💭Tabuet om rideangst – part 2💭

Tabuer er til for at blive brudt. Denne gang skal vi bryde tabuet om brugen af mental coach. For rideverden er en barsk verden, og indtil i mellem har vi brug for hjælp til at pleje vores mentale helbred. Jeg står gerne frem, for jeg brugt en mental coach til at komme over min rideangst. 

Det her indlæg er en efterfølger til indlægget Tabuet om rideangst. I det indlæg kan du læse om, hvordan min angst startede, samt se en flot video af mig der falder af. Altså to gode ting samlet i et indlæg.

Hvad er en mental coach?

Mentaltrænere/ Mental Coaches er person som er uddannet i coaching, og dermed har en uddannelse inden for det at hjælpe folk med deres mentale sundhed. Dette kan både være, hvis de som mig har haft rideangst. Dog det kan også være, hvis de overkomme præstationspres eller stress. Det er altså personer som ved, hvordan hjernen arbejder, og dermed har redskaber, der kan hjælpe med at “bekæmpe” de uhensigtmæssige tanker i hjernen. De fleste rytter har nok hørt navnet Rasmus Bagger, som er en af de mest omtalte mentaltrænere i Danmark. 

Mit forløb

Vi skrev til Lars Mars som er kendt mental coach. Han har samarbejdet med ridehesten. Hos ham fik jeg 3 konsultationer, hvor jeg snakkede med Lars, som hjalp mig med mine mentale barrierer. Ved hver snak fik jeg nogle øvelser, jeg selv skulle træne, som vi samlede op den efterfølgende træning. Det var både visualisering, øvelser med hest, vejrtrækningsøvelser osv. Det lyder meget abstrakt, når jeg forsøger at forklare forløbet. Det der hjalp mig mest, var nok faktummet om, at jeg kunne sige mine problemer højt – uden nogen ville dømme mig. Derudover fungere jeg bedst ved at få øvelser. Gennem øvelser føler jeg, at jeg kan mærke udvikling. Og det motivere mig til at arbejde hårdere. Dette var alt sammen noget Lars Mars kunne mærke, hvilket er det der kendetegner en god coach.

Min udvikling

Jeg var en smule skeptisk da jeg startede hos Lars. En smule er faktisk en underdrivelse. Jeg var meget skeptisk. Men jeg er intet mindre end imponeret. Jeg fik flyttet mine barrierer, og jeg endte faktisk med at kunne springe igen. Jeg var rusten, men jeg sprang uden problemer LB til de følgende springtræninger. Det er jo helt vildt. Det er en udvikling jeg slet ikke kunne forstå. Det er blot baseret på 3 samtaler med en coach jeg ikke anede eksisterede. Som jeg faktisk pga corona måtte snakke med over FaceTime.

Ikke nok med jeg ændrede mig på ridefronten, så fik jeg også værktøjer til at klare ændre problemer i hverdagen. Problemer som eksamensangst, og andre former for problemer, som stopper mig i at få min hverdag til at fungere. Det er altså ikke kune i stalden jeg kan mærke en udvikling, for det er i alle aspekter af min hverdag – også steder jeg ikke forventede.

At indse: der er problemer man ikke selv kan løse 

Nogle gange må man komme til at erkendelsen, at man ikke kan løse alle problemer selv. Dette var det sværeste skridt for mig. Jeg har bedst med når jeg selv løser alle problemer – ingen skal hjælpe mig. Et citat som beskriver mig meget godt er: “kan selv, vil selv”. Derfor var det grænseoverskridende at få hjælpe ude fra, når det var et problem inde i mig. Jeg indså, at uden hjælp udefra ville jeg ikke kunne opnå mine mål. Derfor trådte jeg ud af min comfortzone, og jeg har aldrig været gladere for et valg! 

Det forløb jeg havde med Lars Mars, var det bedste jeg har gjort for mig selv, så længe jeg kan huske. Jeg fortryder ikke mit valg et eneste sekund.

Dog er jeg ikke kureret endnu. Jeg mangler at springe 1000 spring mere før min angst er væk. Dog er jeg et skridt tættere på, ved en smule hjælp fra Lars Mars. 

Jeg håber dette hjalp med at vise at rideangst ikke længere skal være er tabu. Ikke fordi det er er problem, der nu er løst ved jeg har delt min historie. Men fordi vi kan inspirere hinanden til at turde dele vores historier. Så jeg håber, at flere tør begive sig ud i at dele deres oplevelser med rideangst!

Tusind tak fordi du læste med!

Domino & Clara