Nederlag eller sejr?

Mandag var mit stress-o-meter forholdsvis højt i løbet af dagen. Ingen synderlig grund, jeg havde ikke mere arbejde end jeg plejede men jeg kunne bare mærke hvordan det gik lige i kroppen. Jeg ville derfor gerne nå at ride Buller inden det blev mørkt, for det afstresser altid min krop til fulde.

Kort før fyraften bliver vi så hacket. Lettere kaotisk og jeg valgte derfor at blive nogle ekstra timer for at rette op på det jeg ikke nåede under angrebet samt at svare kunder og få en smule styr på situationen på min egen front. Det betød at Buller måtte vente til tirsdag.

Tirsdag gik min krop for alvor i stress-mode. Igen, arbejdsbyrde jeg er vant til men jeg kan bare mærke hvordan det sitrer i alle led, jeg bliver ukoncentreret og det føles som om hele min krop er fyldt med bier. Jeg prioriterede derfor højt at gå til tiden så jeg i hvert fald kunne nå at ride!

 

Buller har alle dage været en hest der kunne holde fri i 3 måneder og så kunne man sætte sig op uden sadel og ride en tur. Efter han er flyttet har han dog ændret sig en del. Fridage giver ekstra meget energi, og generelt set er der meget mere go på ham nu! Det første år jeg red ham kæmpede jeg med bare at få ham til at trave, så i kan nok lidt fornemme hvor stor en omvæltning det her er. Om det er fordi han er max stresset eller bare endelig har det godt i kroppen ved jeg ikke. Jeg kan allerbedst lide mulighed nummer 2, for han virker ikke særlig meget stresset normaltvis.

Nå, jeg kom så i stalden og smed vores lammeskindssadel på, og så red vi over på marken. Det var en halv uge siden vi sidst havde redet, så jeg tænkte jeg hellere måtte mærke ham af inden vi galoperede ned i skoven. Han var på, men dog styrbar. Indtil han fik øje på nogle køer på en mark hvor de ikke plejer at gå.

Normaltvist reagerer han fint på sådanne ting. Ja han kan spooke og ja han kan blive forvirret og bange, men igår brød hele Bullers verden sammen. Han løb forvirret rundt i små cirkler, bakkede af, prøvede at rejse sig på bagbenene og magtede det slet ikke! Og så sidder man der, og har glædet sig til at afstresse med sin bedste ven og så er alting altså bare ØV.

Jeg endte med at hoppe af. Ikke fordi jeg var bange, men sadlen var på vej ud på halsen af ham og jeg kunne mærke hvordan han prøvede at søge støtten fra mig, men eftersom jeg sad på ryggen af ham kunne han ikke fysisk “søge ly”. Da jeg kom ned løb han stadig rundt i cirkler men helt op af mig – jeg aner simpelthen ikke om han tror at mig med mine 1,5 meter kunne beskytte ham fra de farlige køer? Men han forsøgte da i hvert fald den taktik 😂

 

Jeg trak ham tilbage i stalden og fik smidt en longe på ham, og så kølede vi af på marken i longen. Jeg havde mest af alt lyst til at kyle ham på folden og bare tude, for lige i momentet føltes det som verdens største nederlag. Nok mest af alt fordi det lige ramlede sammen med at min egen psyke var elendig. Da vi havde gået rundt på marken i næsten 40 minutter sammen fik ordlyden dog en lidt anden. Når man lige falder ned, trækker vejret og gennemtænker det hele var det her jo ikke et nederlag. Det var en pisse stor sejr!

Hvis i har læst mit indlæg om rideangst ved i at jeg stadig i høj grad døjer med det. Ikke på Buller, for ham stoler jeg på, men på alle andre. Men lige igår reagerede Buller fuldstændig uventet og jeg følte slet ikke jeg havde styr på situationen. Men i stedet for at blive bange, så kunne jeg tænke klart og hoppe af fordi jeg vidste det var bedst for situationen. Ikke fordi jeg var bange for at ryge af.

Så det tager jeg som en sejr. Jeg var sej i momentet og bare det at Buller søgte tryghed ved mig gør også at jeg vokser lige 10 centimeter i ren stolthed. Det må jo betyde at Buller også stoler på mig, i stedet for at løbe væk. Han blev hos mig – godt nok med lidt for lille afstand til min smag – og han prøvede ikke en eneste gang at trække af helveds til med mig, som han tidligere har haft tendens til i longen.

 

Min store flotte plethest altså ❤️ Jeg lover at beskytte dig imod alle de farlige ting i verden – også de dumme køer på marken 😉

Vi skal nok klare den, og ellers prøver vi jo bare igen ❤️