Dagene efter min operation

 

Okay så en opdatering fra mig, efter min operation. Samt så håber jeg ikke at folk bliver forskrækket over billedet på dette indlæg! Hvis i blev det, så må i meget undskylde! Jeg har taget billedet da jeg vågnede efter operationen. Var stadig ret påvirket af bedøvelsen, så nok derfor jeg ser liiidt skil øjet ud 😅

 

 

 

I tirsdags kørte M mig på sygehuset. Vi var der i god tid, men blev kaldt ind med det samme. Havde ikke rigtig nået at blive nervøs, hvilket jeg tror var en meget god ting. Jeg fik noget patient tøj på, bliver spurgt om nogle ting og derefter kom der en portør og hentede mig ned til operations stuen. Her stod der en masse mennesker. Jeg blev spurgt om nogle ting (som de skal gøre, fordi de skal være sikker). Jeg kom ned at ligge og fik noget smertestillende først, derefter en maske med ilt og så det bedøvende, da jeg skulle have fuld bedøvelse. Det var nogle herlige mennesker som opererede mig. Så jeg var ikke rigtigt nervøs. Måske lidt men ikke noget helt vildt. Det var mere sådan en “let’s do this!!”

 

 

 

Jeg kan huske fornemmelse af, at ligge ned, mens jeg bliver kørt. To der snakker til mig og den sygeplejeske som viste mig rundt, gav mig et nødkald (alarm). Selvom jeg gerne vil indrømme at jeg stadig var langt væk, så formåede jeg stadig at kunne række min hånd frem, for at få nødkaldet i hånden. Ikke fordi jeg nogensinde brugte det, men så vidste jeg da hvor det var! Men hvor har det set mærkeligt ud! En der ligger og er meget langt væk i drømmeland, men stadig lige formår at ret promte række hånden frem 😂😂

 

 

 

 

Men efterhånden som jeg vågnede, fik jeg noget at drikke og spise. Fik mit eget tøj på og lige checket af lægen, inden jeg kunne tage hjem. Jeg havde fået sådan nogle tamponader i hvert næsebor, som fuldstændig stoppede næsen. Havde plaster over næsen og hvid gage tapet fast under næsen. Det sad også tråde fast i de her tamponader, så sad fast i tapen der sad på næsen.

 

 

 

 

Den 1. Dag efter min operation var meget hård! Det vil jeg gerne indrømme! Mine øjne løb konstant og det hele føltes tungt og gjorde ondt. Selvom jeg sikkert kunne kunne have været hjemme, så blev jeg kørt hjem til mine forældre. Min krop var så færdig! Jeg havde måske 10-15 min. Hvor jeg kunne være vågen, så kunne jeg ikke mere og jeg sov et par timer. Så vågnede jeg igen i de der 10-15. Min. For at sove et par timer igen. Sådan gik hele dagen, samt mine øjne der løb og sved konstant!

 

 

 

 

Dag 2. Efter operationen var lidt bedre. Mine øjne brændte stadig og løb konstant. Jeg vågnede faktisk om morgenen og kunne ikke åbne mit ene øje. Det væske der havde løbet fra det øje, havde på en eller anden måde, formået at klistre mine vipper sammen. Jeg kunne dog være lidt længere oppe end dagen før. Dog skulle jeg stadig sove, da min krop var så færdig. Jeg var dog ret træt af at have de der tamponader i næsen, fordi de lukkede ALT og gjorde mine øjne løb og brændte! Jeg har ikke rigtig kunne kigge på en skærm i særlig lang tid i de dage, da alt bare brændte og gjorde mig helt udmattet! Min mor var dog sød at bage boller og lave varm kakao med flødeskum. Så der lå jeg på sofaen nede i stuen, med en kop varm kakao med sugerør, da det var svært at drikke uden at først gøre gagen beskidt, men også bare der at kunne komme til for gagen, var heller ikke nemt.

 

 

 

 

Dag 3 efter operationen var dagen hvor jeg skulle have tamponaderne ud ad næsen. Hvilket jeg var VIRKELIG glad for, da jeg var så træt af dem! Så min familie og mig havde taget den lange tur til sygehuset. Kom heldigvis hurtigt ind. Lægen som havde opereret mig og også undersøgt mig ved det første møde i juni, tog alt tape og hvad end jeg havde på. En sygeplejerske holdte mig i hånden, da jeg skal ærligt indrømme at det var virkelig ikke rart at få de tamponader ud! Hvor var det bare en mærkelig fornemmelse. Tårene løb ned ad kinderne på mig. Det var ikke fordi jeg græd, men øjnene løb bare! Jeg har stadig sådan nogle silikone plader i næsen, for at holde på det hele. Men de var åbenbart for lange, så de skulle da lige klippes til, men jeg sad der. Hvis jeg selv skal sige det, så synes jeg selv at jeg var sej! Jeg ved godt at lægen og sygeplejersken sikkert skulle sige det, men det er nu alligevel rart, når andre også siger det og at man gør det godt.

 

 

 

 

Men i dag er det lørdag og det er den 4. Dag efter operationen. Jeg har det meget bedre! Skal dog rense næsen med saltvand hver dag nogle gange om dagen, det næste stykke tid. Det er mere for at rense alt skidt ud, som sårskorper og gammelt tørret blod. Jeg har meget mere energi og ingen løbende øjne mere! Mine kæber hævede dog op på 2.dagen og de er stadig lidt hævet endnu.  En anden ting er også at jeg må begynde at komme ud i stalden igen! Så glæder mig helt sindsygt til at se min lille pruthest igen 😍😍 jeg kan dog stadig ikke helt lave alt staldarbejdet helt endnu, men så må jeg bare gøre hvad jeg kan, indtil jeg selv kan gøre det hele igen.

• her får i lige i billede fra i dag af, så i kan se udviklingen 😊❤️