Jagten på den rigtige sadel

Da vi fik Arne hjem, fulgte der ikke mere med end ham selv og en blå grime. Derfor skulle vi ret hurtigt ud og finde sadel. Jeg vidste allerede på dette tidspunkt, at det ideelle for mig ville være både at have en spring- og dressursadel. Selvom Arne er springhest, og det er det jeg primært vil “bruge ham til”, ville jeg gerne have en dressursadel, så jeg bedre kunne ride dressur, når jeg red dressur, for det er da helt klart optimalt at ride dressur i dressursadel. For mig var det et must, at Arne skulle kunne gå en Lc i dressur og gøre det til en ok pæn procent. Flere ambitioner har jeg ikke rigtigt indenfor dressuren. Jeg oplever, at hvis han ikke fungerer ordentligt i dressuren, så bliver det også 10 gange sværere at styre ham rundt på en springbane.

Så ligeså snart Arne kom hjem til os, gik jagten på sadler i gang. Jeg havde selv i lang tid redet med en Windsor elite dressursadel, og den synes jeg selv, at jeg sad super godt i. Derudover havde vi også fået at vide, at de lå godt på mange heste. Så i forhold til dressursadler, var det mest dem vi kiggede på. Jeg vil skyde på, at vi har prøvet op mod 10 forskellige Windsor elite sadler. Dog var der bare stadigvæk kæmpe forskel på dem, trods modellen var den samme. Det var jo super vigtigt, at det var en sadel, som lå godt på Arne, og en sadel som jeg sad i balance i.

Vi døjede meget med, at de enten lå i for- eller bagvægt på Arne, at de var for lange (Arne har en kort ryg), eller at jeg sad i ubalance. Det var også især frusterende, hvis man fandt en som lå godt på Arne, men som jeg sad dårligt i eller omvendt. Vi endte med at købe en Windsor elite, men som vi blev nødt til at sælge igen, da vi med tiden fandt ud af, at Arne gik skævt med den på. Når jeg sad på ham i sadlen, blev jeg hele tiden skubbet ud til venstre, fordi han gik og kompenserede. Dette var selvfølgelig ikke optimalt, så vi gik igen i gang med at lede. Efter heldigvis kort tid fandt vi en Windsor elite, som lå godt på Arne, og som jeg sad super i.

Springsadel havde vi heldigvis ikke så mange problemer med. Her endte vi med at prøve to, hvor vi købte den ene. Den første fik vi af vide af sadelmageren var for lang til Arne. Hun anbefalede os at gå efter en Trainer’s Professionel. Her fandt vi en efter kort tid, som opfyldte alle de krav vi havde.

Jeg må sige, at jeg ikke havde regnet med at det skulle være sådan en kamp at finde sadel, men jeg har virkelig også lært, hvor alfa-omega det er, at sadlen passer til både hest og rytter. Det er virkelig små ting, som kan få det til ikke at fungere. Jeg synes klart det var noget af en jungle at begive mig ud i, da der bare er så mange forskellige modeller, men til gengæld meget få, som passede lige præcis til mig og Arne.

Efter jeg har fået to nye sadler, er det selvfølgelig sindssygt vigtigt for mig at passe ordentlig på dem. Jeg pudser dem i hvert fald et par gange om måneden, og her er jeg stor fan af produkterne fra Blue Hors. Jeg starter altid med at bruge deres Leather Cleaner, som gør dem helt rene.

Herefter kan jeg godt lide at bruge deres Golden classic, som gør læderet super lækkert og smidigt.

Min springsadel var ny, og var derfor lidt stiv i læderet, men efter jeg har brugt disse produkter, er den allerede noget mere blød og smidig!

Jeg priser mig selv meget lykkelig for ikke at skulle tænke så meget på det mere. Vi skal dog have sadelmageren til at tjekke begge sadler snart igen, nu hvor Arne har gået med dem et stykke tid og sat lidt flere muskler.