Jeg overvandt min angst! Første ridetur alene på Felix

Når man har rideangst, men samtidigt har anskaffet sig en unghest der skal tilrides, så er en støttepædagog fra jorden alfa omega. Jeg har elsket at have en guidende hånd til når modet svigter eller jeg ikke lige kan aflæse situationen. Men jeg har virkelig også glædet mig til den dag jeg kunne ride rundt på Felix helt selv. Sådan i ved, jeg sadler op, sætter mig op, rider og sadler af HELT selv.

Det er jo hverdagskost med Buller. Ham tager jeg gerne lange jordeture på uden sadel i det fri mens han bukker derud af. Men at skridte rundt på min evigt så søde unghest i en lukket ridehal har været nervepirrende. Well, indtil igår åbenbart. Ser i, jeg fik virkelig lyst til at ride Felix igår. Og efter at have set seje Maria bare sætte sig op og ride skridt, trav og galop uden problemer så burde det jo heller ikke være noget problem, vel? Jeg skrev derfor til mine veninder at jeg ville ud og ride – men skæbnen ville det at de allerede havde været i stalden tidligere, så de kom ikke om aftenen som mig. Så jeg skød det lidt til side med ridning, og accepterede egentligt at det så måtte vente. Men så slog det mig: hvorfor? Hvorfor skulle det egentligt vente? Det er min hest, mig der bestemmer, han er pisse flink og vi kan jo godt?

Så ja, det blev den nye plan. Jeg skrev til dem da jeg satte mig op og da jeg hoppede af, bare lige så de vidste vi stadig levede. Og staldejer var alligevel i stalden om aftenen så hun kom lige og tjekkede at vi levede endnu da hun var færdig med sine ting. Men jeg hoppede helt selv op! Og jeg red helt selv forbi de farlige ting! Og ved i hvad? Jeg travede satme også! Helt selv! 2 gange!

Det lyder af så lidt når man sætter det sådan her op, men for mig er det en kæmpe sejr. På den ene ridetur voksede jeg mindst 20 centimeter i ren stolthed. At overvinde sin angst og bare springe ud i det, og at det så gik så legende let, det var fuldstændig uvirkeligt for mig! Jeg er ikke typen der tager sådanne chancer, men det gjorde jeg igår og jeg er ikke til at skyde igennem nu!

Jeg har sagt det før men jeg siger det gerne igen: Jeg har jordens sejeste unghest og jeg priser mig SÅ lykkelig for at det var ham jeg endte med som min første hest. Tak tak tak.