Lad os tale lidt om vores hestes trivsel

Godaften alle sammen

Jeg har et lidt stort emne på hjerte og jeg skal ikke gøre mig klog på alle andres heste, så nu får i bare min historie, som jeg ikke har fortalt den før. Man har jo lov at blive klogere hele tiden og man kan kun gøre sit bedste. Det her indlæg har taget noget tid for mig at skrive for jeg har egentlig været lidt i tvivl om hvordan jeg skulle præsentere det <3

Vi kan begynde historien med da jeg fik min tidligere hest. Det er den røde, som en stor del af mine indlæg i de tidligere års PEEK har handlet om.

Store 

3 uger efter jeg fik Store blev han forfangen. Det var om vinteren og efter han havde haft smed. Han var rigtig skidt. På et tidspunkt sagde dyrlægen til mig, at en aflivning ville være OK rent dyreværnsmæssigt, men at vi også godt kunne kæmpe lidt videre, hvis jeg ville. Han var selvfølgelig på smertestillende, havde boksro, var på sygefold, fik ingen mad og blev mere og mere stiv i sin krop og tynd og muskelfattig. Han fik efter noget tid uden sko på, igen sko på og såler og pakning. Og ca. 4 måneder efter han blev syg var han klar til ridning igen. Han kom i bedre og bedre form, men fik aldrig helt sat de samme muskler som han havde før han blev syg. Jeg skal være helt ærlig og sige, at nu tror jeg faktisk at Store havde lidt ondt i hovene og/eller kroppen altid og at han aldrig rigtig var helt smertefri. For selvom han i lange perioder var super godt gående og kun blev bedre og bedre trods sin alder, så var der alligevel nogle ting, som vi kæmpede med.

• Han lå ALDRIG ned og sov. Store var rigtig hingstet og var meget optaget af at holde øje og have styr på sin flok. Selvom vores stald er enormt rolig og kun med et par andre heste, så havde han alligevel styr på hvad hans hopper lavede. Han elskede sit vindue og stod altid med hovedet ude. Det med søvnen var aldrig noget der var farligt for mennesker eller generede ham under ridning. Nogle gange var han alligevel så træt at han var ved at lægge sig enten på staldgangen eller at han var ved at falde inde i boksen. Narkolepsi er jo blevet noget man efterhånden taler mere og mere om. Mange dyrlæger anbefaler at man lukker til rundt om hesten, så de ikke bliver forstyrrede af andre heste eller fx deres vindue. Det skulle jeg måske have prøvet, men jeg syntes bare det ville være så synd for ham. Og jeg syntes heller ikke man kunne aflive ham kun pga. af det, så jeg valgte at vi måtte leve med, at det var sådan det var.
• Han gik ofte med åben mund og var ikke meget for at skubbe korrekt af med bagbenene og bagparten. Store var en kæmpe mester i at sætte sig og havde ingen problemer med alle de svære dressurøvelser; piruetter, seriechangementer, passage osv. Han havde derimod virkelig svært ved komme bagfra i øgninger og generelt at gå smidigt og afspændt. Derudover havde han tit svært ved at stå korrekt i formen fortil og gik ofte enten lidt bag lod eller lidt ovenud.

Store blev hvert tidlige forår øm i forhovene og i år gik det modsat de øvrige år, desværre ikke hurtigt over. Jeg tog derfor beslutningen om at få ham aflivet og jeg er ham evigt taknemmelig for alle de fantastiske øjeblikke vi har haft, al den loyalitet han var vist mig, at han har passet så godt på mig og at han har lært mig alt hvad han kunne <3

Festo 

Nu har jeg jo så den her unge hest, som er sund, frisk og frejdig. Han er godt bygget fra naturen og har bare super gode fysiske forudsætninger. Han er ikke alt for stor og har haft relativt nemt ved at klare de krav, der er blevet stillet til ham indtil videre. Derudover har han et temperament, der er vanvittig godt. Han er rolig, selvstændig, ustresset og en type som tager alting som det kommer. Det betyder, at han snorksover hver nat og hver morgen. Han er nem at fodre på, sætter nemt muskler og arbejder afspændt og korrekt. Han går altid med helt lukket mund uanset bid og næsebånd og er bare rigtig “low maintenance”. Indtil videre har han ikke haft svært ved noget og jeg tror i høj grad det bunder i at han har en krop, som bare fungerer.

————————— oOo —————————

Jeg tror det er rigtig vigtigt, at vi lytter til vores heste og at vi prøver at købe heste, som egner sig til det vi skal bruge dem til. I min verden skal man købe en hest, der passer i størrelse og sind og som har gode fysiske forudsætninger. Ingen regler uden undtagelser, men jeg synes man stiller sig selv en meget svær opgave hvis man fx gerne vil ride høje dressurklasse og vælger at købe en hesterace, der har svært ved at galopere. Eller at man som meget lille rytter køber en meget stor hest, eller at man som uerfaren rytter tænker at en unghest er en god ide. At ride er en svær sport fordi der er to levende væsener som skal gå op i en højere enhed så der er ingen grund til at være bagud på point allerede fra begyndelsen af partnerskabet med hesten.

Vi er ikke perfekte, men vi kan gøre vores bedste. Jeg gør mit bedste med Festo og gjorde også mit bedste med Store. Og selvom han var udfordret, så er jeg helt sikker på, at han hos mig fik den bedste semi-pension, som en hest kunne ønske sig. Store folde med sin flok hver dag, god fodring, at blive brugt, være i hænder og al pleje og kærlighed i hele verden. Og det manglede bare, vores kære venner fortjener kun det bedste <3

Møs møs!