Det perfekte opstaldningssted!

At finde det helt rigtige opstaldningsted, kan være en kæmpe jungle, men er også så vigtigt for ens trivsel og velbehag.

Ikke kun for hesten, men også for én selv. Når vi leder efter opstaldning, går vi som regel efter steder som kan matche det behov vi har til vores heste. Men hvis der er noget jeg har lært, igennem alle de år som heste ejer, så er det mindst lige så vigtigt at finde et sted der harmonere for os ejere.

Jeg selv har stået mange steder igennem mange år. Jeg har stået opstaldet i kæmpe store stalde i Tyskland, hvor jeg også var rytter for stedet og tilred hestene samtidig. Jeg har stået på danske rideskoler. Jeg har haft hestene hjemme og jeg har stået på både store og små private steder.

Jeg har altid kunne tilpasse mig de forskellige ting, så længe jeg kunne se mine heste trives. Men jeg har fundet ud af, at jeg mange gange, har glemt hvad jeg egentlig selv trives med. Og det har ført til at ridningen nogle gange blev mere en pligt, en angst eller stress situation.

De store tyske stævne og salgs-stalde, elskede jeg pga faciliteterne. Det var dejligt at have alt, lige fra skridtmaskine til vandløbebånd lige foran næsen. Jeg havde de flotteste spring og de smukkeste ridehaller at benytte. Men med årene kunne jeg ikke holde til det hårde miljø og snobberi, som var at finde i så stor en stald.

Danske rideskoler, elskede jeg at man aldrig var alene, at der var liv på stedet osv. Men jeg brød mig ikke om den interne hiraki og snakken i krogende, som jeg synes man oplevede alt for ofte på de steder jeg har været.

Hestene hjemme, der elskede jeg nemheden i at de stod lige foran døren. Men jeg følte mig hurtigt ensom og ikke motiveret til at holde ridningen ved lige, helt uden faciliteter.

Og så var der de store private steder. Dem har jeg prøvet to af. Den første ELSKEDE jeg. Faciliteterne var i top, menneskerne søde og rare, og der var plads til alle. Der var ingen åbne/lukke tider, hvilket lettede min hverdag meget, at jeg kunne komme og gå som det passede mig, og ikke skulle stresse over klokken.  Desværre flyttede jeg 250km væk og måtte jo dermed også forlade stedet, efter at have stået der i en del år. Her flyttede jeg direkte hen til et andet semi stort privat sted, som jeg havde fået anbefaldet. For min ide var klart, at jeg var mere til roen i de private omgivelser, men samtidig uden at være ensom og alene i staldene hver eneste dag. Jeg elskede stedet i starten, men der kom hurtigt flere og flere til, så stedet mere og mere mindede om en rideskole, end privat. Snakken i krogende begyndte og følelsen af at blive udnyttet og set ned på, vendte tilbage. Jeg havde det pludselig ikke godt længere og undgik at komme i tiderne, hvor der var folk til stede.

Nu følte jeg pludselig at jeg startede fra bunden igen, for jeg havde prøvet samtlige former for opstaldning. Og den éne jeg følte duede, duede nu ikke alligevel et andet sted. Så bød muligheden sig dog for noget helt nyt; Et lille privat opstaldnings sted.

Jeg var noget skeptisk i starten. For ville jeg mon blive ensom her? Er der for få mennesker? Eller er de mennesker allerede tætte venner og jeg er så hende der holdes uden for? Kan jeg trives med at ville være alene nogle dage og andre dage er vi flere samtidig? Jeg var blevet godt og grundigt knækket ved sidste opstaldningsted, så jeg var rigtig bange for at prøve det her nu. Men jeg endte med at springe ud i det.

Her har jeg så stået 1 år nu. Og jeg må sige, det har været den bedste beslutning nogensinde. Mine heste stortrives, på både sommerfoldene og i de flotte bokse. Vi er kun under 10 opstalder, og jeg nyder både de dage jeg er alene der ude og kan få faciliteterne for mig selv, men så sandelig også de dage hvor der er liv i stalden og vi rider sammen. Jeg elsker min staldmutter og staldfatter, som ikke længere kun er ‘dem der ejer stedet’, men også er blevet nogle rigtig gode venner for mig privat. Jeg føler mig tryg, og tilpas hos dem. Jeg ved at mine heste bliver passet, som var det deres egne. Jeg kan være væk i flere dage, uden at få dårlig samvittighed og jeg kan komme og gå uden åbnings/lukketider, så jeg selv kan tilpasse min dag. Vi er alle som en lille hyggelig familie, og der bliver gået meget op i vi alle skal føle os trygge og velkommene.

Aldrig har jeg stået et sted, hvor jeg ikke føler jeg skulle frygte skæve blikke eller grimme ord, hvis der var dage jeg ikke kunne komme. Eller frygte at blive bagtalt eller talt om i krogende. Her føles det som et andet hjem. Der er ikke plads til negative mennesker og energi, og hele stedet er bare et stort frirum.

Det jeg har søgt og længtes efter, for også selv at kunne harmonere, viste sig at være et mindre privat sted. Noget jeg troede jeg slet ikke ville kunne fungere med. Og jeg er så glad for jeg turde tage springet, og finde ud af hvad jeg helt præcis havde mest brug for; Et sted hvor man bliver værdsat for den man er, og ikke skal kæmpe for sin værdi. Og tak for det sted <3

Tak fordi i ville læse med. Stay awesome Ninjas // DD 🙂