fbpx
Alfred på tur langs vejen
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2019,  Spring

What to do? Unghesten.

Er det ikke kedeligt med en 2 års? Hvad skal man dog lave med den? Her er hvad jeg laver med min 2 års hingst, som gerne skulle blive klar til tilridning på et tidspunkt.

 

Stald hygge

 

Man kan altid starte med det simple. Fx startede jeg med at gå og hygge om ham inde i stalden. Hvor efter jeg stille begyndte at strigle ham og rense hans hove. I starten var han ikke god til at løfte hans hove, han trak dem meget hurtigt til sig igen. Nu kan han godt en gang imellem prøve at trække benet til sig. Men det skal han nok få lært. Efter at jeg har gået og øvet det med ham, er han blevet rigtig god til at løfte hans hove.

 

 

Ud i det blå

Alfred på tur langs vejen

Da jeg skulle have Alfred med til plageskue, skulle han jo have lært at blive

trukket med. Vi startede med at gå rundt omme i hallen. I starten kunne man ikke rigtig gå med ham, man skulle nærmest trække ham afsted. Han blev utrolig god til at gå med, så vi begyndte at løbe træne med ham. Det er han også blevet rigtig god til. Så nu går/løber vi tit en tur sammen. Ud langs vejen med åbne marker, så der er mulighed for at trække ind til siden. Hvis der nu skulle ske noget.

Godbidder

Godbidder er også en ting jeg bruger, når jeg træner. Når hesten har gjort noget godt, får de en belønning for det. Hesten får noget positivt, ud af noget den synes var negativt. Næste gang den så skal lave det igen, er det lettere at få den  til det.

Jeg bruger mest gulerødder og heste bolcher. Nogle gange kan jeg også bruge små stykker røgbrød eller æbler.

 

Trailer træning

Ja for at komme til plageskuet, skulle han jo gerne kunne læsses. Vi fandt rimelig hurtigt ud af, at Alfred ikke kan køre alene endnu. Så efter en grim oplevelse med første trailer tur, har vi trænet ham i at gå i trailer. Hvilket han faktisk klarede utrolig flot efter sidste tur han var på. Han var lidt usikker i at gå op og ned. Men det fik han hurtigt lært at det ikke var farligt.

Vi valgte så og prøve at køre en lille tur med ham. Men efter 1 km valgte vi at trække ham ned og gå hjem, da han var meget urolig omme i traileren. Inden vi tog afsted mod plageskuet, prøvede vi at køre en tur med Alfred og Sylvfin sammen. Det gik rigtig godt og de stod så pænt, at vi valgte at Sylvfin skulle med som støtte pædagog.

 

Udstyr

Da Alfred er hingst og skulle til plageskue, skulle han have hovedtøj på. Jeg gav ham god tid til at se biddet an. I starten ville han absolut ikke have hovedtøj på. Men fordi jeg har trænet det med ham, er han blevet rigtig god til at få hovedtøj på. Så længe man tager det stille og roligt, samt giver hesten tid. Skal den nok få det lært.

Alfred til plageskue

 

 

 

 

 

 

 

 

Alfred er 2 år, så derfor synes jeg, at man godt kan begynde at vænne ham til at få saddel på. Han rokkede ikke med et øre da han fik den på ryggen. De første par gange, fik han den bare på inde i stalden og så af igen. Nu er jeg begyndt og trække ture med den på, hvilket han slet heller ikke siger noget til. Så længe man ikke går hurtigere frem end hesten kan følge med.

Alfred med udstyrAlfred med udstyr

Longering

Man kan også stille begynde og lære hesten at gå i longe. Dog skal man huske på at hesten er ung og uvidende, så man skal tage det stille og roligt. Så den kan lære det uden stress.

Longering er ikke at jage hesten rundt på en volte, det er når hesten forstår signalerne og kan gå roligt rundt på en volte. Når jeg træner longering, tænker jeg ikke så meget på galoppen. Men mere på skridten og traven. For har hesten ikke særlig mange muskler, eller en særlig god balance. Kan galoppen gøre mere skade end gavn i longe.

 

Miljøtræning

Man kan også lave en masse miljøtræning. Fx med plastik, bomme, balloner, bolde osv.

Miljøtræning er med til, at man kan undgå voldsomme reaktioner fx på stævnepladsen. Ved at man forbereder hesten hjemmefra, med ting som muligvis kunne være på stævnepladsen

Bolde

Jeg har taget en kæmpe bold med om i hallen som han kunne lege med. Han fik lov til at gå hen til den og snuse, efter det gik han og sparkede lidt til den. Da det ikke var spændende mere, kastede og sparkede jeg til bolden. Han stod bare og kiggede stille og roligt på, mens jeg gjorde det.

Paraply

Paraplyer er også en vigtig del af miljøtræningen, synes jeg. Da folk bruger paraplyer til stævner, når vejret ikke er så godt. Så er det jo fint at de har lært hjemme fra at de ikke er farlige. Jeg åbnede paraplyen foran ham, han blev ikke bange, men var meget interesseret i hvad det var. Så fik han den op på ryggen, hvilket han også var ligeglad med. Bagefter prøvede jeg at lægge den på jorden og gå rundt om den. Til sidst rystede jeg den og pakkede den sammen. Han var ikke bange men mere nysgerrig på hvad der skete.

Alfred står ved siden af en blå paraply

Vasketøj

Når der hænger vasketøj ude i haven, kan man gå en tur omkring det. Det kiggede han lidt mere på end det andet. Så jeg prøvede at dirigere ham under og igennem det. De første par gange synes han ikke det var så sjovt, så vi tog det stille og roligt. Til sidst var han mere eller mindre ligeglad med dem og fulgte fint efter mig.

Plastik/Flag

Til de fleste stævner kan der findes flag eller plastik. Det er noget man også sagtens kan øve hjemmefra. Når vi har flaget oppe. Kunne jeg god finde på at tage hesten med om i haven og gå tæt op ved flaget. Især hvis det blæser og flaget blafrer. Når det blæser til stævner, kan der også sidde noget plastik et sted, som måske også blafre. Derfor tager jeg en plastikpose og binder fast på en pisk, så man kan gå og vifte med den. Hesten lære på den måde at det ikke er farligt.

Jeg kunne også finde på at lægge en pose/noget plastik på jorden, sådan at hesten skulle gå hen over eller tæt ved siden af det.

Træpalle

Jeg har også brugt lidt tid på at lære Alfred og stå på en palle, samt at kunne gå over den. Jeg har lagt en plade oven på, så hans hove ikke kommer ned i mellemrummene. Her har han også fået god tid, til at finde ud af hvad der er jeg vil have ham til. Inden jeg kunne få Alfred op på den, skulle jeg selv stille mig på den og vise at den ikke var farlig.

Alfred står på en palle

 

Dette er bare et lille udpluk at hvad jeg laver med min hest. Der er helt sikkert en masse andre ting, man kan lave og lære sin unge hest. Men samtidig med at han lær en masse ting, vinder vi også hinandens tillid. Hvilket jo er noget jeg kan bruge, når jeg engang skal tilride ham.

Jeg håber vi ses i næste indlæg!

fb-share-icon

Hej mit navn er Rikke. Vi har aldrig haft råd til de dyre heste som kunne det hele, så derfor har vi altid købt dem unge og selv redet dem op. Jeg går op i at mine heste har det godt og trives bedst muligt. Derfor kommer mine heste altid i første række.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *