1,2,3,NU!

Nogle gange er jeg rigtig bange for M!…

 

 

Okay måske ikke bange, men jeg får ofte sådan en følelse af “hvordan faen  vidste han det?!”. Det skete f.eks. her i går aftes (onsdag aften) da jeg sidder på sofaen og får sådan en lyst til nachos. Jeg sender M ud for at købe ind til aftensmad. Har på intet tidspunkt fortalt om de der nachoes, men da han kommer hjem med en pose fyldt med mad. Hvad ligger der så nede i posen? Ja der ligger simpelthen ting til at kunne lave nachos. Hvordan vidste han at jeg godt kunne tænke mig det?! Det var så underligt og sådan har han gjort flere gange! Han kender mig nærmest bedre end jeg kender mig selv.

 

 

Det er også noget der fik mig til at tænke over det jeg vil snakke lidt om i dag, selvom det nok kan virke ret mærkeligt hvordan jeg lige kan sammenligne det med hinanden.

 

 

 

Alle som har en hest, ved at de bliver nødt til at opdrage på den. Ellers kommer den til at lave en masse ulykker! Så det er liiidt ligesom med børn. De skal have nogle retningslinjer at kunne gå efter, da de ellers godt kan blive ret forvirret i hovedet og derfor også blive udadreagerende. Det gælder både for dyr og mennesker (thank god for den der pædagoguddannelse). Når et mennessker eller dyr har nogle regler eller retningslinjer, som jeg hellere vil kalde dem, så bliver det lidt nemmere for os og dem, for så ved vi hvordan vi skal reagere og hvor grænserne er.

 

 

 

Når man har en pony som mig, så kender man vist godt det der med at man skal ofte “sige” tingene flere gange, hvor jeg oplever at det ikke helt er sådan med store heste, men det håber jeg at de store heste folk kan fortælle mig om jeg er forkert på den. Hvis man så også lige lægger en race som fjordhest og en hoppe oveni, ja så får vi et dyr der er stædig som et æsel og derfor bliver Gitte også kaldt for Æsel.  Når hun ikke gider noget, så gider hun det ikke! Især ikke hvis du er meget kontant og vred. Så lukker hun af med det samme! Man har jo altid lært at man skal være meget kontant med heste og meget dominant. Det er i hvert fald det jeg har lært igennem årene. Jeg vil dog sige at jeg faktisk ikke bryder mig om den måde at skulle opdrage en hest eller dyr på. Men det betyder heller ikke at man ikke skal gøre noget!

 

 

 

Den gang jeg købte Gitte, var hun meget uopdragen. Bevares det er hun stadigvæk lidt, men jeg vil sige at det er blevet meget bedre, end for 1,5 år siden! Hun havde ingen ro og det hele var meget overvældene for hende, kunne jeg mærke! I den tid jeg har kendt hende og før hun blev min, har der jo været mange der opdragede på hende og det er hun nok blevet ret forvirret over. Hun er mere en enmandshest, end alle mands eje! Min måde at opdrage hende på er også blevet kaldt for “sart”, hvilket jeg ikke helt forstår hvorfor man siger til en. Især ikke når jeg ville kalde den person  der sagde det, at deres måde at opdrage på for voldelig. Men hey sådan er vi helt forskellige!

 

 

 

Grunden til at min metode er blevet kaldt for sart, er nok fordi jeg ikke slår eller sparker min hest! Især ikke når jeg bliver bedt om at lave en ordenligt kæberasler. Nej tak siger jeg og Gitte bare! Jeg vil sige at min metode at opdrage Gitte, er nok meget anerledes end hvad mange andre ville gøre. Jeg siger stadig fra hvis hun gør noget jeg ikke vil have, men råben, skrigen, sparken og slåen efter hende hjælper ikke på noget! Jeg tager det stille og roligt og viser hvad det er jeg vil have fra hende. Vil jeg have hende til at stå et bestemt sted og hun flytter sig? Ja så flytter jeg hende hen til det sted jeg ville have hende. Jeg råber ikke eller bliver meget sur. Jeg tager det med ro og viser hende det jeg vil have. På den måde har jeg en hest som tager det meget mere roligt og stresser meget lidt, end hvis havde råbt af hende. På den måde lytter hun også mere efter. Det samme med mennesker egentligt. Jo mere stille og roligt du tager det, jo nemmere er det for andre at forstå og der kommer knap så meget tumult.

 

 

 

Noget jeg også har lært med hensyn til Gitte, er hvor vigtigt der er at mentalt forberede hende. Hun har f.eks. altid hadet spray flasker og bad. Hun har vittigerligt flippet helt ud, fordi hun slet ikke kunne have det! Mange ville så bare have tvunget hende til det og blevet rigtig sur. Men…  hvis man mentalt forbereder hesten, så er det, efter min oplevelse nemmere at forstå for hesten. Så hvis vi nu lige tager det med sprayflasken, så oplevede hende som jeg havde til at hjælpe mig med Gitte, dengang jeg havde gips på armen, hvor mere rolig Gitte var med fluesprayen i går. Sidst hun så det panikkede Gitte, men her tog Gitte det stille og roligt. Hun er stadig ikke vild med det, men står pænt nu. Det jeg faktisk har gjort er at fortælle hesten hvad der skal ske. Jeg har lagt sprayflasken på kroppen, gjort så Gitte kunne mærke hovedet af flasken og hvor den ville sprøjte henne. Så har jeg også talt til 3 og derefter sprøjtet. Så det hedder 1-2-3-nu. På den måde har Gitte forberedt sig på at noget ville komme. Den metode fungerer meget bedre for os, end at skulle stå og skælde ud hele tiden!

 

 

 

Så hele min opdragelses metode af Gitte, har jeg måtte kaste alt det jeg kendte med opdragelse væk, fordi jeg har fundet ud af, at det ikke hjælper og faktisk gør det hele meget værre! Det er også her det her med M kommer ind i billedet. Fordi M kender mig så godt at han ved jeg godt kunne tænke mig nachos, er det, det samme med Gitte. Jeg kender hende så godt, så jeg hurtigt kan se hvad det er hun hellere vil have jeg skal gøre, så det hjælper hende mere! Alt det har så gjort at jeg har en langt mere rolig hest nu, der stresser meget lidt, end for de der 2+ år siden.