
Tilbage til en ny hverdag
Så er ferien ved at være slut for mit vedkommende. Og det betyder at jeg efter 1 års barsel skal tilbage på arbejde igen.
Det bliver dejligt at komme ud og arbejde igen, men det bliver også lidt underligt. I den forstand at vi nu med barn har en hel ny hverdag end tidligere.
Jeg er 100% sikker på at det hele nok skal gå, det gør det for alle andre hvorfor så ikke for os😉 Men det bliver da lidt underligt at skulle aflevere i institution, tage på arbejde og så først ud til Robin efter endt arbejdsdag.
Se det er det gode ved barsel, jeg har kunne tage Ems med i stalden lige præcis når det passede os, og bruge alle de timer vi ville🥰
Jeg har egentlig i et stykke tid været klar til at komme tilbage på arbejde, men jeg kan godt mærke at jeg begynder at blive lidt vemodig ved tanken om ikke at være sammen med hende 24/7❤️
Det er nok bare lidt morpyller, det må man gerne. Jeg kan dog mærke på Ems at hun er ved at være klar, til at komme ud og lege med nogle børn. Lege og tumle med børn på hendes egen alder. Som voksen kan man aktivere børn meget, men lige børn leger nu bedst.
Inden sommerferien var vi et smut forbi på besøg i vuggestuen, for at hilse på pædagogerne og de andre børn. Hun havde en fest og ville ikke med hjem igen, så jeg tror hun glæder sig😄
Og nu sidder jeg her på gulvet med min lille pige, og nyder de sidste 4 hele dage med hende. På mandag går det løs i den virkelige verden igen, og barselsboblen må slutte. Det har været en fantastisk tid, men når en dør lukkes åbnes en ny❤️
God torsdag😄
Jannie G
Mit navn er Jannie, jeg er 27 år og har redet siden jeg var 5 år gammel. Jeg har min skønne unghest Robin som er 5 år gammel, og arbejder til hverdag som revisor.

"Ingen andre må ride min hest!"
Du vil muligvis også synes om

Starten på et nyt samarbejde
27. september 2019
En ulykke kommer sjældent alene | part 1
19. juni 2022