Min hest må have ADHD

Noget som har været lidt af et problem, lige siden vi købte Arne, har godt nok været hans nysgerrighed og utålmodighed! Det er noget, som vi døjer lidt med, ja i ret mange dagligdags-situationer. Et godt eksempel er, når jeg skal sadle op. Arne er bundet fast i begge sider, men når jeg så står nede på siden af ham, så er han jo nødt til lige at se, hvad der foregår. Så med ørene helt fremme vender han hovedet hen mod mig, og det kan man jo egentlig sige er meget hyggeligt. Og det er det også! Indtil at Arne begynder at synes, at han ikke kan se nok. Og hvad er løsningen på det? Ja hvis du spørger Arne, så er det at bakke. Så han bakker indtil kæderne ikke rigtig rækker længere, og så må jeg jo hen og trække han lidt frem igen… Og sådan kører det ellers under hele opsadlingsprocessen. Arne bakker, jeg trækker frem. Arne bakker igen, og jeg trækker ham endnu en gang frem. Det kan blive en smule irriterende i længden, så når det sker, prøver jeg jo selvfølgelig også at gøre noget ved det. Men jeg må godt sige, at det er nemmere sagt end gjort! Når Arne begynder på sine ulydigheder, prøver jeg at trykke ham lidt frem (måske på benet eller bagdelen), lige inden han skal til at bakke. Men tror du ikke, at Arne han er pænt ligeglad? Jo det er lige, hvad han er. Han er da ligeglad med, om jeg synes, han skal stå fremme. Den eneste tanke, der kører rundt oppe i hans hoved, er at han skal se alt og alle. Selvom det hele kan føles pænt nytteløst, når Arne bare bliver ved og ved, så bliver jeg også ved og ved. I min optik skal han ikke bare have lov at styre hele showet.

Derudover er Arnes speciale også at undersøge alting især med munden! Det er som om, at han lige skal smage på tingene en gang, eller to (eller hundrede!), før han lader objektet (eller personen…) være. Det kan faktisk også være pænt irriterende for eksempel, når man har smed. Det er pænt nederen og upraktisk, at Arne står og vender og drejer sig for lige at få en smagsprøve af smeden. Det er absolut ikke, fordi han bider. Nej han slikker bare på tingene, men det gør han så også i rimelig ekstrem grad. Sidste gang vi havde smed, blev Arne gentagne gange, da hans forhove blev ordnet, ved med at stå og slikke smeden på ryggen, i nakken og ja endda også i håret. Min mor og jeg prøvede at stoppe ham, men ja… Arne blev ved! Til sidst sagde smeden, at vi bare lige skulle prøve at træde et skridt væk, så smeden selv lige kunne stikke en albue op til Arne, når han gjorde det. Og det gjorde smeden så. Men hvad gør Arne? Ja han bliver da ved! Til sidst siger smeden endda (altså som om det var Arnes tanker): “Hvad laver han? Hov, det er da meget sjovt. Jeg bliver ved!” Men det er selvfølgelig noget, som vi kommer til at arbejde videre på med smeden, da det jo er pænt træls for smeden at få sådan et ufrivilligt brusebad af Arnes tunge.

På nogle (mange) punkter kan jeg virkelig godt synes, at det er møg-irriterende, at Arne er så nysgerrig. Det er super besværligt at have smed og klippe, da det bare er som, at Arne har myrer i hele kroppen. Men på samme tid er det også noget af det, som jeg synes er allermest charmerende ved ham. Især fordi når han så undersøger og kigger, er det altid med ørerne fremme. Så jeg kan da også helt klart synes, at det er vildt hyggeligt, at Arne nærmest stikker hovedet helt ned mellem benene, når man sidder ved hovene. Og jeg synes da også, det er ret sjovt, når han muler ens hår eller slikker på ens tøj. Der er gode og dårlige ting ved alle heste, og dette er en af Arnes dårlige (men også lidt søde) vane. Jeg tror altid, at Arne vil være en nysgerrig hest, og det kan man ikke tage fra ham. Men på samme tid er det også vigtigt for mig, at vi får opdraget på ham, så den halv-dårlige vane ikke lige pludselig udvikler sig til noget, hvor man ikke kan styre ham. Han er jo en unghest, så jeg har accepteret, at jeg i mange tilfælde skal fortælle ham hvor grænsen går. Der skal være en gensidig respekt mellem hest og rytter.