fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2022,  PEEK NEWS,  Riders NOTEBOOK

Drømme og inspiration

Hej venner <3 

Med ærlighed kommer man længst – det udtryk kender vi allesammen. Men hvad så når ærligheden betyder, at vi inviterer hele verden indenfor i vores sårbarhed og risikoen for at fejle? Så bliver det ret krævende at skulle være ærlig. I forhold til mål, drømme og ambitioner, så betyder ærligheden, at man nogle gange må stå ved og dele med hele verden, at man ikke nåede målet, eller at drømmen må udsættes. Jeg vil gerne bruge mig selv som eksempel og invitere jer indenfor.

 

 

 

 

Jeg drømmer for mit eget vedkommende om at blive så dygtig, at jeg kunne leve af at ride, hvis jeg ville. Jeg er ikke sikker på, at jeg ville gøre det, men at have valget ville være fantastisk.

Derudover drømmer jeg om at ride Grand Prix, være i top10 til DM og være en del af bruttotruppen. I den forbindelse er Nadja Aaboe Sloth et kæmpe forbillede. Jeg kender Nadja  perifert, vi har en masse fællesvenner, har set hinanden til nogle arrangementer og har begge redet hos Leif Sørensen i flere år. Nogle gange når man kender folk, så er man bedre til at se, at de er helt almindelige mennesker – i Nadjas tilfælde en helt almindelig kvinde krydret med et kæmpe talent, en god hest, masser vilje, masser knokleri, masser prioritering – alt sammen for at få drømmen til at gå i opfyldelse! En drøm som hun så imponerende er i gang med at opfylde – og det vildeste er; at hun selv har fået det til at ske. Lige præcis det her med at gå efter sine drømme og tro på at alt kan lade sig gøre med masser hårdt arbejde, er jo virkelig noget jeg er tilhænger af og som jeg lever efter hver dag!
Jeg har også en drøm om at ride i Herning. 🙂

I forhold til mig på Festo så er slutmålet egentlig det samme som drømmen. Så drømmen er at nå målet 🙂 Og det er helt bevidst, at jeg ikke drømmer over evne. Med Festo er det ikke kun mig selv, der er på spil. Når man har med et levende dyr at gøre, som man gerne vil passe på, er man nødt til at være realistisk og ikke presse for meget. Derfor ville det være unfair, hvis han død og pine skulle jagtes afsted mod mine drømme. Målet med Festo er, at han om 3-5 år går i hvert fald lilletur (PSG/Inter1) og at han enten kan sælges med god fortjeneste eller blive her i stalden. Efter Festo skal jeg have en ny super kvalitets-unghest, for jeg synes det er rigtig sjovt at uddanne unge heste. Eller måske hvis et super føl/plag til en god pris, lige pludselig falder ned i min turban, så slår jeg måske til 🙂 Nogle synes måske det er lidt usympatisk at jeg vil sælge Festo på et tidspunkt, men hvis jeg vil opfylde mine drømme, så er jeg nødt til at opgradere hele tiden – sådan er gamet bare <3

Lige nu er den helt store drøm dog at vinde PEEK og indgå i samarbejder med de fantastiske sponsorer – det ville altså være en dream come true og uvurderlig hjælp på vejen til de helt store drømme <3

møs møs!

fb-share-icon

Jeg er en kvinde på 31 år. Jeg er mor til 2 søde piger, Stella på snart 4 og Laura på 2,5. Jeg bor på en skøn gård i Nordsjælland. Min hest hedder Festo Guldbjerg. Han er 5 år og er efter Fürstenball/De Niro. Han er verdens sødeste hest og herhjemme vægtes dressur ikke højere end foldtid og skovture.

En kommentar

  • Nana Dahlerup

    Det er så dejligt med drømme, ambitioner, delmål og endelige mål.
    Specielt når man som du er villig til at lægge den disciplin, tålmodighed og masser af hårdt arbejde som det kræver.
    At stræbe højt er ingen skam- tværtimod en dyd når man ved du vil gøre det med din integritet og etik i behold og aldrig ville prøve at skyde genvej- på bekostning af hestens ve og vel og jeres fælles langsigtede succes.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *