fbpx
Dressur,  PEEK 2019

Lader du andre ride dit guld?

Efterårsferien er godt igang for mit vedkommende, og vi er smuttet på ferie i Nordjylland. Det betyder så også, at jeg ikke kan ride Immi. Men heldigvis så har min træner lyst til at svinge hende en tur i ridehuset imens jeg er væk.

Lader du egentlig andre ride din hest? – Hvorfor, hvorfor ikke?

Jeg giver ikke hvem som helst lov til at ride Immi, bestemt ikke. Immi er mit hjertebarn, så derfor er det for mig en tillidssag, når det handler om hvem, der rider på mine heste. Men samtidig tror jeg, at det kan være super gavnligt, at dygtige ryttere eller ens træner rider ens heste ind imellem. At se ting fra jorden, og mærke det selv er to vidt forskellige ting.

Aha-oplevelser

Jeg lærer rigtig meget af, at se min træner ride Immi. Der opstår tit nogle “aha”-oplevelser, når hun viser mig noget på ryggen af hende. Min træner har mere erfaring end mig, når det handler om dressuren. Hun kan derfor hjælpe både Immi og mig med vores træning, hvis vi møder større udfordinger. Det sker, og det er ikke noget, man kan undgå.

Hun kan mærke de problemer, jeg kan side med, hvordan Immi skal rides, og hvordan hun er i kroppen. Selvfølgelig vil to ryttere ikke kunne ride ens, fordi deres erfaring, og ens kropsholdning også spiller ind. Men hvis man tænker med fornuft og omtanke, så kan det, at en anden i samme højde og drøjde som en selv, rider ens hest, være super gavnligt!

Jeg nyder (næsten) ferien!

Når jeg ved at Immi er i trygge hænder, så kan jeg også nogenlunde nyde ferien (Meeeen man savner vel altid ens dyreste eje, når man er væk fra dem). Jeg gik desværre hen og fik en ordentlig omgang influenza i starten af ugen, men er så småt ved at få det bedre. Det var dog ikke lige det, jeg havde planlgt at bruge min ferie på. Men mon ikke jeg er klar igen på søndag, til at ride igen!

Jeg håber I har en dejlig ferie, nyd den.

Knus Immi og Lykke

 

 

fb-share-icon

Jeg hedder Lykke, og har den skønneste fuldboldsaraber-hoppe der hedder Immi. Vi har omskolet hende, og er lige startet på LA-klasserne. Det er en hård men fantastisk rejse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *