fbpx
PEEK 2019,  Spring

Når alt går galt!

Hej.

I den her weekend har Dalton og jeg været afsted på tur.

 

 

Vi skulle til Aulum dyrskue og lave opvisning med vores horseboarding team. Da vi ankommer går vi lige igennem dyrlægetjek uden bemærkning, dette kom dog ikke som nogen overraskelse da dyrlægen havde gennemgået ham fra top til tå torsdag, vi finder den bom vi skal have hesten ved og får pakket vores ting ud. Vi havde valgt at tage en billig papilion med da vi havde læst os til at det skulle regne lidt. Regn fik vi lidt af så Dalton fik sit regndækken på for at kunne holde sig tør inden showet.

Da vores show nærmer sig, og vi er ved at være klar, kunne vi se på skyerne at der nok kom lidt regn, dette tænkte vi ikke mere over da vi jo sagtens kan klare lidt regn, vi havde jo skifte tøj med. Vi får sat banen op, og jeg når at få tre runder i galop, før helvede brød løs!

Vandet kom!

Skyerne åbnede sig og der kom vand! så meget vand at både Dalton og jeg var gennemblødte efter 5 min!(jeg kunne hælde vand ud af mine støvler!) Vores papilion var død så vi havde ikke noget tør vejr. Da det begynder at lyne bliver vi hurtigt enige om at Dalton ikke skal stå på en åben mark, og vi får ham lynhurtigt ned i traileren. da det stilner af kommer vi ud af vores skjul igen, men ingen show til os!

Mens vi holder et hastemøde om hvad vi så gør, og bliver enige om at vi da sagtens kan nå at spise, dette gik dog ikke efter planen da vi igen får et skybrud og skulle hurtigt have hesten ind i traileren igen!

Efter dette bliver vi enige om at vi vil køre hjem,( to timers kørsel til Randers) vi begynder at pakke bilen, da vi får det tredje skybrud! Ja, tredje! Da vi har fået det hele pakket i traileren, vil vi til at hjem, dog finder vi ud af at det ene dæk på bilen er fladt!! Her går jeg lidt i panik, fordi hvordan skal jeg dog få min hest hjem til Randers?

Jeg havde få første gang fået lov at låne min kærestes bil til at køre en længere tur end de 5-10 min det tager at køre hesten i ridehallen, så hvordan vil han mon tage at hans lille barn, hans dejlige volvo nu holder på den anden siden af Herning med et fladt hjul, som vi ikke hvor hvor lange det har været fladt?!!

Vi finder heldigvis et reservehjul bag i bilen, men bliver fortalt at det hjul er et nød hjul som ikke må have belastning på! Nu var jeg ikke lidt i panik jeg var panisk! Min kæreste tog ikke telefonen, vi var min halvanden times kørsel fra Randers. Jeg ringer til sidst til min svigermor, og nu kan jeg ikke længere holde tårende tilbage, så jeg græder min frustration ud og hun lover mig at få fat i min kæreste.

Redning!

Imellem tiden mens jeg har været ved at gå ud af mit gode skin har min gode ven fået skiftet dækket på bilen. En venlig sjæl som var på skuet med udstillings heste tilbyder at vi kan få Dalton i deres trailer og at han kan få en boks ved hende til vi fandt ud af hvad vi skulle gøre, jeg var så taknemlig at jeg fælde en tåre eller to mere. Vi blev enige om at vi ville prøve og ringe til alle dem vi kendte for måske var der en der kunne hjælpe os. Min gode ven, Tom, fik fat i sin svoger som gerne ville køre helt fra Randers for at hente min hest. Vi skulle dog stadig vente i to timer på at han ville være der.

Efter 1,5 times ventetid våde og trætte.

I de to timer fik vi flyttet bilen op på asfalt vejen, og vi fik hjælp til at få traileren der op også.(Der var så meget mudder efter alt den regn at bilerne sad fast) Dalton blev mere og mere utålmodig, men min angst og frustration var faldet så jeg kunne bedre håndtere hans utålmodighed.

Mens vi ventede kom der mere regn og det tøj vi havde skiftet til var nu også vådt.

Men vores redningsmand kom, og vi fik hurtigt traileren på, og selv om Dalton havde været inde og ude af trailer et hav af gange den dag gik han stadig lige op. Jeg fik hurtigt fortalt redningsmanden, Emil, at Dalton er en nem hest, og afsted var vi. Vi kørte i volvoen lige bagved det meste af vejen.

Da vi endelige er hjemme i stalden igen var lykken gjort! Dalton blev glad for at komme ud på folden og slappe af.

Min lille historie endte lykkeligt. Vi blev enige om at vi aldrig igen tager afsted uden en plan B!

Kram Line Og Dalton.

[user_registration_form id=”170″]

fb-share-icon

Jeg er 27 år, og er ved at uddanne mig til SOSU-hjælper. Jeg har redet i 19 år. Jeg holder af mange forskellige grene af sporten. Jeg har en 8 års barokpinto vallak ved navn Dalton. Dalton og jeg har dannet par i 5 år. Vores største oplevelse sammen var til Rømø Beach jump hvor vi sprang 80 og 90 cm med en bom i hver klasse. Dalton er en hest med en glad personlighed, som elsker at nusse.

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *