Det er hårdt arbejde

Når man er ved at lære at ride, så vil man gerne have en god lærehest. Den hjælper en til at lære hvordan man bliver god til at ride. Nu kan man sige at priserne på heste er steget. Meget endda, men det er ikke det, det skal handle om. Kun at gode lære heste, koster mange penge.

 

 

 

Jeg havde egentligt skrevet et andet indlæg end det her. Faktisk før PEEK overhovedet gik i gang i år. Men jeg synes det ikke lød særlig godt. Derfor skriver jeg er nyt. Men det jeg skrev lidt om i det gamle indlæg er, at der sikkert ville være en masse gode bloggere, som også havde nogle meget fine heste. Den er lidt selvsagt føler jeg. Men det jeg mere mente med der var, at der sikkert var nogle som havde en fin hest som kunne en masse. Gå flot til biddet. Være virkelig lækker blød i hånden og blød at bøje. Kort sagt en rigtig dygtig og fin hest. Igen det er der ikke noget galt med, men jeg tænker også lidt på os andre der ikke har det?

 

 

 

Nu ved jeg godt at jeg har en fin hest. Det synes jeg i hvert fald selv 😉 men da jeg købte Gitte i slutningen af 2019/ start 2020, var Gitte ikke rigtigt en fin hest. Eller jo det var hun jo, men hun har jo gået som hest i rideterapi for handicappede m.m. Til dem der kender lidt til den form for ridning, så må hesten ikke have for meget rygsving eller for fin gangart. Så derfor bliver rigtig mange heste, der bliver brugt i handicap ridning, meget stiv og småt gående. Det er jo ikke hestens skyld, men for rytterens skyld, så gør man det sådan. Derfor da jeg købte Gitte og selvfølgelig også før jeg købte hende og kun red hende, gik hun med meget små og stive skridt. Når vi red var det også meget mere i et lunte tempo, da hun simpelthen ikke kunne gå på en anden måde.

 

 

 

Derfor har jeg brugt det sidste 1,5 år på at træne hende på at gå mere til og bruge sin krop bedre. Jeg kan tydeligt se forskel på hvordan hun gik den gang og hvordan hun går nu! Nu træder hun meget mere ind under sig selv og det ser så godt ud! Man kan også bare mærke at hun er langt gladere nu og meget mere tilpas i hendes krop. Hun er stadig virkelig stiv i kroppen, men jeg har mere haft fokus på at få tempo på og mere gang i hende, end at blødgøre hende, som jeg nu er begyndt på. Det er en langsom start, men det er da en begyndelse.

 

 

 

Så det jeg mener med det her indlæg, er ikke at jeg disser andre for at have en mere “færdigpakket” hest. Jeg synes det er super fedt hvis man har det. Men noget af det jeg har oplevet med det her med at selv at skulle ride sin hest op – især når det er en ældre hest, så føler jeg at jeg bliver set ned på. Ja jeg har ikke en fin dressur hest lige nu, men det kan hun blive! Lige nu er virkeligheden bare at jeg har hest der skal lægges virkelig meget arbejde i. Men det gør jeg gerne!

 

 

 

 

Jeg skal dog gerne indrømme at jeg kan blive lidt jaloux på dem som får en hest som kan alt muligt og det man egentligt bare skal er, at holde det ved lige. Jo selvfølgelig skal man også lære at ride den, men man har ikke det der med at man skal kæmpe for at nå bare et lille sted hen. Så kan man dog også sige, at hvis man selv skal ride sin hest op, så ved man også hvor hårdt et arbejde det er! Især hvis det er lidt atypisk som det her med mig og Gitte. Jeg købte ikke en tre års hest der lige er blevet tilredet. Jeg købte en hest, der var 19 år, men rent fysisk og ridemæssigt var og er hun også lidt, ligesom den tre års. Det rent basale som stop, gå, dreje det kan hun selvfølgelig, men rent dressurmæssigt, er hun langt bagud i forhold til sin alder! Det er derfor jeg siger at Gitte har hendes storhedstid i hendes 20’ere. Rent mentalt er hun også langt yngre end hun er i virkeligheden.

 

 

 

Jeg vil derfor gerne indrømme at jeg har nok lidt mere hmmm… Jeg vil ikke sige respekt, men derhen ad, af dem som selv har redet deres heste op, fra det helt basale, til at kunne gå okay høje konkurrencer. Hos mig er det fordi jeg forstår og ved hvad de har gennemgået for at skulle komme dertil. Både med dem selv, men også deres hest. Det kræver altså alligevel en del synes jeg.

 

 

 

Så se bare hvor smuk Gitte er nu! Hun mangler dog ærligt muskler og hjælp til det. Tænker jeg vil Kigge fra noget fra PAVO eller måske BLUE HORS har noget? De har jo begge et hav af produkter, der hjælper hesten med lige det, den har brug for! Gitte har brug for at sætte muskler og det i sig selv kan jo godt være lidt svært. Derfor er det dejligt, at man kan få ekstra hjælp til det, mens man selv også arbejder for det og ikke bare tænker på at produktet klarer det hele.