fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2022,  PEEK NEWS,  Riders NOTEBOOK,  Spring,  Ugens PEEK'er

Hvilke minder kan man få af sin hest?

Desværre følger det med det at have hest, at man af og til også er nødsaget til at tage afsked.

Selv har jeg rigtigt svært ved afsked og har derfor valgt, at jeg ville have så mange minder rundt omkring, som jeg overhovedet kan. Minder der ikke kun var almindelige billeder der hang på væggen, jeg havde brug for mere.

I dette skriv vil jeg vise de alternative minder, man kan få fra sine kære bedste venner, som ikke kun er et normalt billede på væggen. Måske det kan give inspiration 🙂

1#

På dette billede foroven har jeg min søde lille træ heste figur. Dens man og hale består af 8 forskellige heste. Nemlig mine 4 shetlændere, 2 af mine afdøde heste, Felex og Flash og mine to rideheste Lucky og Vinci. De 2 store er i manen og de 4 små er i halen.

2#

Her ses et maleri som stadig er igang. Maleriet er et helt specielt maleri, da det er designet ud fra en telepati session med min afdøde pony OG min afdøde hund. Det foregik således at kunsteren tog kontakt til både min hund, Berta, og min pony, Felex, og ud fra telepati samtalen, formede de et billede sammen. Billedet her blev med Lucky i fokus, da begge dyr ønskede at jeg skulle tænke frem af og lade ham fylde mit hjerte mere ud. Over skulderen ses så både Felex og Berta. Maleriet er slet ikke færdigt endnu, men jeg glæder mig til at vise det færdige resultat frem.
Man kan vælge at tro og synes om telepati som man vil, men om ikke andet, så er det her et anderledes og unikt minde 🙂

3#

Dette søde lille bamse dyr, fik jeg i julegave af mine bedste veninder. Bamsen hedder Monster, ligesom Felex blev kaldt. Og i halen er der indsat en lille lydfil, hvor at hvis jeg trykker på halen, så kommer lyden af Felex vrinsk frem. De har klippet en masse lydfiler af hans vrinsk i mine videoer, sammen til et langt klip. Så når jeg savner ham ekstra meget, kan jeg kramme min bamse og trykke på halen, og høre Felex igen og igen. Bamsen er min sovebamse nu <3

4#

Noget lidt mere normalt, er smykker. De fleste af jer kender sikkert heste hårs armbånd. Dem har jeg også selv ekstrem mange af. Og så har jeg en del forskellige halskæder, ringe og øreringe. Som både indeholder aske, hår eller enda begge dele. Jeg har samlet mig en ordentlig slat igennem tiderne så her er kun et lille udpluk på billederne.

5#

Her ses øverste til venstre, et glas hjerte med pelsen fra Felex i. Og til højre er der et glashjerte med aske i.
For neden ses så hans urne, naturligvis med hans aske i, og 2 træplader med indgraverede billeder. Træ pladerne er også en lidt mere anderledes, men smuk, måde at have billeder på, en de klassiske print 🙂

6#

Man kan selvfølgelig også få sig en tattoo som minde. Jeg har en tattoo tiltænkt til alle mine heste (se evt mit tidl indlæg heromkring). Meeeen det kræver selfølgelig at man er til den slags krops udsmykning 🙂

7#

Disse to heste skos drømmefangere, fik jeg lavet imens begge hestene, som disse so tilhørte, stadig var i live. Den store blå tilhørte Flash og den lille grønne, Felex. Skoene blev malet sølv og så flettet et spind ind i med en perle. For enden af snorene er der så halehårene fra de to forskellige heste. Disse 2 drømmefangere hænger i min stue. Dette minde er naturligvis kun muligt, hvis ens hest bruger sko.

8#

Endnu en ting man kan få lavet med hestesko, er at få dem finpudset og så pyntet med en masse smukke sten. Denne her er en sko fra Felex, pyntet med lilla swarovski sten. Min står løst, men jeg ved at flere laver dem i smukke rammer eller på et stativ.

9#

En helt anden mulighed, og en super cute mulighed, er at få hæklet sin hest. Her har jeg 2 forskellige slags hæklede versioner af Felex og én version af min første pony, Latino. De bliver hæklet med de præcise aftegn som hesten havde, og de er virkelig så søde. Jeg er igang med at få en tredje variant hæklet af Vinci (stakkels hækle dame, der skal hækle all hans aftegn).

10#

I tænker sikkert nu; Kan hun blive ved? Og ja, det kan jeg. Her har jeg min Felex pude. Dette var også en gave jeg fik, med en masse flotte billeder af vores mange eventyr <3

11#

Hvis man alligevel gerne vil have billeder på væggen, men uden det skal være som en plakat i en ramme, så findes der også denne løsning, som jeg viser her for oven. Det er billeder på dibond materiale.  Jeg har pt to af den slags, en med Lucky og en med Felex. Men jeg elsker måden de popper mere ud fra væggen på, så jeg har en drøm om flere af dem.

12#

Det var denne tegning i ser her, som i sin ting startede hele mit behov for at samle på minder. Det er en tegning af min aller første pony, Latino. Jeg fik den i 18 års fødselsdags gave, 4 år efter ponyens død. Inde i rammen er billedet omkranset af Latino’s halehår.
Jeg har fået en tegning tegnet på samme måde af Felex, efter han døde, og her har jeg planer om at indramme det med hans hale hår også. Når det er gjort, skal disse to billeder op at hænge ved siden af hinanden.

 

13#

Den sidste ting jeg vil vise frem, er min billedbog. En hel bog, fyldt med billeder af gode minder, samlet et sted. Jeg elsker at bladre i den og drømme mig tilbage til dengang.

 

Dette var blot et lille udpluk af mine mange finurlige ting, som jeg har samlet sammen af minder fra mine heste igennem tiden.
Jeg har endnu flere, også fra mine andre dyr, både nøgleringe, kranier der pynter ved siden af krystaller, tæpper med tryk på osv osv.
Mange af disse ideer kan man sagtens udføre imens ens bedste ven stadig lever, man behøver heldigvis kke vente til de skal herfra. Det er kun hvis man tænker kranier og askesmykker, der er det nu nok en god ide lige at afvente :p

 

Til sidst får i lige et billede her under, af en del af min stue. Her ses bl.a dibond printene, tegningen af Latino indrammet i hale hår, træ figuren på hylden der under, urnen, billedbogen, hestesko, aske og pels glas hjerterne og lige en indrammet side fra et blad der havde trykket en histore om Lucky og jeg.

Jeg synes minder er vigtige og dejlige at have. Og jeg håber at jeg kunne give lidt inspiration.

Tak fordi i læste med. Stay awesome ninjas // DD 🙂

fb-share-icon

28 årig kvinde, mor, hustru, rytter, skuespiller, blogger og meget mere. Følg med når jeg beretter hudløst ærligt om alt og intet i min hverdag, tanker og ideer uden censur. :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *