fbpx
PEEK 2022

Jeg er træt!

Jeg ved godt at jeg har brokket mig og været rigtig negativ her på det sidste. Ikke at det er rart for nogen at være sådan eller skulle opleve det, men sandheden er: Jeg er TRÆT!

 

Jeg er træt af mange ting, men mest af alt så er jeg træt fordi jeg er overworked, overwhelmed.. og bare over!

 

 

Nu kommer der brok igen! Men jeg har få fridage. I ved sådan en fridag hvor man kan sove længe og ikke skal noget som helst! Andet end ud til sin hest. Arbejde med den, ordne stald og så hjem igen. Jeg kan nærmest ikke huske hvornår jeg sidst havde sådan en dag! Jeg skal ALTID et eller andet når jeg har en “fridag”, så jeg føler ikke rigtigt at jeg har fri. Jeg har ikke sovet længe i lang tid. Eller tæller til klokken 7 som at sove længe, når man står op to timer før det normalt?

 

 

 

Det er ikke fordi jeg ikke gider at lave noget, men jeg føler jeg laver ALT for meget! På arbejdet render jeg rundt og er i gang hele tiden. Det er ikke fordi jeg ikke kan lide mit arbejde, for det kan jeg! Jeg synes det er et fedt arbejde og jeg føler også at jeg er god til det. Når jeg kommer hjem fra arbejde, så skal jeg med det samme ud til Gitte for at ordne derude. Hvis jeg er heldig, så har jeg haft lidt energi til at kunne ride eller lave noget med hende. Men helt ærligt, så laver vi ikke så meget. Også fordi mulighederne får det, har ikke været helt optimale det sidste stykke tid. Når jeg kommer hjem, så har jeg også en helt masse andet jeg skal have lavet. Det er derfor at jeg ikke har så ofte, som jeg selv gerne ville have haft det, har fået lagt flere blog indlæg ud. Jeg har ikke rigtigt haft overskuddet.

 

 

 

Så kender i det sikkert, at når man er træt, så får kroppen ofte ikke den rigtige næring og man falder lidt af på den. Det har jeg også gjort! Mest af alt fordi min krop har skreget efter en pause! Det med at kunne sove længe og komme helt ned i gear. Det har jeg ikke rigtigt kunne. Hver gang jeg har haft en fridag, har jeg skulle tidligt op om morgenen som sagt. Når jeg så har troet at jeg kunne “slippe”, ja så skal jeg lige lave noget ekstra. Man kan tænke, at når man nærmest fyskisk kan mærke kæmpe poser under øjnene, uden de reelt er der. Ja så  er det måske et tegn på, at man skal tage det roligt! Jeg kan i hvert fald mærke at jeg kommer ikke til at kunne holde til det i længden. Nu har jeg jo også prøvet det der sker, når man ikke lytter til ens krop! Tadaaaa og sådan får man et mavesår og det tager et år om at komme over, fordi ens læge ikke tror på en. Så det…

 

 

 

Så derfor har jeg nye “regler” for mig selv! Jeg skal for det første passe på mig selv! Jeg skal også lære at spørge om hjælp. Noget jeg har ret svært ved faktisk. Da jeg altid har skulle klare alting selv. Hjælpen skal ikke komme fra et surt sted, men mere et spørgsmål om, at det gerne skal ske, inden det hele gå galt! Så skal jeg også give mig selv mere tid, til at sætte mig ved min computer og skrive løs! Det er jo noget jeg elsker at gøre, så hvorfor jeg har nedprioteret det, er jo virkelig dumt! Gitte skal også have noget mere opmærksomhed! Uden hende, ville jeg jo ikke rigtigt have stået her hvor jeg er i dag!

 

 

 

Derfor har jeg lavet en aftale med mig selv om at i går aftes, skulle jeg have lov til at være længe oppe. Så da jeg gik i seng da klokken var 20 min. over 12, slog det mig, at jeg slet ikke kan huske hvornår jeg sidst gik så sent i seng! Nogle synes måske ikke at det er så sent, men i forhold til at jeg står op klokken 5 eller 7 og derfor meget gerne vil tidligere i seng. Er det at være oppe til klokken 12, meeeeget sent! En anden ting var også at jeg gerne måtte sove længe! Det skulle jeg gøre fordi min krop virkelig havde brug for den hvile og ro! Så da jeg vågnede lidt i 10, var det helt mærkeligt, men også virkelig rart! Igen er det noget jeg slet ikke kan huske hvornår jeg sidst har gjort det. Selvfølgelig skal jeg også ud til Gitte og her skal jeg have en ‘rengøringsdag’. Det vil egentligt bare sige at jeg vender bunden, fjerner spindelvæv, vasker krybbe osv. Så er det så dejligt til når Gitte skal ind. Ud og ride skal vi også! Så i dag skal bare være en god dag, hvor jeg kun skal tænke på at slappe af og have det godt og sjovt!

 

 

 

Jeg vil dog sige at jeg kan godt mærke – især her på det seneste, hvor meget min krop og hoved har været i ubalance! Min krop har været så stresset og jeg har næsten ikke kunne finde ro. Så det er dejligt at have sådan en dag her! En ting har jeg dog lært i alt det her. Det er nemlig at jeg er hårdt arbejdene. Rent ud sagt så knokler jeg røven ud ad bukserne! Det er ikke bare på mit arbejde, men alle steder! Jeg laver lidt af hvert ved mange ting. Det synes jeg selv giver mig en fordel i livet (okay nu blev det filosofisk!). Jeg giver ikke op, når alting bliver svært! Jeg piver ikke (så meget i hvert fald) når tingene kører skævt. Det er bare at ‘crack on’ og få det bedste ud ad den situation man nu står i! Det synes jeg selv er en god indstilling at have.

 

 

Så her på min fridag, så får i lige et lille soundtrack, som måske mest gælder som sommeren, meeeen det er stadig min fridag og det er jo det, det hele handler om! 😉

fb-share-icon

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *