fbpx
PEEK 2022

Hvordan får du liv i gammelt læder igen?

I kender det sikkert. I finder noget gammelt læder udstyr. Det er blevet helt stift og kan sikkert ikke bruges igen, når det er så stift!

 

Men….

 

Jo det kan det faktisk godt!

 

 

 

Hvis i kigger på det billede der er på det her indlæg i dag, så ser i en grime, som for det første er meget beskidt på det venstre billede. Læderet er også meget stift og kan næsten ikke bevæge sig. Den ser ikke ud ad meget – det ved jeg godt, men i skal vide at jeg elsker at nørde med sådan nogle ting! Jeg elsker at få noget der ligner noget gammelt lort, der egentlligt bare burde smides ud, til faktisk at kunne blive brugt igen! Hvis man altså bare giver det lidt kærlighed og tid. På højre billede kan i se hvad resultatet blev af alt arbejdet. En klar forbedring, hvis i spørger mig!

 

 

 

Så sagen er den at jeg fandt denne her læder grime i en ad vores lokale genbrugser. I netop lige den genbrugs, har de faktisk ofte lidt rideudstyr. Blandt andet fandt jeg flere par ridebukser og et insektdækken. Så tip: Gå i genbrugser! Man kan være heldig at finde rideudstyr/tøj til billige penge! Har blandt andet fundet underlag, klokker og jeg ved ikke hvad. Ofte er det også til rigtige billige penge, da mange af de folk der arbejder i dem, ikke helt ved hvad prisen på rideudstyr er. Men denne her grime fik jeg til under 20 kroner! Der skulle så også lægges lidt arbejde i den, men det var okay.

 

 

 

Så det første jeg gjorde var faktisk at ødelægge læderet. Hvad mener jeg med at jeg ødelagde læderet? jo jeg gav den simpelthen et bad i masser af vand og brun sæbe. her fik den faktisk lov til at ligge i ret lang tid. Pointen med det var faktisk at læderet skulle blive helt gennemvæddet, da læderet virkelig trængte til en grundrig rensning. Jeg skrubbede lidt med en svamp, for at få læderet rent og få det gamle skidt af. Derefter blev grimen skyllet med rent vand og jeg hang den til tørre. Men den skulle kun tørre en lille bitte smule. Den skulle nemlig ikke være helt knastør til næste step.

 

 

 

Grunden til at den ikke skulle tørre helt, var fordi jeg gerne ville have at læderet var lidt fugtigt til når jeg skulle fedte det ind. jeg brugte noget med kokosolie, men man kan bruge andet læder fedt til det. Det skal bare være noget der plejer læderet og der er olie ikke helt nok til lige netop det her. Så en god omgang læderfedt eller balsam, er altså lige sagen! Da skal man bruge et godt tykt lag, skal man skal derfor ikke spare på det! Grimen skulle have så meget den nærmest kunne trække og så skulle den faktisk bare have lov til at ligge og tørre ind.

 

 

 

Da alt fedtet havde fået lov til at tørre ind, så skulle jeg knække læderet. “Ehhhh hvad mener du med knække læderet?”. Jo det jeg mener med det er, at man skal faktisk knække læderet blødt igen. Eftersom læderet helt sikkert ikke har fået noget pleje i lang tid, så bliver læderet meget stift. Derfor skal man knække/bøje læderet modsat vej, af den måde som den er i. Så hvis man har et stykke der er “bøjet ” ned ad som f.eks. nakkestykket, ja så bøjer man det op ad. Man gør det langs hele læder stykket, så man rigtig får blødhed i læderet. Det her gør man med alle små og store stykker. Vigtigt! Bøj ikke stift læder før det har fået noget læderfedt/balsam! Ellers kan læderet nemlig knække og det hele går i stykker. Så først bøj læderet når, efter vandbad og læder fedt!

 

 

 

Det næste man gør  med grimen i det her tilfælde er, at man smører et til lag fedt på. Man behøver dog ikke et vildt tykt lag, som første gang. Det gør man ikke, fordi grimen er blevet gennem renset og fedtet ind. Den har fået så meget fugt? Kan man kalde det? .. Så læderet meget gerne ikke skulle være helt stift mere. Derfor smører man kun et almindeligt lag på, som hvis man skulle pudse andet læder udstyr. Det kan dog godt være, at hvis læderet har fået lov til at ligge for meget (som i mit tilfælde, da der lige kom en operation i vejen), så skal man give læderet/grimen to ekstra lag. Igen er det ikke meget tykke lag. Det er bare mere for at pleje læderet, så det holder sig blødt og lækkert i længere tid! Så det sidste lag man lægger på, er også mere for at gøre læderet ekstra shiny og lige give det en ekstra pleje. Det tænker jeg ikke at der er  nogen der har noget imod. Især ikke hesten, der skal have det på. Nu er grimen i princippet klar til brug.

 

 

 

Et lille tip: hvis der sidder sten, lak eller er mental i det læder man har fat i her, så kan man tage en en microfiber klud og pudse sten/lak/metal, da det bliver ekstra skinnene og som dressurrytter især, så kan vi godt lide at det skinner!

fb-share-icon

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *