Jeg har fået mig en gladere hest

Som jeg har nævnt tidligere, så flyttede Buller jo opstaldningssted efter sommerferien. Efter Buller er flyttet er han blomstret fuldstændig op. Vi har ikke problemer med hans mave mere, han er så glad og står rigtig pænt i huld hvor vi plejer at døje med overvægt det meste af året. Jeg er godt klar over at det selvfølgelig kan vende, men for nu har vi pludselig en meget gladere hest der bare stråler!

Det sidste sted vi stod nåede vi at stå på i 6 år. De sidste par år har vi trænet en masse dressur, for turmulighederne var lidt begrænsede. Ikke at vi ikke red mange ture, men det var mest rundt i den lille lokale by, og næsten altid den samme rute. Dressuren er dog aldrig rigtig kommet nemt til os, og havde Buller fri i en uges tid tog det et par dage før han var blød og smidig igen.

Nu er vi så flyttet ud til de vildeste turmuligheder, og dressur har ærligtalt været en by i Rusland det sidste stykke tid. Well, lige indtil vi blev udtaget til PEEK finalen, for når vi skal ned på Blue Hors har jeg valgt at vi skal ride dressur – og så må vi altså tage os sammen! Jeg forventede derfor at Buller ville være stiv som et bræt, for alt vi har lavet er at ride ture i skoven, ned til vandet, jordet og tullet rundt. Intet seriøst, men bare ren balsam for sjælen på hver ridetur.

Buller derimod er ikke kun en langt gladere hest, han har også fundet et helt andet gear når det gælder dressur! Om det er den bedre kondi, al den ridning op og ned af bakker eller om han bare hemmeligt har trænet dressur alene på folden aner jeg ikke, men han er simpelthen bare 110% på og blød og smidig på hver eneste ridetur! Aldrig har jeg fokuseret mindre på dressur, og aldrig har han været bedre til det. Jeg er derfor langt mere optimistisk omkring at skulle ride dressur foran alle de andre deltagere nu, for nej vi kommer ikke til at ride Grand Prix, men vi kommer til at ride det bedste Buller-Line-Dressur som vi kan, og det er det fedeste i verden!