Jeg troede han skulle aflives..

Andet indlæg på min blog, og dertil tænkte jeg at det måske var meget fitting at komme ind på vores store bump på vejen som stadig giver mig grå hår og dårlig søvn om natten…

 

 

*ADVARSEL: BLODIGE BILLEDER LÆNGERE NEDE I INDLÆGGET*

 

 

Sidste indlæg omhandlede hele vores start. Fra jeg kontaktede sælger d. 28, så Pony (nårh ja, det er forresten hans ret ukreative kælenavn, beklager!) d. 29 og hentede ham d. 30 December. På 2 dage kom vi igennem det ponykøb jeg havde drømt om siden jeg som 5/6-årig startede til ridning.

Nu springer vi lige frem til d. 2 april i stedet for. 2. april 2022 for at være helt nøjagtig, ved en 8 tiden om morgenen hvis jeg husker korrekt. Pony havde været løsdrifthest siden han ankom til stalden, og i den forbindelse havde han fået en rigtig god ven – nemlig Bo. Felix syntes Bo var ret okay og Bo syntes Felix var DET BEDSTE DER NOGENSINDE HAVDE TRÅDT HOV PÅ FOLDEN. Sådan som i at det var ikke min pony længere, det var Bos. Og fair nok, det kunne jeg godt unde Bo, bare ikke når jeg ligesom selv prøvede at få fingrene i Pony – Dét syntes Bo nemlig ikke var skide fedt. Han var aldrig farlig eller noget, bare pisse irriternede for at sige det mildt, og Pony? Ja han fulgte bare lige med hvem end der vandt den kamp mig og Bo havde gang i… Bo er bare lige omkring meget større end mig, så det var mildest talt frustrerende, og samtidigt ønskede jeg jo også at Pony skulle tage lidt mere på så valget om at flytte ham på boks var nu ikke så svært. Jeg var sikker på han nok skulle få en masse nye venner, for hvem elsker ikke en lille gul pony <3 *Spoiler: Det er åbenbart ikke alle*

 

Nå men dagen kom og d. 2. april lukker vi Felix ud på fællesfolden som består af nogle store heste og 2 shettere. Vi lukker ham først ud med staldens roligste gemyt. Det går semi og så kommer resten af flokken på fold. Så vender det ligesom derfra, for hesten øjner sig en chance for lige at komme over Felix i hierakiet, hvilket jeg godt kender fra min parthest. Han er på samme måde, den roligste hest, men kommer der nogen der er nem at lægge sig over, jamen så prøver han da det. Så jeg tænkte det nok skulle gå over, og da de er faldet lidt mere til ro drager jeg til messe i Aalborg med mine veninder og svigerinde. Vi har verdens bedste dag sammen, og om eftermiddagen ender jeg på min sofa hvor jeg falder i dyb dyb søvn.

Klokken er vel omkring 17-18 stykker da jeg bliver vækket af et opkald. Jeg mindes det er enten staldejeren eller min veninde, men jeg får i hvert fald fortalt at Felix har været i hegnet og jeg skal komme ud NU. Jeg husker hvordan det hele er lidt forvirrende, jeg har svært ved lige at greje informationen tror jeg, men da jeg først sidder i bilen kan jeg godt mærke at det her, det er slet ikke godt. Dernæst er det en blanding af 120 km/t og angstanfald hele vejen ud i stalden. Jeg tror jeg får ringet til et par stykker imellemtiden men jeg ved ikke helt hvem. Det er ret tåget og jeg er bare mega fucking ked af det og sikker på at min pony skal aflives. Hvorfor ved jeg ikke helt, for jeg mindes ikke at beskeden i telefonen indikerede noget derhen af. Never the less ankommer jeg fuldstændig knust i stalden ikke længe efter opkaldet til en pony der er bandageret i sin boks. Der er heldigvis flere til stede til at forsikre mig om at det nok skal gå og dyrlægen er allerede på trapperne.

Felix ser egentligt semi okay ud og alt blodet fra staldgangen er vasket væk, men så begynder Pony at vise tegn på at han er fuldstændig døende. Altså hvis man spørger mig, alle de andre synes min pony er lidt overdramatisk, men jeg var sikker på at Pony lagde sig til at tage sine sidste åndedræt. Det var de længste minutter inden dyrlægen nåede frem, og jeg havde jo ikke selv set skaden da de heldigvis havde sørget for at bandagere ham inden jeg ankom. Og som sagt vaske alt blodet væk – for der var en del. Felix havde formået at skære et blodkar over i benet, på den klokke der sad på hegnet for at holde strøm. Så det resulterede jo selvfølgelig i en blodig omgang, og selvom jeg normalt tager blod ret pænt (Man arbejder vel ikke i et haunted house for ingenting) så kunne jeg godt mærke det var noget helt andet når det nu pludselig var min lille pony det drejede sig om… Maven vendte sig i hvert fald et par gange undervejs mens dyrlægen havde gang i benet så jeg måtte ud forbi græsplænen for at brække mig.

Nå men ja, dyrlægen kom i hvert fald, og selvom Pony knap kunne gå så fik vi ham hen til vaskepladsen. Jeg mistænker lidt at han var så dramatisk fordi forbindingen strammede trælst, for dyrlægen kunne i hvert fald stikke hele klør fem i såret, uden bedøvelse, uden ponyen rykkede et øre… Så meget for at smide sig og signalere død pony blot en halv time tidligere… Tak for de grå hår Felix. Men syet blev han i hvert fald, hvilket han tog super pænt.

De næste dage stod derefter på boksro og skiftning af forbinding. Jeg kom mig aldrig helt over det sår, så min veninde overtog bandageringen og at hjælpe med hvad end der skulle hjælpes med. Jeg formåede at smøre såret 1 eller 2 gange uden at gagge, men det vender sig stadig i maven på mig når jeg skal rense hove og kommer til at røre det helede sår nu. Udsigten til børn er meget lang efter den her omgang, for hvis jeg har det sådan her med min pony, så tør jeg ikke tænke på hvordan jeg har det hvis mit barn kommer til skade haha.

Det gav i hvert fald nogle søvnløse nætter, og jeg tilbragte flere timer i boksen med Felix bare for at være sikker på han trak vejret. Dagen efter hændelsen, altså d. 3. april, kørte jeg ud om morgenen for at sove hos ham, for jeg havde stortset ikke lukket et øje derhjemme om natten. Hjørnet i boksen med selskab af Felix og kattene og indviklet i tæpper og dækner blev lidt mit Go To. Men jeg ville lyve hvis jeg sagde at det ikke også var lidt hyggeligt.

Når det så er sagt så krydser jeg fingre for at vi ikke skal det her igennem nogensinde igen. Det tog super hårdt på hele min “det er fedt at have hest! Alt kører bare!” fornemmelse i hvert fald. Hvis man følger mig på instagram (@minforstehest) vil man og så kunne læse 2 opslag fra d. 2. april. Det første der har ordlyden “Det er så dejligt at have hest” og den næste med “Never mind”. Til trods for alle de grå hår og min konstante mangel på penge så ville jeg dog ikke bytte det for noget andet i verden. Felix er verdens dejligste hest og jeg elsker ham overalt på jorden <3.

 

Hvis i undrer jer over om han nogensinde kom tilbage på folden, så nej. Det endte med enefold i noget tid og ligenu som jeg skriver dette (på forhånd ) går han alene på en fold ved siden af min venindes hingst. Han gik sammen med en rigtig sød hest fra stalden før det, men da han blev solgt kom Felix han og var selskab ved siden af hingsten i stedet og det har de begge fundet rigtig meget ro i.