fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2022,  Riders NOTEBOOK,  Spring

Udviklingen på et år

Tænk jeg snart har ejet den her skønne hest i et år, her den 29. september. Jeg vil godt være ærlig og sige han bestemt ikke har været en nem hest, han har virkelig sat min tålmodighed på prøve. Vi er nået langt med vores ridning og forholdet imellem os, men det er stadig ikke nemt.

365 dage i fuld focus

Men vi er ikke kommet helt her til uden en masse træning, der har da også været dage hvor jeg kun har skridtet på ham fordi at stop knappen tit er i stykker. Da jeg købte Chopper har han været redet med glidetøjle, hvilket er et super fint hjælpemiddel. Men med Chopper der lidt havde set at når han havde den på kunne han ikke stikke hovedet op, men så snart han ikke har en på vil han op med hovedet. Det har taget et års tid, og han fumler stadig lidt fortil en gang i mellem. Jeg har ikke haft glidetøjle på ham en eneste gang imens jeg har ejet ham, jeg vil hellere arbejde med det selv. Men hold da op det har været en af de sværeste ting jeg har prøvet, meeen hårdt arbejde giver altid potte i sidste ende. Nu er han ret fin på tøjlen, og også dejlig let kontakt fortil, vi nørder lige pt. med at han så ikke skal hænge sig kun på den ene tøjle. Det er også en lang proces, men han er på vej i den rigtig retning, og begynder og forstå hvad jeg vil have ham til. Altid en pleaser der virkelig forsøger hans bedste!

Bedste ven

Han er uden tvivl hurtig blevet min allerbedste ven. Han giver bare så meget igen, han er en total curling hest vil de fleste nok mene. Men de bedste fortjener det bedste! Han følger mig gennem tykt og tyndt, og prøver og være en lydig hest. Selvom det nogen gange går lidt galt for ham, han kan godt stadig løbe om hjørner med mig. Han er en helt speciel hest, har jeg vist siden første gang jeg sad på ham, han har de rolige og skønneste øjne, og en super skør personlighed. Vi har været til tre stævner sammen, og Choppers første stævner nogensinde i hans liv. Han prøver virkelig, men sidste gang kogte det lidt over for ham. Hvilket nok var min skyld, jeg gik et for hurtig skridt frem, jeg tager gerne fejlen på mig. Jeg har nemlig altid lært det er aldrig hesten der laver fejl, så er det rytteren der ikke forklar det godt nok. Vi har lige meldt til stævne her søndag i næste weekend, og vi er gået et skridt tilbage igen, for at Chopper synes det er sjovt er være med til stævne. For mig er det slet ikke så vigtig hvilken procent eller om jeg tager rosinen i pølseenden, for mig er det vigtig jeg havde en hest med ind på banen der var klar på opgaven, og vi havde der sjovt derinde. Jrg føler tit folk går alt for meget op i at ligge i toppen, men igen der er jo levende dyr vi arbejder med, der kan altid ske noget uventet. Jeg synes det er allerværst når folk behandler hesten dårlig under/efter, hesten kan ikke gøre for det. Jeg tænker efter Peek når jeg vil til at blogge en gang i mellem inde på riders notebook der kommer en der hedder “du kan godt vinde selvom du ligger i bunden.” Jeg synes det er så vigtig. Specielt når jeg bliver mødt med kommentar som “gå ind og vind over Victoria” eller “gå lige ind og hvis din hest kan mere end Chopper”. Det synes jeg er dybt godnat, hvad er det for noget at sige. Men jeg har heldigvis total styr på mit mindset efter mange måneder ved Powermind academy, så jeg rider aldrig mod andre end mig selv. Og jeg står altid klar til at hjælpe andre på stævnepladsen med et eller andet, fordi jeg som sagt kun ser stævne som en træning. Det gjorde jeg ikke engang, men jeg er blevet ældre og mere voksen og forstående overfor ting. Dem der aldrig lærer det ikke er alt afgørende og vinde, bliver de nogensinde voksne?

Hvad er vores mål?

I 2023 er mit mål og komme ud og prøve kræfter med MB, det lyder måske ret vildt, men jeg er total klar på den rejse sammen med Chopper. Chopper kan meget, man han mangler i alle øvelser at slappe af, han er en utrolig tændt hest og meget sensitiv oven i det også. Han kan sagtens skifte og hvad man ellers skal, han mangler bare rutinen så han slapper af og styrken til at kunne bære sig selv. Men også utrolig meget det med at komme med i byen, det er stadig en ret svær ting for ham. Generelt har vi også bare det mål at få en god god ridetur hver dag.

Første ridetur hjemme for snart 1 år siden
Vi har set både solopgange og solnedgange sammen
Et af vores bedste minder
Første gang Chopper nogensinde i sit liv vinder en roset, han ser lidt skeptisk ud

Jeg har tilbragt mange timer med Chopper, og er ude ved ham tit flere gange om dagen. Og jeg har enda 15 min ud til stalden.

fb-share-icon

Jeg er en pige på 18 år, elsker udfordringer og alt omgang med hestene. Jeg har på nuværende tidspunkt en enkelt hest jeg ligger alle mine kræfter i, og håber og tror vi kan nå et godt langt stykke sammen. Jeg har hele mit liv haft heste, i mine ponyår var jeg springrytter, men er nu skiftet over til dressuren. Vi er så småt på vej ud på stævnebanerne, og hver dag går det frem. Håber I vil følge med på vores rejse, jeg lover der kommer en masse spændende og læse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *