“Ingen andre må ride min hest!”

Kender i det? Det gør jeg i hvert fald. Eller, jeg kender tankegangen. Specielt fra da jeg gik på rideskole, for der var det værste altså at skulle dele sin yndlingsrideskolehest med alle de andre piger. Det var os der havde et bånd, og det kunne de andre aldrig forstå eller opnå. Sådan føltes det i hvert fald, især når man er 13 år gammel og har fundet sin “soulmate“.

Derfor gik jeg automatisk også udfra at jeg ville være sådan når jeg fik min egen. Hvad der dog skete imellemtiden var, at jeg mødte B. Og hvem er B så? Såmænd verdens mest fantastiske partejer nogensinde. B er Bullers ejer, og derved også hende der med åbne arme tog imod mig som part da jeg ramte bunden med rideangst. B har brugt utallige timer i stalden med mig, undervist mig, kørt mig rundt til stævner og stranden og råbt opmuntrende ord når jeg havde allermest lyst til at tude og give op fordi jeg ikke selv troede på jeg kunne noget.

Det ændrede fuldstændig mit syn på det at have hest. Bare fordi man rider den samme hest, er det ikke en konkurrence. Man deler de gode og de dårlige oplevelser, hjælper hinanden og kaster al den kærlighed man har på samme hest. At B ud af det blå tilbød at sætte mig på hendes kæreste eje da jeg fik mit livs flyvetur, uden at vi egentligt rigtigt kendte hinanden, har gjort at jeg nu kan kigge tilbage på de sidste 6 år og tænke på hvor ualmindeligt heldig jeg er. Heldig at jeg mødte en som B som stolede på at jeg ville hendes hest det bedste, og som stolede på at Buller kunne hjælpe mig med de ting jeg selv kæmpede med.

Møder jeg nogen nu, hvor de siger at de er bange for heste, eller har haft en rigtig træls rideoplevelse, så er det første jeg siger “Du skal møde Buller!”. At kunne dele med hele verden hvor ualmindeligt fantastisk den hest er, er det jeg holder allermest af. Mit hjerte brister af ren kærlighed for den hest, og hvis jeg kan vise bare en håndfuld mennesker hvor god og sød han er jamen så er min lykke gjort.

Jeg fortæller tit folk hvor heldig jeg er at have fundet verdens bedste part, men jeg fortæller mindst lige så tit hvor heldig jeg er at have fundet verdens bedste partejer. Jeg har fra dag 1 af fået lov til at ride Buller som var han min egen hest, om det så er ture, dressur, spring, stævner, stubmarker, whatever you name it. Jeg kender ingen der har haft de samme vilkår som mig med hensyn til part, og derfor værdsætter jeg det ekstra meget. Især at jeg fik lov til at tage Buller med på sommerferie ude ved Felix her i år – Det er den sjoveste sommer jeg har haft nogensinde!

Og hvad så med Felix?

Felix er jo som i nok ved min helt egen. Jeg frygtede derfor lidt at nu ville jeg ryge tilbage i samme rille, og synes det var træls at dele igen. Men så snart nogen har spurgt om de må komme ud og se ham eller strigle ham eller bare hygge, jamen så er jeg den første til at sige JADA! Du tager ham bare! Felix er den sødeste lille babyhest (ej okay, lidt teenager for tiden) så ham har jeg også bare lyst til at dele med omverdenen. Og når han engang er tilredet og jeg stoler på at han ikke er alt for træls at håndtere for andre, jamen så er planen helt klart også at han skal have en part.

Og hvorfor så lige det? Jamen nu skal i høre. Hvis jeg kan give en anden person bare halvt af de oplevelser som B har givet mig på Buller, så vil jeg være ovenud lykkelig. Derudover er det en kæmpe hjælp, specielt når jeg ved at jeg i efteråret har både travlt og døjer med noget vinterdepression. At jeg ville kunne overlade mit guld i hænderne på en anden med god samvittighed og vide at han stadig bliver brugt og puslet om, det er alfa omega.

Derudover er der også det økonomiske aspekt i det hele. Den økonomiske håndsudrækning en part kan være er mere end kærkommen. Det betyder at jeg kan bruge flere penge på udstyr eller behandler, og det vil jeg sætte stor pris på. Det er bestemt ikke billigt at have hest!

Og så er der Buller… Jeg vil aldrig nogensinde kunne give slip på Buller frivilligt, så hvis jeg skal have tid til begge to i efteråret er det Felix der bliver nedprioriteret. Mens Buller har været ude hos Felix er det Buller der bliver taget dagligt og Felix der bliver taget når jeg lige har overskud til det. Det er helt klart også fordi at Felix og mig kæmper lidt for tiden fordi han vil prøve grænser, og Buller bare er gode gamle Buller der altid giver en god tur. Til efteråret og vinter bliver det fordi Buller har mest brug for at blive brugt med hans gigt og Felix tager bestemt ikke skade af bare at stå. Hvis jeg kunne være så heldig at finde en part der vil hjælpe med tilridningen er jeg bestemt heller ikke afvisende for at få en part allerede denne vinter, men indtil da gemmer jeg det til at han bliver sjovere at ride for mig og kommende rytter.

Så hvis du nogensinde står og overvejer at søge en part til din hest, så vil jeg klart sige gør det! Ja, man kan være skide uheldig med parter, det er ingen hemmelighed. Men man kan bestemt også være super heldig! Jeg har altid haft uheld med at finde heste at ride før jeg mødte Buller, men jeg er SÅ glad for at det ikke slog mig ud da jeg blev tilbudt at ride ham. Havde jeg ikke haft muligheden for at ride Buller dengang, så tror jeg bestemt ikke at jeg red den dag i dag.

Og når jeg engang begynder at lede efter parter til Felix, så har jeg da også mine krav. Men så længe det er en pige (eller dreng) der lover at elske min hest lige så højt som jeg gør, og at passe på ham som var han deres egen, så tænker jeg allerede man er kommet meget langt.