Quasianta B Z

Min hest Quasianta som daglig bliver kaldt Gunnar købte jeg ved en tilfældighed november 2011.

Min veninde ringede mig og sagde hun havde fundet den perfekte hest til mig, jeg sagde til hin at vi kan sagtens køre ud og kigge men jeg er ikke selv ude efter ny da jeg havde købt en 3 måneder inden.

Vi kørte så til denne salgsstald og jeg kiggede ind i alle boksene på de smukke heste der stod der. Jeg spurgte så dem der havde stalden om hvilken hest det var jeg skulle se, så fik jeg svar om at det var den der stod på staldgangen. OMG tænkte jeg da den hest var mega stor ( 5 år og allerede 1.75 cm ) jaja jeg får heller prøve ham og se hvad det er for noget af en hest.

Vi kom ud i ridehallen hvor han ene red på ham først lige for og vise hvad hesten kunne. Han havde dog kun stået der 1 måned så han kunne kun bøje nakken og springe nogle spring. Jeg kom så op på ham og fik sprunget nogle spring og for mig der var vandt med små heste ( 165-170cm) var det her en rigtig så stor hest og ride for han var høj, tynd uden særlig muskler. Vi skulle så ride en lille bane på 1.30 cm hvor vi kom over første spring som var en lodret ud mod hjørnet og hesten valgte så at bukke efter springet og jeg ender med at falde af og ind i væggen. Jeg sætter mig så op igen og springer videre. han havde rigtig så grim gallop og ingen særlig fast takt så jeg vidste ikke helt men jeg syns han var ok.

I det vi kører hjem gør mit håndled mega ondt og vi vælger at køre forbi sygehuset hvor jeg får ad vide at mit håndled er brukket. Jeg får gips på og vi kører hjem. Jeg ringede 1 uge efter og spurgte om jeg så ikke måtte komme en gang mere da det var noget med den hest jeg godt kunne lide. Jeg fik så lov at komme ud igen og se ham, der sprang vi ca 1.40cm bane ( jup stadig hånd i gips ) og jeg bestemte mig så for at denne hest ville jeg have.

Jeg fik ham hjem den 20 november og her starter så vores samarbejd. Vi starter at træne dressur for og få muskler og kondition, det skal jeg godt nok love dig var hårdt, meget med blod svætte og tårer for at klare at få samlede hesten så lille mig på 165cm kan styre ham rundt.

Jeg vælger så at ride i 3 år med kun træning masser af dressur og lidt spring for at få kontrol over en så stor hest. Gunnar vokser os lige 9 cm på de her 3 år og er blevet en stor dreng på 1.84 cm over manken. Men vores første stævne sommeren 2014 kommer vi ud til stævne og rider 1.25cm klasse og får kun 4 fejl. Det må jeg sige var en rigtig så god start for os begge 2.

Igen så står vores træning i dressur, dressur, tur, skovtur, strandtur og lidt spring. Vi rider en masse i skoven for at træne kondition for og kunne klare de store klasser ude til stævne.

Vi har efter 8 år sammen kommet os igennem nogle stævner

Vores bedste resultater:

• 1 plads 1.20 cm
• 1 plads 1.25 cm
• 3 plads 1.30 cm
• 2 plads 1.35 cm
• 5 plads sixbar Christmas show

og en masser af erfaringer i 1.30 cm og 1.35 cm og startede 2 gange i 1.40 cm. Vi har os været ude at starte LA5 dressur til 60% og Derby 1.25 cm klasse med kun 2 nedslag.

Nu når vi er igang med optræning igen efter han fik gaffelbånd skade januar 2018 har vi været ude at starte 1.05 cm hvor vi fik 5 plads. Vores mål for september er 1.20 cm til distriktmesterskabet.

Gunnar er os en meget speciel hest for mig, jeg har prøvede at sælge ham nogle gange men endt med at sige nej 3 gange da jeg simpelthen ikke klarer og komme mig af med han da jeg er blevet alt for glad for denne hest. Det som har hjulpet mig lidt med at få mig til at bestemme mig for at beholde ham i værtfall nu efter han fik gaffelbånd skaden er at jeg er så bange for at han skal komme til nogen der ikke bruger hovedet og vil ødelægge hans ben/sene for altid. Derfor får han blive ved mig indtil han bliver for gammel og dør af naturlige årsager.

Er der nogle spørgsmål om min *lille* gunnar så spørg mig endelig.