Solarie, skridtmaskine, vandbånd, massagedækkener og ridehal. Al sammen er luksus som en hver rytter burde føle sig priviligeret at kunne bruge.

Et opstaldningsted uden ridehal, så er alle skræmt væk. Skridtmaskine, udmugning og mad til hesten, forventes også snart med i prisen. Hvorfor er vi blevet så grådige, og hvornår er vi stoppet med at værdsætte det vi har?

Igår fortalte jeg mine følger på instagram, at jeg er begyndt at blogge på denne blog. I denne forbindelse spurgte jeg, om der er nogen bestemte emner der kunne være interessante at tage op. En pige skriver til mig og spørg, hvordan det kan være jeg står på Kellerup, når man tænker på faciliteter. Netop denne kommentar fik ideen om dette indlæg, frem i mig. Mange af mine veninder med konkurrenceheste har deres heste og ponyer i skridtmaskine hver dag, de har folk til at muge ud og lever i et ridehus. Men det er ikke noget man værdsætter synderligt, det er tværtimod blevet noget man forventer af et opstaldningssted.

Min hest Montana er opstaldet på Kellerup Rideklub. Han bliver lukket ud og morgenen i hverdagene, og så bliver han fodret morgen og aften. Resten står jeg selv for – og heldigvis for det! Når jeg efter skole kommer i stalden, starter jeg med at muge ud, jeg giver wrap, hø, vand, foder samt lukker Montana ind fra fold. Herefter skal han rides, medmindre han har en fridag, så bliver han striglet, nusset og får lidt lakridssten. Jeg er glad for at muge selv og jeg er glad for at min hest bliver håndteret af mig selv. Dette medvirker at jeg har det stærkest mulige bånd til ham. Faktisk tror jeg at jeg ville synes det var kedeligt blot at komme i stalden for at ride, for derefter at tage hjem igen.

Skridtmaskine, vandbånd og massagedækkener

Overstående er en rar ting at have, men absolut ikke et must når jeg selv vælger opstaldningssted. Jeg selv har ingen af tingene hvor jeg står. Min hest kommer på fold fra morgen til eftermiddag, og får derfor mulighed for selv at bevæge sig rundt. Tværtimod værdsætter jeg at stå et sted, hvor folk spørg mig om min dag har været god og om hesten var sød i dag. Jeg værdsætter utroligt højt at have et ridehus. Det gør at man om vinteren kan ride præcis som man plejer. Så klager folk over for mange ryttere i ridehuset. Det kan også være træls ikke at have så meget plads at ride på, og at elevryttere sværmer rundt omkring. Min holdning til dette er, at det da er dejligt der er mange i ridehuset! Det betyder at der er godt gang i klubben, og at der fortsat er gode indtægter.

Jeg selv tror på, at den glade rytter kommer længst. Man bør være positiv over for det man har. Jeg priser mig lykkelig over at have en stor springbane, et lille ridehus, 4 udendørs springstævner over sommeren og fine turmuligheder. I min verden kunne man ikke ønske sig mere. Min hest kommer på fold hver dag, får sin mad og har det grundlæggende godt. Den behøver ikke et opstaldningssted til 8000,- om måneden for at trives.

Mit bedste råd til alle derude, uanset om du kun har en udendørsbane at gøre godt med, så føl dig priviligeret over at kunne sige: Min hest har det godt og den er glad.

Kærligste hilsner, Christine og Montana