Vi skal hjælpe hinanden

Beklager at der har været lidt stille herinde. Jeg løber med 120 i timen hver dag da jeg simpelthen har så mange ting jeg skal nå, så det er ikke meget nyt på hestefronten jeg kan berette om. Dog har jeg især 1 emne jeg gerne lige vil komme ind på, og det er det med at hjælpe og støtte hinanden.

Jeg synes det er blevet en kedelig tendens at man har nok i sig selv og ikke under andre succeser eller hjælper hinanden. Især på mine dårlige dage hvor humøret halter og dagene er grå har jeg selv ekstra meget brug for et kram og et “du er pisse sej og du klarer det godt!” – derfor prøver jeg også at blive bedre til at give det videre, og så er det lige meget om det er i stalden, på arbejdet eller noget helt tredje. Det skader aldrig at få en kompliment, men det kan faktisk være den kompliment der lige giver den sidste energi til at komme igennem dagen.

Her forleden var jeg ude og ride på Felix igen. Der var ingen synderlig grund til ubehag i maven, men det blev nu engang bare sådan en ridetur hvor jeg følte at det hele snart styrtede sammen og jeg havde svært ved at være i mine følelser omkring det hele. Felix er verdens bedste hest, men på sådanne dage hvor han også mangler lidt mere hjælp og jeg ikke formår at give det, ja så kører det mildest talt ikke.

Jeg endte med at lokke Jasmin til at sætte sig op. Det er første gang hun rider på Felix, men det gik som smurt! I hvert fald hvis man ser det med mine briller på. Og selvom det jo er skide fedt, så gør det SÅ ondt i maven at vide at jeg ikke selv kan gøre det samme. Jeg føler mig som en fiasko og jeg har lyst til bare at kaste håndklædet i ringen. Jasmin har dog alle dage været en kæmpe støtte at have med i tilridningen af Felix, for hun om nogen forstår min dumme angst og hun er så god til at fortælle mig at det jeg gør også er godt og at vi nok skal klare den! Hun har selv været der i tilridningen af sin egen pony, og de er kommet SÅ langt! Så det hjælper lidt på troen på at vi nok også skal komme derhen en dag.

Selvom det måske var en lille ting for Jasmin at fortælle mig at jeg også er sej og godt kan, så var det en stor ting for mig at høre. Så hvis jeg kan bruge 5 sekunder på at fortælle andre de er pisse seje, eller hvis jeg kan hjælpe dem med bare en lille ting der gør en verden til forskel for dem, så gør jeg det.

Det er langt federe at kigge udover sin egen snude og gøre folk glade. Ellers bliver verden et kedeligt trist sted, og det er der vel ingen der synes er sjovt.