Udfordringer på vejen

I slutningen af april, begyndte Leander at være dum under ridning. Det var så slemt, at jeg valgte at melde fra til et stævne. Han fik derfor et par fridage, hvor han fik fir-tech tæppe på, hvorefter jeg prøvede at ride ham igen. Fridagene havde ikke hjulpet, vi valgte derfor at få sadelmager og kiropraktor til Leander.

Sadelmageren kunne ikke finde nogle slemme problemer med sadlen, men kunne rette lidt på den. Da jeg fik sadlen tilbage, prøvede jeg igen, at ride men Leander var stadig dum. Vi valgte derfor at få en kiropraktor ud til ham. Han har tidligere haft problemer med ryggen, men kiropraktoren sagde at ryggen var fin. Han var dog lidt spændt i hals og nakke, men ikke værre end, at hun kunne fikse det.

Jeg prøvede igen at ride, og det blev nu langsomt bedre og bedre. Men det blev bare aldrig, lige så godt som før alle problemerne kom. Vi mistænkte stadig ryggen, og blev enige om, at han måske skulle have ny sadel.

Sadelmageren kom ud igen, og sagde, at sadlen lå perfekt, og man kunne ikke finde en sadel der kunne ligge bedre på ham. Jeg nåede lige, at tænke, at nu skulle den helt store undersøgelse igang af Leander, og kunne se alle regningerne i mit hoved.

MEN så opdagede sadelmageren, at Leander er vindsluger. Hun sagde, at problemet kunne være gjorden, fordi den lå og trykkede på brystbenet. Hun foreslå en gjord, der ikke trykkede på brystbenet. Gjorden kostede meget mere, end jeg nogensinde havde troet, jeg skulle bruge på en gjord. Men hvis den kunne hjælpe Leander, måtte jeg ofre de penge. Da sadelmageren var kørt, sadlede jeg hurtigt Leander op, og gik ud og red. Han var allerede blevet meget bedre 😀

I starten af august, kunne vi for første gang siden problemerne startede, ride op ad midtelinjen, og så endda i en MB (hvilket jeg kun har turde drømme om).

Så fra starten af maj, til august, gik Leander fra, ikke at kunne gå en 20 m volte uden at toppe op, til at gå stævne, som han klarede over al forventning.