fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2022,  PEEK NEWS,  Riders NOTEBOOK,  Spring,  Ugens PEEK'er

Discipliner – Hvorfor vælge?

Vi har et hav af discipliner inden for hesteverdenen, og de fleste af os vælger også en enkelt at gå all in på.

Men det har jeg altid haft lidt svært ved! Jeg har altid fundet en vis fascination inden for mange forskellige discipliner, og samtidig har jeg været så heldig, altid at have flere heste at teste det på. Når jeg først fandt noget jeg synes var sjovt, så gik jeg som regelt også hele vejen!

Med min nu afdøde pony, red jeg både dressur og spring som pony rytter. Meget lige til og ikke noget som mange andre ikke gjorde. Jeg var dog helt klart mest til spring, og vi lå da også og red M klasser, imens vi i dressuren kun lå på LA. Da jeg så faldt for aldersgrænsen, kunne vi ikke følge med i springningen mere. Afstandene blev for store, og lysten forsvandt. Vi sprang stadig, men kun max 1 meter i stilspring. Derfor udfordrede vi nu dressuren mod hest. Hvilket gik glimrende.

Men jeg manglede noget. Noget nyt. Så jeg fandt frem til jagter.
Felex og jeg startede vores første jagter med blandede følelser, for han var en pony med temperament! Men alligevel blev det vores niche. Jagterne fik jeg også afprøvet med (min nu afdøde) Flasken, Lucky og Vinci.
Det stod hurtigt klart at hverken Lucky eller Flash havde jagt talent, så den niche blev hos Felex. Og nu som noget nyt, også hos Vinci 🙂

Nu hvor jagterne gik så fint, tænkte jeg at military var oplagt at prøve! For det var jo bare dressur, spring og ‘jagt’ slået sammen. Så Felex og jeg kastede os ud i dette eventyr også. Et eventyr jeg tog med hele vejen fra Jylland til sjælland og debuterede i, samt enda nåede at melde til et landsstævne i. Men efter de stævner, måtte jeg indse ikke var os. Vi lå altid i top efter dressur og spring delen, men tærren delen, der skete der noget i Felex og han nægtede at springe uden at refusere først. Landsstævnet endte f eks med at jeg sprang første spring alene :’)  Så en afprøvet disciplin på listen, men ikke noget jeg fortsatte med i længe. Ligeledes intet jeg tænkte mine andre ville have talent for. Måske Vinci nu ville, men jeg har endnu ikke afprøvet det :p

Med min gamle DV dreng, Flash, red jeg primært dressur. Han var uddannet op til GP og vi hyggede os derfor gevaldigt i sandkassen. Han fik lov at hygge springe i ny og næ, men hans talent lå ej inde for det.

Lige indtil jeg en dag havde meldt Felex til et TREC stævne, og kom hjem derfra med en oplevelse der var knap så heldig. Hans temperament passede ikke ind i TREC universet og vi havde formået at ødelægge samtlige forhindringer til stævnet :’) Da jeg dog allerede havde betalt for flere TREC stævner, tog jeg simpelthen Flash med. Til min helt enorm store overraskelse, så kunne den dressur krikke det HELE. Således slæbte vi den ene roset med hjem efter den anden, og Flaskens skjulte talent blev fundet i TREC.

Vinci har sidenhen været den eneste der har gået i Flaskens fodspor, og også fået lov at forsøge sig med TREC. Dog kun træning og endnu ej et stævne. Samt jeg har et ønske om at lade Lucky afprøve det også.

Nu havde jeg efterhånden TREC, dressur, spring, jagt og Military på CV’et. Og så kom min ‘pocahontas’ fase, som jeg kaldte den. Fasen hvor jeg KUN ville ride bidløst og i cordeo. Noget både Felex, Lucky og Flasken sagtens kunne (Vinci var ej født da jeg havde denne fase). Vi hyggede os meget i de måneder det varede, meeen stævnerne hev i mig, og det måtte man trods alt ikke starte således. Så det endte med at blive mere en hygge ting, end en seriøs ting.

Sideløbende til alle de overstående ting, havde (og har) jeg jo min frieser dreng, Lucky. Han har prøvet både jagt og spring, uden at det var noget at råbe hurra for. Og ellers rides der dressur på ham. MEN vi har lige den lille ekstra ting ind over: Show. Lucky og jeg har debuteret show ridning, både for publikum, foran kamera og backstage, siden han var 4 år gammel. Det har vi gjort igennem hele perioden med alle de andre discipliner ved siden af også. Og vi gør det den dag i dag, stadig i ny og næ 🙂 Alle mine heste, og tidligere, kan et eller flere tricks, men disciplinen i helhed er mest Lucky’s.

Jeg fik også afprøvet noget mounted games og distance ridt for en del år siden, også på Felex. Dette kom vi aldrig videre med, mounted games fordi de andre var meget mere seje end mig, som var ved at falde af konstant, og distance fordi min mås ikke kunne følge med.. :o)

Det sidste jeg kastede mig ud i, var kvadrille. Endnu engang følte jeg at DET kunne være sjov at prøve. Det skete så på Flash, og vi endte enda med at ride i landsfinalerne i 2017. Det var en oplevelse!

 

Siden mit kvadrille eventyr,  har jeg holdt mig mest til dressur og show og i år så startet op på jagt og hygge spring igen. Men jeg drømmer bestemt om at komme ud og opdage mere igen. Jeg har selvfølgelig en forkærlighed for visse discipliner, mere end andre. Hvilket er dressur og show på Lucky og spring og jagt på Vinci. Men derfor er det stadig spændene at udfordre sig selv og hestene, i mange flere ting. Næste år har jeg et håb om at udforske pony galop. Hvem ved, måske det er et skjult talent i Vinci og ellers var det endnu en oplevelse til CV’et :p

Så har du svært ved at vælge en disciplin? Så udfordre dem alle lidt! Du vil blive overrasket over hvor sjovt det hele kan være! 😀

Stay awesome Ninjas // DD

fb-share-icon

28 årig kvinde, mor, hustru, rytter, skuespiller, blogger og meget mere. Følg med når jeg beretter hudløst ærligt om alt og intet i min hverdag, tanker og ideer uden censur. :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *