fbpx
PEEK 2022

Hvad vil jeg med mit liv?

Igen er der ikke kommet meget fra mig af… Men her i weekenden var M og mig taget til København fredag aften, fordi vi skulle til bryllup om lørdagen. Det var et smukt brudepar og en rigtig god fest. Dog var det ret koldt og vi sad meed ryggen til en åben dør, som nok ikke var så godt, da jeg på vej hjem i toget søndag aften fik det rigtig dårligt og som nu har resulteret i 2 sygedage. Heldigvis nåede vi da lige at gå en tur og få snakket en masse med en af mine søtre og hendes kæreste. Så det har været en rigtig god tur, på trods af vejret, som der er jo ikke nogen der kan gøre noget ved!

 

Men det jeg egentligt vil med det her indlæg er:

Hvad vil jeg med mit liv? Det er nok noget mange har spurgt sig selv, når de har skulle vælge uddannelse og det i sig selv er svært nok!

 

 

 

Nu har jeg skulle vælge uddannelse et par gange. Den første gang flyttede jeg til Sønderborg i en kollegielejlighed helt selv. Det var en meget stor omvæltning for mig, da jeg ellers kun havde boet i Kolding og hjemme hos mine forældre og nå ja et smut forbi Rødding Højskole blev det også lige til 😉 men jeg havde jo altid mulighed for at komme hjem til mine forældre hurtigt, men det kunne jeg ikke rigtigt i Sønderborg. Men jeg læste til designteknolog. Det var egentlig en meget spændende uddannelse hvor man lærte en masse. Selv de mindste detaljer som hvordan en sytråd er flettet sammen. Ja okay det lyder mærkeligt, men jeg synes det var faktisk meget spændende. Men jeg måtte desværre stoppe på uddannelsen. Så jeg flyttede til Aabenraa, da jeg havde søgt ind på pædagoguddannelsen der ligger i byen.

 

 

 

Efter et år på den uddannelse havde jeg lige mødt M og lige fået konstateret mavesår. Det var en vanvittig tid da M og mig lige havde mødt hinanden! At være så glad og så lykkelig, men samtidig have så ondt og være så udmattet både fysisk og psykisk på grund af det mavesår. Derfor måtte jeg også tage et år fri fra uddannelsen, fordi det var så slemt! Cut så til et år efter jeg fortsatte på uddannelsen, at jeg måtte stoppe. Det havde og har jeg det egentlig godt med. Vi blev loaded med flere opgaver end normalt, fordi vi åbenbart skulle være med i et forskningsprojekt. Det stressede mig helt vanvittigt og når man har haft mavesår, så ved man at man skal holde sig så langt væk fra stress! Altså jeg kan jo ikke helt undgå det, men istedet for at være maxpresset konstant, var det bedre at sige stop, inden det førte til endnu et mavesår!

 

 

 

Nu arbejder jeg på et plejehjem her i sommerferie perioden, eller indtil jeg finder ud ad hvad det er jeg helt vil. Hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg jo altid godt kunne tænke mig at arbejde i hestebrancen, eller omkring den, hvis det giver mening? Jeg vil ikke arbejde som rytter eller groom, men på en eller anden måde stadig have med heste at gøre! Hvis jeg kunne leve af bloggen osv. ville det jo bare være perfekt! Men jeg havde lidt tænkt på at tage en uddannelse som SoMe manager. Så kunne jeg bruge den viden jeg har indenfor det område til at kunne komme videre ud i verden.

 

 

 

Eller måske arbejde med at udvikle produkter, tilskudsprodukter lavet af naturlige ingredienser, som også er mere miljøvenlig og skånsom for naturen og den verden vi lever i, så vi passer mere på kloden. Den gerne skulle holde i mange milliarder af år endnu, uden at vi konstant skal have skovbrande m.m. rundt omkring i verden, fordi der er for varmt. Men hvis man skal lave tilskudsprodukter skal man så ikke have en uddannelse indenfor det? Åbenbart ikke, har jeg fundet ud af… 🤷🏻‍♀️

 

 

 

Jeg vil rigtig gerne kunne bruge de erfaringer (og halve uddannelser) jeg har, til at kunne skabe noget der er brugbart! Jeg har jo oplevet en masse ting og faktisk også lave/lært en masse ting i løbet af årene. Jeg har jo blandt andet arbejdet som handicapmedhjælper på en rideskole, samt lavet det samme arbejde bare for sjov skyld som frivilligt arbejde. På højskolen har jeg også lært en masse om design inden for forskellige områder. Arkitektur, fashion design, emballage design, som jeg også har lært lidt af, af min far, da han arbejder med det også. Også hvordan design kan være praktisk og også skal være legende! For det at lege, sætter faktisk nogle tanker i gang, som man kan brygge videre på og der af designe noget nyt.

 

 

 

Det med emballage design, kan faktisk være ret svært! Fordi man skal tænke på hvordan formen skal være, samt hvis det skal labels på og hvordan de to skal passe med hinanden og fungere sammen. Så er det også navnet på dit produkt! Ved folk hvordan man udtaler det? Fungerer din tekst på din label også? Står der hvad det er til og hvordan man bruger det? Det er alle sådan nogle spørgsmål, som man måske ikke som forbruger af produktet tænker på! Jeg har oplevet hvordan man ikke helt forstår hvor vigtigt det er! Det duer jo heller ikke at man skal sige til kunderne hvordan produktet udtales og det duer heller ikke at man bliver nød til at ringe til dem der laver produktet, fordi der ikke helt står på hvad præcis produktet er lavet til og man derfor bliver i tvivl.

 

 

 

Så selvom jeg ikke har en reel uddannelse, så er det jo ikke fordi jeg slet ikke har lært noget! Jeg har jo lært en helt masse, samt også udover det. Det er det som jeg rigtig gerne ville kunne bruge i min fremtidige uddannelse eller job. Det er nok det jeg har ret svært ved at kunne finde ud ad, hvad det helt præcist er. Da jeg læste til designteknolog, ville jeg rigtig gerne designe ridetøj/udstyr, da jeg følte at der manglede noget. Så ja hvad vil jeg med mit liv? Nok egentligt bare gerne leve og lære. Samt lave noget som jeg er glad for og synes er fedt, end at blive behandlet rigtig dårligt af en chef, der ikke helt forstår hvordan man opfører sig mod mennesker…

fb-share-icon

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

2 kommentarer

  • LineSaunte

    Hej Bitten! Super godt indlæg, jeg kan selv spejle mig i rigtig mange ting at du skriver.. Jeg har også haft svært ved lige at finde fodfæste i samfundet og finde min vej med uddannelse.

    Noget jeg bed mærke i var det med emballage du snakker om. Jeg har 1,5 uddannelse (1 hel og droppede ud af en anden da den kun var springbræt til min nuværende) men på begge uddannelser har jeg lært super meget om emballageproduktion og -design!

    Hvis du elsker at nørde med grafik, photoshop i alle afskygninger og alt sådan noget sjovt så synes jeg du skal læse om Mediegrafikeruddannelsen. Hvis du derimod elsker fysisk at have fingrene i ting, producere og hjælpe kunder ville jeg klart læse om uddannelsen som Grafisk Tekniker!

    • Bittens horseworld

      Hej Line 🙂

      Først og fremmest tak for at komme med de gode ideer og svar! Ja det er rigtig svært at finde sin plads i samfundet og uddannelse. mange tak for forslag til hvad jeg kunne kigge på af uddannelse! Min far som jeg vist nok også nævner, arbejder inden for den grafiske branche. Ikke som grafiker, men som ham der sælger de maskiner plus mere, der laver det tryk til f.eks. emballage. Jeg har altid siddet og lyttet til hans arbejde (selvom jeg måske ikke helt forstår det, da det er meget teknisk!) og faktisk synes det er spændende! Så ja måske er det den vej jeg skal gå?! Kan sikkert (eller måske kan man da håbe) komme nemmere ind i den branche via min far, da han er meget vellidt og en “celebrity” inden for branchen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *