Vores hverdag med hestene

Det fantastiske ved at have heste hjemme

Jeg synes det er fuldstændig fantastisk, at have mulighed for, at have hestene derhjemme. Det giver en frihed at kunne gå til og fra stalden. Jeg har indtil for 3 år siden, hvor mig og Martin flyttede sammen, haft min hest opstaldet langt væk fra min bolig. Derfor kunne jeg kun være hos hesten ca. 5 dage om ugen. Jeg må sige at med hestene hjemme, så lærer man sin hest at kende på en helt anden måde. Man ser alting, alle bittesmå tegn og det kan både være godt og ondt 🙂 Men ikke desto mindre, så tror jeg også, at én af grundene til, at jeg kender Store SÅ godt og stoler SÅ meget på ham er fordi, jeg er sammen med ham HVER DAG.

Fantastisk, meeeeen

Selvom det er fantastisk, er der også rigtig meget arbejde i at have hestene hjemme. Der skal fodres 3 gange dagligt, lukkes ud på fold og ind fra fold, der skal muges ud, der skal køres wrap ind, der skal sørges for at der altid er strøelse, der skal bestilles foder, hestene skal have dækken på når vejret tilsiger det, de skal have dækkener af når de skal det og man kunne blive ved og ved.

Så selvom en bondegård med hestene lige uden for vinduet, er de fleste hestepigers drøm, så skal man virkelig brænde for det, hvis man skal trives med det. Det er kun meget få dage, hvor vi ikke skal ud og lave et eller andet praktisk, når vi er færdige med vores 8-16 jobs.

Hvordan løser vi det så?

For det første er Martin en kæmpe hjælp. Hestene er jo ikke rigtig hans projekt, men han er super dygtig til alverdens håndværker-ting og til maskiner. Han er sød til at hente træpiller i den lokale trælast, han kører vores foder ind, når det bliver leveret osv.

Derudover er han faktisk ret ferm, som back-up smed. Han er ikke uddannet, så vi bruger ham kun til at slå tabte sko på, hvis han selv synes, han magter opgaven. Hvis ikke han tør pille ved det, så er det helt OK, og så ringer vi efter vores faste smed. Fx i går tabte Store en sko mens vi red på banen, og han går altså med ringsko, sål og pakning. Heldigvis, var han bare trådt ud af skoen, så sål, pakning og det hele sad urørt. Martin formåede at slå det hele på igen, så Store er gående indtil smeden kommer i næste uge. 🙂 Det er mega sejt, synes jeg.

For det andet, så bor vi jo to generationer på gården og det betyder, at vi deler fodrings og ind/udluk mellem os. Jeg fodrer altid om morgenen inden jeg kører på arbejde og til gengæld slipper jeg for at aftenfodre og lukke ud. Indlukning og middagsfodring deles vi om.

For det tredje, har min lille datter måtte vænne sig til at være med i stalden. Det synes hun heldigvis er ret sjovt 🙂 Det betyder dog at jeg nogle gange må afbryde min ridetur, fordi hun ikke gider sidde og kigge, fordi hun skal skiftes eller har været en tur i vandspiltovet. Og det må jeg bare acceptere, at sådan er det.

          

Derudover bliver jeg bedre og bedre til at køre maskiner. Jeg har ikke altid været så gode venner med bobcat’en 🙂

Planlægning

Nøglen til det hele, er planlægning og god hjælp. Man skal hjælpe hinanden og være villig til at tage en ekstra tørn nogle gange. Og med et lille barn og et job ved siden af, så skal alting planlægges. Nogle dage, så får vi det timet sådan, at jeg sadler op, mens Martins mor rider hendes første hest, så kan jeg ride mens hun sadler nummer to hest op og samtidig passer Stella. Når jeg så er færdig med at ride, overtager jeg Stella igen og hun kan ride hest nummer 2. De fleste dage planlægger mig og Martin det dog sådan, at han hygger med Stella mens jeg rider. 🙂