fbpx
PEEK 2022

Sikke en forskel!

Da jeg havde haft en rigtig krævende rolle i vores Haunted House lørdag var energien mildesttalt ikke til stede søndag. De andre piger i stalden havde dog sat spring op, og jeg var kørt ud for at være moralsk opbakning, men da de var færdige så jeg alligevel mit snit til en hurtig omgang motion af Felix: Nemlig løsspringing!

 

Felix løssprang vi allerede kort efter han var kommet hjem til Randers igen. Men siden da har han kun snust til spring da jeg bevægede mig ud for at springe ham en aften. Det var meget stille og roligt, ingen store bevægelser og han passede generelt rigtig meget på mig. Derfor tænkte jeg heller ikke han nok var den helt store springhest, men det fik han godt nok bevist os at han sagtens kunne finde ud af at være!

 

Det fede ved Felix er, at han ikke stopper. Indtil videre i hvert fald. Kikser afstanden skal han nok finde en måde at komme over, nøjagtigt ligesom Buller gør. Det giver mig virkelig ro i maven allerede nu, at se hans reaktionsmønster på den måde, og jeg håber det fortsætter når vi engang giver den rigtig gas og kommer ud og hoppe lidt mere seriøst end sidst vi forsøgte.

 

Jeg kiggede også lidt kort mine videoer igennem fra da han løssprang første gang, og man må sandelig sige at han ser noget bedre ud nu. Han kom hjem muskelfattig og undervægtig, men han er virkelig blomstret  op og blevet en møg lækker pony hvis jeg selv skal sige det. Nogle gange skal jeg også lige nive mig selv i armen når jeg ser ham spadsere løs på banen – hold nu op jeg glæder mig som et lille barn før juleaften til at få nogle profesionelle øjne på ham når vi engang skal til kåringer og championat!

 

Felix til løsspring i starten af året
Felix til løsspring i oktober i år

 

fb-share-icon

Mit navn er Line, jeg er 26 år og bosat i midtjylland. Jeg har været bidt af en gal hest lige siden jeg kan huske, men det er først for 6 år siden jeg fandt en part i nærheden som jeg kunne viderudvikle mig på. Sidste år købte jeg min allerførste hest, og selvom jeg har været i rideverdenen i 20 år er der bare så mange nye ting man skal lære, når størstedelen af ens ridehistorie stammer fra rideskoler. Dette bliver derfor min historie, fra start til nu, hvor jeg vil fortælle om alle de ting jeg lærer undervejs, alle de spørgsmål der kommer som førstegangshesteejer og alle de ting jeg ville ønske nogen havde fortalt mig før jeg købte hest. Jeg ønsker at skabe et forum uden for meget filter, så I kommer med bagom kulissen på både godt og ondt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *