Vores stævneambitioner

Det skal ikke være nogen hemmelighed at mit sidste dressurstævne jeg red gik super dårligt. Jeg var slet ikke forberedt nok til de klasser vi skulle starte, og var ukoncentreret og useriøs. Det resulterede i 2 sidstepladser på Buller i henholdsvis LC1 og vist nok LC3. Det tog mig noget tid at sluge, og erkende at det var min egen skyld. Det kan aldrig blive min hests skyld at jeg ikke giver de rigtige forudsætninger for en god tur og at jeg ikke hjælper godt nok fra ryggen. Jeg havde ikke lagt nok arbejde i vores ridning hjemmefra, og derfor gav vi det et halvhjertet forsøg.

Efter det nederlag besluttede jeg mig dog for, at mig og Buller skulle starte minimum en LC1 til 60% en dag. Det lyder ikke af meget, men jeg vil hellere sætte mine mål realistiske og så blive rigtig rigtig glad hvis jeg opnår mere. Jeg vil dog sige, at selv hvis procenten bliver lavere men jeg føler at jeg kæmpede alt jeg kunne og det hele spillede for os, jamen så tager jeg bestemt også dét som en sejr!

Vi gik igang med at ride en masse dressur derhjemme og kom faktisk overraskende langt! Men så ramte corona, og derefter skader. Jeg lagde så småt mine drømme om stævner lidt på hylden, og i stedet blev målet “at Buller bliver ridehest igen”. Nu er vi dog kommet så langt, at jeg tør drømme én gang til. Det er langt fra uopnåeligt og jeg kan næsten række hånden frem og føle på muligheden for at det hele går i opfyldelse! Det giver mig ekstra blod på tanden til at fortsætte arbejdet, især fordi at der hvor vi var da jeg følte vi var klar til stævner igen, jamen det punkt har vi passeret og har strukket os endnu længere! Nu hedder det ikke at gennemføre en LC1 og kæmpe os op på 60%, men at ride et pænt og flot program, med præcision og godt flow og tempo.

Så det er målet! Enten for senere i år eller næste år – for nu handler det mest af alt om økonomi for mig, for det skal spille før jeg kaster mig ud i stævnerne. Jeg vil ikke nedprioritere nødvendigheder for sjov, men da jeg er færdiguddannet til januar og derved får ‘voksen løn’ bliver det i hvert fald en drøm vi får gjort til virkelighed allersenest næste år!

Og hvad så med Felix? Jo ser i, Felix blev købt med henblik på at være hyggehest, som i små dressurklasser og lidt spring. Hvad jeg ikke lige havde regnet med var, at Felix er noget af en gangmaskine. Han kan satme spadsere derud af, så jeg tror jeg skal oppe mine forventninger lidt, hanke op i mig selv og forberede mig på at mig og Felix skal ud og se verden sammen! Da jeg var lille var min største drøm at vinde et tæppe til et stævne engang – fjollet i know, men jeg sætter i hvert fald snuden op efter at det nu er opnåeligt!

Derudover kunne jeg godt tænke mig at få ham med til Fjordheste Championat næste år hvis vi er klar, og om nogle år tænker jeg kampen bliver sat ind på at deltage i Fjordheste DM! Jeg tør pludselig drømme noget større end den sølle LD og LC klasse jeg troede mig og Felix bare skulle ride om nogle år. Mest af alt fordi jeg har mødt nogle mega seje kvinder der motiverer mig og hjælper mig og ikke mindst TROR på mig. Hvis de siger vi kan, jamen så kan vi også! Så er det kun mig der sætter grænsen, så hvis jeg kan formå at hjælpe Felix hele vejen så er det hele vejen vi går!