Mennesker motiverer!

Åh, jeg har virkelig siddet fast på det sidste! Coronavirussen har suget energien ud af mig, ligesom den formegentligt har af de fleste andre også. Jeg har været så demotiveret det sidste stykke tid. Man kan vidst roligt sige at Covid-19 og årets mørkeste måned, November, ikke er en god kombination for mig. Jeg tror at mange har det på samme måde. 

Stærke mennesker er motiverende

Ofte, når jeg sidder fast, bliver jeg desperat efter noget nyt at stræbe efter. Sådan kommer jeg også ud af de dårlige perioder i min ridning – hvis ikke det fungerer, gennemtænker jeg noget til punkt og prikke. Jeg stopper først med at tænke over det, når jeg har en løsning. Det kræver ofte at jeg tænker tilbage på noget, jeg har lært tidligere. Ellers skal jeg undersøge en masse.  

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er ret stærkt knyttet til min farmor. Noget jeg overhovedet ikke var, bare få år tilbage. Min farmor er et stærkt menneske, som har rejst sig igennem sorg, hun bestemt ikke havde fortjent. Før jeg blev født, mistede hun nemlig to ud af hendes fire børn, til trafikuheld. For at gøre det endnu værre, så var der endda flere år imellem ulykkerne. Min fars tvilling var kun 7 år, mens min fars storesøster vidst nåede at ramme 20-årsalderen. Jeg ved ikke så meget om det, jeg kan kun tænke mig til, hvor forfærdeligt det må have været. Min farmor var pædagog før hun gik på pension, og havde sågar et plejebarn på et tidspunkt. Så længe jeg kan huske, har hun passet min farfar som var meget syg hele mit liv. Han fik fred omkring juletid 2018. 

Min farmor kender mig

Siden har min farmor endelig fået lov til at lave hvad hun vil. Hun er frivillig i en genbrug, dyrker motion og har endelig tid til at være sammen med venner. Hun er hende den seje farmor, hvis I forstår.

I perioden hvor jeg skulle anbringes, foråret 2019, boede jeg 6 uger ved min farmor. Det var her jeg opdagede, hvor meget hun brænder for at hjælpe mig. Der er ikke rigtigt nogen som forstår mig på samme måde som hun gør. Hun ved hvad jeg tænker og hun tror på, at jeg kan opnå mine drømme. Desuden forstår hun hvordan mennesker omkring mig, bør gribe mig an. Jeg er nemlig ikke ligefrem den første til at råbe op omkring hvordan jeg har det. Jeg skyder det gerne hen, hvis det undgår en konflikt.

Min farmor lærer mig, at jeg nogle gange bliver nødt til at stå op for mig selv, hvis jeg skal have det liv, jeg gerne vil have. Hun er helt igennem fantastisk til at finde på løsninger og til at fortælle mig, hvad jeg er god til. Hvor noget kan lade sig gøre, og hvor det ikke kan. Hvornår nogen behandler mig okay, og hvornår jeg får brug for at sige fra. Hun er så omsorgsfuld og lytter altid til hvad jeg har at sige. 

Hun gav mig lige et håb!

Jeg snakkede med min farmor i går. Det var nemlig efterhånden længe siden, vi havde haft snakket. Desuden er bedsteforældredagen her på efterskolen blevet aflyst grundet Covid-19, det er klart. Hun fortalte mig lidt, og så snakkede vi omkring mine planer for efter efterskolen. Netop det, er jeg lidt lost omkring. Jeg ved at jeg ikke kan gå på gymnasie samtidigt med at jeg bor hjemme og har hest – men det ser lige nu ud til, at det er planen for mig. Jeg er trods alt hjemgivet og har ikke længere en sag. Det ville bare blive en meget uoverskuelig kombination for mig.

Jeg nævnte for min farmor, at jeg måske gerne ville gå på et kostgymnasie. Jeg er fan af efterskolelivet, så kunne det bringes videre til gymnasiet ville det være fantastisk. Jeg ved også bare, at jeg ikke kan have en velfungerende hverdag uden hest. Dertil nævnte jeg en drøm om et gymnasie, hvorpå man bor og har hest med. Jeg havde egentligt mistet alt håb for den drøm, for det koster penge min familie aldrig vil kunne betale. Med det samme sagde min farmor, at vi da trods alt kunne undersøge mere om det. Der skulle nok være en eller anden mulighed. Jeg havde ikke lige forventet at hun ville gribe det sådan an, da jeg netop troede det var umuligt. Ligesom jeg troede at efterskole ville blive umuligt. Det var jo hvad jeg havde fået at vide. 

Nu ringer min farmor så til gymnasiet i næste uge, så vi er godt rustet, hvis vi får brug for mere information omkring det. Der er trods alt ikke mange måneder til at jeg skal vide, hvor jeg vil hen. Derudover findes der også fonde, snakkede vi lidt om. Min farmor fik lidt et håb, jeg havde mistet. Nu har jeg så fået håbet tilbage og vil arbejde ekstra hårdt.

Jeg bliver motiveret

Det lyder meget simpelt, at jeg blev så motiveret af, at hun ville ringe til et gymnasium for mig. Jeg tror at det er det med, at man føler at nogen faktisk er på ens side. Min farmor har ikke så meget at sige i forhold til min fremtid, men at hun hjælper mig, det betyder bare rigtig meget. Sidste år fik jeg også pludselig en drøm, der med lynets hast rejste mine karaktere drastisk. Jeg er ikke en, der har svært ved skole. Jeg rykkede mit gennemsnit som allerede var super flotte 8,3 til hele 10,1 på få måneder. Motivation gør rigtigt meget ved mig, fordi jeg ved at jeg kan hvad jeg vil. Jeg arbejdede rigtigt hårdt for at nå gennemsnittet på 10, som var mit mål. Selvfølgelig er jeg stolt af at have nået det. 

Nu kommer jeg til at arbejde rigtig hårdt igen, fordi jeg har fået noget håb tilbage. Jeg tager jer selvfølgelig med i processen. Jeg kan kun takke min farmor for at holde mig sådan oppe, så jeg viser den bedste side af mig selv. Jeg glæder mig til at vise hvad jeg kan, når den dag, en dag kommer. 

Tak for at have læst med! Følg med i Sol og jegs hverdag og udvikling her. 

Her er en video fra en ridetur i går