fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2020,  Spring

Min pony er bange for nytår! Krudt er farligt, også selvom man ikke altid er i nærheden…

Nu kan vi endelig byde år 2021 velkommen! Jeg ved ikke med jer, men jeg har glædet mig rigtig meget til, at år 2020 ville blive et afsluttet kapitel. Året har for mig såvel som nok de fleste andre, været et ret kaotisk år, der bestemt bliver husket længe endnu. 

I dag er vi trådt ind i 2021

Jeg kunne skrive en hel masse omkring hvad Sol og jeg opnåede i 2020. Jeg lader den dog ligge for denne gang, da jeg har vigtigere ting på hjerte. I år er mine to mål at starte en LA mere, denne gang på A-bane eftersom at mine ponyår nu er slut, samt. at ride en fejlfri springklasse. To ting, jeg VED at jeg kan opnå, med hårdt arbejde. 

I dag havde Sol og jeg vores første ridetur i 2021. Eller, ridetur kan man nok ikke ligefrem kalde det. Jeg skridtede meget længe, for at få Sol til at slappe lidt af. Hun er en af de ponyer, som bliver rigtig bange for fyrværkeri, og jeg havde glemt alt om, HVOR bange, hun egentligt er, omkring nytårstid. 

Det var lidt mislykkes

Det duede ikke. Jeg kunne simpelthen ikke få Sol til at slappe af som normalt, trods jeg prøvede alt hvad jeg har lært. Med lange tøjler skridtede jeg rundt i ridehuset i en lille halv times tid, mens jeg snakkede stille og roligt til Sol, stort set konstant. Det nyttede bare ikke, for hver gang der lød et brag, sprang hun frem og var bange. Ikke så meget når det kun var et lille “bang” der lød i det fjerne. Men de helt store raketter som oprigtigt larmer, blev hun ret bange for. 

Jeg endte med at hoppe af, da jeg vurderede at jeg havde gjort hvad jeg kunne for at få ro på Sol, og da det gik op for mig, at situationen egentligt godt kunne gå hen at blive en smule farlig. Det gjorde jeg, da vi inde i hallen kunne høre et batteri. Ved første skud blev Sol bange, løb et par meter, men jeg fik hende ned i skridt igen. Ja, lige bortset fra at skuddene bare blev ved i det der føltes som evigheder, og Sol gik helt i selvsving. Jeg synes virkelig, at det var synd for hende. 

At have fornuften med sig

Jeg hoppede af kort efter, fordi jeg tænkte, at det ville være bedst. Jeg trak nogle runder i hallen med Sol, inden jeg besluttede mig for at filme en kort video. Jeg kunne have handlet på mange måder i den her situation, men jeg gjorde, hvad der føltes mest rigtigt for mig. Her i videoen kan man knapt høre fyrværkeriet, men man kan godt se, at Sol er noget på dupperne. Jeg ville ikke kunne filme, når det buldrede allermest. Når det gjorde det, gjorde jeg mig bare umage for at klø Sol, tale til hende og trække hende lige så stille rundt. 

Det er bestemt ikke unormalt

Der er mange heste, der er bange for fyrværkeri. Inderst inde var jeg godt klar over at Sol var bange for fyrværkeri, for normalt springer hun tosset rundt i boksen nytårsnat. Jeg havde dog ikke tænkt over det, i dag. 

Der sker mange ulykker grundet heste der går i panik over fyrværkeri. En “worst case” kunne være, at jeg havde redet en tur, var faldet af og at et batteri så havde stået et sted i nærheden. Hesten ville først blive forskrækket over krudtet, derefter rytterens fald, og så ville den formentligt gå helt i panik over de gentagne skud. På mange måder forstår jeg godt hestene, for de har ikke en jordisk chance for at vide, hvor lydende kommer fra.

Hvad kan jeg gøre en anden gang?

Sol er ikke en pony, som normalt er bange for mange ting. Det ligger bare lidt i hendes sind, at hun er en af de heste, som har et stærkt flugtinstinkt. Jeg vil derfor aldrig nogensinde kunne blive vred over Sols reaktioner. Jeg kan kun gøre mit bedste for, at Sol kommer igennem nytårsdagene så trygt som muligt. 

Note to self: til næste år, må jeg anskaffe mig en lydtæt hut, og undgå at ride når der skydes krudt af. Jeg ønsker i hvert fald ikke at sætte Sol i en lignende situation igen. Det gjorde en smule ondt i mit hesteejer-hjerte, det må jeg indrømme. Trods jeg ikke føler, at jeg kunne have håndteret situationen bedre, på en anden måde end hvad jeg gjorde. Sol er normalt tryg i sin boks, og det var hun også da hun kom ind i stalden efter turen i dag. Der kan hun gnaske på hø, der er lys, andre heste og ret ofte noget lav musik. For Sol gør det en verden til forskel!

Tusind tak for at have læst med, det betyder mega meget! Følg med i Sols og min hverdag på instagram her.

fb-share-icon

Mit navn er Liv, jeg er 17 år gammel og heldig ejer af en skøn pony, ved navn Aastrupgaards Sol. Lige nu tilbringer vi vores tid på Skrødstrup Efterskole, hvor jeg tager min 10. klasse. Her satser vi på at få et fantastisk år med masser af ridesport og nye, gode venner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *