At være vidne til historie

Det er nok ikke gået nogen næse forbi, at det danske dressurlandshold blev verdensmestre i går🥇🇩🇰

Jeg var så heldig at være blandt publikum på tribunerne til dette store dag. Det er første gang nogensinde at det danske hold bliver verdensmestre💪🏻

Og der var da også spænding lige til sidste rytter må man sige.

Efter Nanna og Carinas ridt om lørdagen lå DK allerede godt på vej på guldkurs, men både Tyskland og England kunne også lugte metal, og de gav den hele armen for at hente hvad de kunne.

Isabell Werth rider på banen søndag eftermiddag, og viser hvorfor hun er en af sportens helt store stjerner. Så fint et ridt, dog med enkelte småfejl, men til procenter nok så det begyndte at se lidt farligt ud.

Kl. 18.51 rider britiske Charlotte Fry på banen med Glamourdale. Og for mig var de helt klart dagens bedste ekvipage. Hold da op de fik sparket gang i det hele. Flot flot ridt til 80.838, hvilket betød at Cathrine Dufour skulle ride minimum 81% for at guldet var sikret🥇

Og det gjorde hun selvfølgelig. En super grin og stabilt ridt. Jeg kunne godt have ønsker lidt mere power, men hun skulle jo egentlig “bare” have en stabil og præcis tir og samle alle de point op hun kunne.

Det vildeste var helt klar medaljeceremonien. En ting er at se hvad det betyder for nationen, men for de 4 ryttere som har kæmpet røven ud af bukserne (ja undskyld mit ordvalg) de sidste mange år for at få det her til at lykkedes! Hatten af for dem. Det hele er så fuldt fortjent. Den her titel og medalje er for mange års hård arbejde og dedikation til den sport vi alle elsker🐴🇩🇰

I dag står den på individuel GPS, og forhåbentlig får vi en danske på top igen. Jeg skal i hvert fald gøre mit for at klappe og heppe alt hvad jeg kan🤞🏼🤞🏼