fbpx
Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2022,  Spring

Klubarbejde, den rette rideklub, hvad er det for mig?

Ja dagens skriv kommer til at handle om noget så simpelt som rideklubber, nogle gange lidt undervurderede men samtidigt har de for de fleste bare haft en kæmpe betydning i ens ride “opvækst”.

Eller det har de i hvert fald for mig.

Rideskole tiden.

De fleste rideskoler er jo drevet af rideklubber med bestyrelser og mange frivillige hænder. For mig startede tiden i Vipperød rideklub en mindre rideklub der dengang lå lidt uden for Holbæk (Sjælland). Hvor har jeg dog brugt mange timer der, allerede fra jeg begyndte til ridning der, sammen med stort set alle andre piger fra min klasse, en nogle blev hængende men langt de fleste stoppede med tiden. Derefter var det der jeg fik mine første parter, på rideskole hestene. Der var undervisning ca 4 dage om ugen. Ikke alle heste gik alle dage, så de dage hvor de ikke gik havde de parter. På den tide var der massere af aktiviter, så som stævner, ridelejre, fælles ture, filmaftner, team Cub, landsfinaler mm. Alt i alt en helt masse ting der skabte sammenhold og klubånd. Hvilket efter min mening bare er så vigtigt, både for at fastholde folk i sporten, forberede forhåbentlig kommende opstaldere, som kan holde klubben i gang. Men jeg tror bestemt også at disse ting under opsyn af voksne kan forebygge en grad af mobning og udelukkelser som vi jo desværre ser og oplever rundt omkring i de danske stalde, både bland børn, unge og voksne.

Videre som privat ejer.

Det blev også den klub og det sted jeg fik min første egen pony opstaldet, det var jo lidt ligesom mit andet hjem på det tidspunkt, og der jeg var social med andre hestetosser. Så det var da det mest naturlige for mig. Jeg begyndte på det tidspunkt også at undervise i klubben, og blev en del af stævne udvalget, og senere og så en del af bestyrelsen.  Så det var stedet hvor jeg begyndte med frivilligt klub arbejde og fik et lille indblik i hvad det faktisk kræver at have en klub til at køre. Jeg har siden siddet i andre klub bestyrelser og stævneudvalg.

Senere:

Med årerne der gik kom der også ændringer på stedet og i mit liv der gjorde at jeg flyttede, og ikke havde det samme forhold til stedet og klubben. Den egentlige slutning kom da jeg flyttede til Djursland. Først stod jeg opstaldet i rideklub herovre, men kort sagt var stedet og daglig ledelse slet ikke at match for mig, jeg følte faktisk at både mig og min hest fik en virkelig dårlig behandling, og jeg flyttede med alt andet end varme følelser for stedet. Siden det har jeg faktisk ikke stået eller kommet på et større sted med rideklub og tror heller ikke jeg kommer til det igen, men ting kan jo ændres, så hvem ved hvad der sker i fremtiden.

At finde den rette klub.

Det vil jo så sige at jeg siden har stået mindre steder, uden tilknyttet rideklub, men da jeg fra tid til anden rider stævner kan jeg jo ikke undvære medlemskab i en. Derfor måtte jeg jo søge efter en klub, nu hvor der nærmest var frit valg på alle hylder.

Hvad der spillede ind da jeg skulle vælge:

  • Pris
  • Geografi
  •  Ry
  • Stævner/aktiviteter
  • Rangliste

Ovenstående er et udpluk, og det er jo helt individuelt hvad man går efter. Prisen betød lidt, for jeg ville ikke give +700 kr om året for et medlemskab. Men jeg vil stadig gerne støtte klubben jeg vælger lidt, så stævne medlemskab var heller ikke aktuelt. Geografien betød lidt da det gerne må være en jeg kan komme til inden for en nogenlunde tid. Men eftersom jeg ikke ville skulle komme der ofte betød det heller ikke så meget. Jeg ville gerne finde en klub med et fornuftigt ry, og som også afholdte stævner og andre ting og dermed var lidt aktiv. Det var for mig også vigtigt at der var en stævne rangliste, da jeg simpelthen synes det er hyggeligt at ride efter.

Jeg endte derefter med at finde en klub der passede med mine ønsker, Thorsø rideklub. Det der primært gjorde udfaldet var at jeg længe havde syntes at det var været en virkelig hyggelig klub at komme til stævner i. Venlige hjælpsomme mennesker, og stævner med plads til alle, alders inddelte klasser, tid til urutinerede heste og meget mere. Det er ting der gør en forskel for rytterne, og derfor synes jeg det er værd at støtte, både med medlemskab, men også med hjælp til stævner, hvor frivillige er årsagen til at de kan afholdes.

Jeg synes det er fantastisk at andre vil bruge deres sparsomme fritid på stævner hvor jeg kan deltage, så for mig er det naturligt at give tilbage på samme måde og smide nogle timer i så andre kan få stævne oplevelsen.

Hvad med jer andre, hvad vælger i rideklub ud fra, og er frivilligt arbejde i klubberne noget i gør i?

 

 

Tidligere indlæg:

#21 Når hesten brænder for meget for noget og bare vil

#20 Ja jeg har rideangst og hvad så 

#19 Den sunde/naturlige slankekur – den gode fold

#18 Det rigtige opstaldnings sted hvad er vigtigt for mig

#17 Mavesårs update 1

#16 Ud på tur aldrig sur

#15 Facebook lives og impulskøb

#14 Nu med mavesårs hest

#13 Wellness behandling til hesten

#12 At føle sig som den dårligste ondeste hesteejer

#11 Typisk fjordhest fordomme omkring forskellige typer heste

#10 Har jeg for meget udstyr nej da eller jo måske lidt

#9 At komme tilbage efter et dårligt stævne

#8 At flytte hesten og modtagelse af præmie fra pavo for tidligere uges peek

#7 Online konkurrencer og ridt på godt og ondt

#6 Tanker efter et dårligt stævne

#5 Specielle oplevelser sammen med hestene

#4 Varieret træning hvor svært kan det være svært

#3  De kære føl boss er blevet storebror for anden gang

#2 Når noget bare ikke føles til at være som det skal

#1 Hvem jeg ny som blogger og mine tanker bag

fb-share-icon

Hejsa Mit navn er Rikke. Jeg er næsten lige fyldt 30, puhaa den var lidt hård at komme over ;) Men det er nu ikke så slemt som frygtet. Min blok her kommer til at handle om mig og min skønne fjordhest Boss som er 6 år. Jeg har endnu ikke blesuttet om der skal være en rød tråd, eller om det bare skal være hvad der falder mig ind jeg vil skrive om. Så der satser jeg på at jeg bliver klogere i processen. Men nu har jeg i hvert fald kastet mig ud i det, og så må jeg se hvor det ender. Målet er i hvert fald at hygge mig med det og tage en skriv ad gangen. Men håber da nogen vil læse med, og at nogle af mine ideer vil have relevans for andre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *