fbpx
Dressur,  PEEK 2020,  Spring

At have en hyggehest

Et af de måske ikke nedskrevede krav, da jeg skulle finde hest, var, at det skulle være en hest, der gad blive nusset om. Halvdelen af det at have hest for mig, er at stå og strigle og hygge med hesten før og efter ridning. Derfor var det også vigtigt, at det var en kvalitet, som min egen kommende hest besad. 

Vi var ude og kigge på flere heste, som slet ikke kunne stå stille på staldgangen, og som egentlig ikke brød sig om at blive nusset, og den del sammen med selvfølgelig også andre faktorer, gjorde, at det jo så ikke blev dem. Da vi var ude og se Arne, var det heller ikke, fordi han bare stod bomstille og lod en strigle ham. Han var faktisk sådan lidt halvurolig på staldgangen. Ikke bange, men bare lige en tand for nysgerrig. Det der gjorde, at jeg faldt pladask for ham alligevel, var det faktum, at han altid så virkelig glad ud på staldgangen. Han havde ørerne helt fremme og stak mulen helt hen til en, og jeg tænkte i hvert fald dengang, at det var en perfekt start. Da vi fik Arne hjem, blev han så hurtigt nødt til bare at vende sig til det faktum, at han skulle strigles med minimum 8 strigler. Som skrevet før er han til tider lidt af en bavian på staldgangen, men jeg vil faktisk sige, at han er blevet meget bedre.

I starten var han lidt urolig og vandrede meget rundt, men med tiden er han virkelig blevet nem. Det har taget noget tid og også en hel del tålmodighed at få ham til at være lidt mere rolig. Jeg tror egentlig ikke, at det var, fordi han ikke nød at blive striglet og hygget om, men måske kunne han bare ikke samle sig ligeså godt om det, som han kan nu.

Jeg tror helt sikkert, det har hjulpet, at han bare måtte finde sig lidt i det, og på den måde har vænnet sig til det. Før kunne jeg ikke rigtig stå oppe foran ham og nusse hans hoved uden, at han slog med det. Men nu lægger han sig bare til og ligner også en, som virkelig nyder det.

Dog får striglen til tider en lille svingtur alligevel;)

At stå og strigle er virkelig noget, som jeg nyder, og derfor er det også klart fedest for en som mig at have en hest, som også kan lide det. Det ville da i hvert fald ikke være nær så hyggeligt, hvis hesten virkede til hellere at ville være foruden.

Og her en lille treat/sjovt indslag til alle dem,  som er nået helt herned i opslaget:)

fb-share-icon

Mit navn er Thilde Koefoed, og jeg er 17 år gammel. Jeg har redet i lidt over 6 år, men kun seriøst i 2 år. Min hest hedder Feldborgs Colido, men bliver i daglig tale kaldt Arne. Han er en 5-årig springhest efter Crelido. Han og jeg er stadig godt i gang med at lære hinanden at kende, da jeg først fik ham hjem i maj 2020. Han er min første egen hest, ellers har jeg kun prøvet at have part. Jeg glæder mig til at se, hvad fremtiden bringer os!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *