøve at sætte ord på, hvad den her konkurrence og hele konceptet betyder for mig. Jeg synes faktisk det er ret svært at sætte ord på – jeg kan ikke helt formulere HVOR vigtigt det her er for mig – det er bare ULTRA MEGA vigtigt.

Selve bloggerdelen af konkurrencen har betydet, at jeg har reflekteret over mit liv med heste; hvad det er jeg kan med heste og hvad jeg drømmer om. Det har også fået mig til at reflektere over, hvad jeg synes er vigtigt når man har hest. Jeg har selvfølgelig mest erfaring i hvordan man har heste, som man gerne vil have til at præstere, men mange af tingene gør sig jo gældende uanset hvad man vil opnå med sin hest. Jeg har nydt at dele ud af mit liv, både min fortid, livet med heste, livet på gården og også de dele af mit liv som ikke nødvendigvis handler om heste. Jeg er bestemt ikke den blogger med flest følgere, men jeg føler at jeg har vildt meget på hjerte og kan være en person som mange kan relatere til og det tror jeg på også har en stor værdi. Jeg har meget mere på hjerte, som jeg gerne vil dele.

Jeg har i løbet af konkurrencen oplevet super meget anerkendelse og det er en fantastisk følelse. Selvom jeg grundlæggende hviler i mig selv og min måde at gøre tingene på, så er det altid fedt at mærke anerkendelsen fra andre. Særligt når i andre deltagere har kunnet bruge mine indlæg til noget, giver det et ekstra boost. Fx da Jannie kommenterede, at hun havde god gavn af at læse mit indlæg om hvordan man indlærer de forskellige øvelser til LA-niveau eller da hun kunne bruge mine råd til når en nervøs rytter skal til stævne. Jeg har også nydt at kunne give nogle af jer andre et lille boost af selvværd her og der når i har delt nogle ærlige og svære tanker om jeres usikkerheder <3 Og så har Line Sauntes indlæg, hvor hun skriver så pæne ord om mig bare gjort mig rigtig glad og taknemmelig.

Jeg elsker at sprede god energi, at vise at det ikke koster noget som helst at være et dejligt og rummeligt menneske og at man ikke selv bliver dårligere af at andre bliver bedre.

Jeg har været med i PEEK før og jeg elsker det her koncept. Jeg synes simpelthen det er den vildeste mulighed for os amatørryttere. Det er den største anerkendelse og største oplevelse. Det skal ikke være nogen hemmelighed at det ville frigive en masse gode penge at løbe afsted med sejren og sponsorrytter-titlen. Jeg ville uden tvivl bruge pengene på undervisning og optimeret træning af Festo. Der ville blive penge til at øge hans velvære med fx behandlinger, vandtræning m.v. Og der passer CATAGO og særligt FIR-TECH og FIR-TECH PRO jo perfekt ind. Jeg drømmer fx om en rygvarmer. Og jeg skal ærligt indrømme at wellness til Festo og den optimerede træning med fx vandbånd og behandlinger er noget jeg ikke har prioriteret. Og jeg tror det ville gøre en forskel for vi får typisk kritik for, at han ser lidt usmidig og stram ud. Så det ville simpelthen gøre en kæmpe positiv forskel <3

Derudover kunne et samarbejde med PAVO også betyde hele verden. Festo kan godt mangle energi og jeg ved, at PAVO har de perfekte produkter til Festos behov. Jeg ville være så taknemmelig over at nogle mega dygtige mennesker tog teten på Festos foderplan og jeg ville kunne stole blindt på, at det helt rigtige blev gjort for ham fodermæssigt. Derudover tror jeg det ville være et vildt fedt samarbejde for Festo er nok ikke den eneste hest, som ikke behøver tage på, men som alligevel skal have en del energi gennem foderet, så det kunne være interessant at arbejde på hvordan man finder den balance. Jeg har oplevet hvordan fx muskelopbyggende tilskud har gjort rigtig meget for ham de sidste 3 måneder, så tænk hvad en optimeret foderplan kunne gøre for ham – det ville være vanvittigt skønt.

I ridesporten er vi generelt rigtig privilegerede med al ECCOs støtte og PEEK-konkurrencen er ingen undtagelse. Jeg glæder mig helt vildt til at Festo skal gå ECCO-cup og generelt kan det ikke understreges nok hvor taknemmelige vi er for ECCOs støtte. Men når det så er sagt, så er det en stående joke hjemme hos os, at jeg altid slider sko på.. Og det er ikke fordi jeg går hårdere end andre, men et eller andet sted skal man jo spare og det er fx på sko. Mit seneste sko-køb kostede 50kr. og var et par sandaler. Så jeg behøver nok ikke forklare at min sko-garderobe kunne bruge en opgradering af kvaliteten, og hvem bedre end ECCO?

Riders Notebook skylder jeg også en stor tak! Det er så fedt, at i vil facilitere den her komkurrence og jeg er blæst helt bagover hvor cool og ja-hat agtige i er. Jeg synes fx det var kanon fedt, at i bare var så positive over min take-over på jeres Instagram profil og for en som mig, der har en lille blogger gemt i maven, var det altså bare en kæmpe stor oplevelse.

Jeg håber jeg har formået at forklare lidt om hvad konkurrencen betyder for mig… Og i kan roligt regne med at det har betydet meget mere end jeg har formået at forklare med ord <3

Hvis der er noget i godt kunne tænke jer, at jeg skriver lidt om her de sidste dage, så smid det i kommentaren og så skal jeg gøre mit aller aller bedste for at lave et indlæg om det <3

Møs møs!

 

fb-share-icon

Jeg er en kvinde på 31 år. Jeg er mor til 2 søde piger, Stella på snart 4 og Laura på 2,5. Jeg bor på en skøn gård i Nordsjælland. Min hest hedder Festo Guldbjerg. Han er 5 år og er efter Fürstenball/De Niro. Han er verdens sødeste hest og herhjemme vægtes dressur ikke højere end foldtid og skovture.

En kommentar

  • Nana Dahlerup

    Jeg håber så inderligt du vinder!!!
    Hvorfor?
    Fordi Du så klart er en rollemodel for rigtigt mange, der kan se op din evne til at finde den perfekte balance mellem konkurrence ridning og kærlighed og hensyn til hestene, og struktureret kombinere både seriøs og målrettet ridning, familie, børn, venner og sidst, men absolut ikke mindst karrieren.
    Fordi sååå mange kan relatere sig til dig og din dagligdag både som rytter, og privat person, fordi dine skriv er hudløs ærlige, virkelige og ambitiøse, men samtidig også spækket med gode råd & praktiske guldkorn som du hjertligt deler med omverdenen.
    Fordi alt ovennævnte gør dig til den perfekte ambassadør og fortjente vinder. 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *