fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2020,  Spring

Alle følelser på én gang!

I går var den store dag, hvor jeg fik feedback af Anna Kasprzak, på min ridevideo! En oplevelse jeg havde set frem til, og som jeg var mega nervøs for. Tænk nu, hvis noget gik galt! Det gjorde det HELDIGVIS ikke! De sidste mange dage har været én vild rutsjebanetur, men det er vel sådan det er, at leve i en tid med Corona. 

Nervøsiteten

Som jeg har nævnt før, specielt i sommers, kan jeg gode have sådan lidt præstationsangst, når jeg skal noget, der betyder noget for mig. Det må jeg indrømme, at det havde jeg godt nok til vores feedback i går! Mit hjerte sad helt oppe i halsen i begyndelsen. Det var så jeg slet ikke kunne tænke klart, og jeg slet ikke kunne få de rigtige ord ud af min mund. Heldigvis klarede jeg det alligevel, haha. Det er lidt specielt hvordan vi mennesker reagerer, når vi bliver nervøse, glade, kede af det, vrede. Generelt bare hvordan kroppen giver respons på oplevelser, det synes jeg er vildt fascinerende!

Selve samtalen synes jeg, gik godt! Anna gav os nogle vildt gode tips, og noget feedback, jeg bestemt kan arbejde på. Jeg var så nervøs for, om ridtet bare var noget værre møg, der ikke kunne gives respons på. Specielt fordi at videoen egentligt skulle gælde for vores bedste ridt, trods Sol og jeg egentligt ikke havde en fantastisk ridetur lige dén dag. Hun havde jo haft fri på efterskolen i over en uge, og var kun lige kommet tilbage på Hovgaard. Jeg valgte at have både gode og mindre gode momenter med i videoen, da vi selv på de rigtigt gode dage har svært ved nogle ting. Rigtigt mange af de ting, kom Anna ind på. Det var bare mega, mega fedt!! Sådan en speciel oplevelse, jeg bestemt ikke vil være foruden! 

Lettelsen

Da samtalen var slut, var jeg dejligt lettet og veltilpas. Min største frygt var, om teknikken ville begynde at drille. Det gjorde den heldigvis ikke! Samtidigt syntes jeg at samtalen gik rigtigt fint, så det var dejligt at have fået en så god oplevelse. Det var nu også rart at kunne tale uden et bankende hjerte helt oppe i halsen, igen. Nu er det jeg skal, ligesom overstået. Så kan jeg bare nyde resten, af den her PEEK-rejse. Det er virkelig fedt! 

Mine instagram-følgere har bare været så skønne og støttende, samtidigt med at de har været vildt inspirerende og motiverende. Jeg var helt lost med redigeringen af mine to videoer, og sad til langt ud på natten for at bakse med den ene video der ved uheld blev slettet igen og igen. Det lykkedes bestemt kun fordi at jeg havde fået så mange gode idéer ved hjælp af alle dem, der følger med i Sols og min hverdag. 

Håbløsheden

Udover den fantastiske feedback-session i går, havde jeg faktisk virkelig en møg-kaotisk dag. Det gjorde bestemt kun feedback-samtalen bedre, at det var et kæmpe lyspunkt på en ellers kulsort dag. Sådan har jeg det også med at skrive indlæg, det lyser altid dagen en lille smule mere op. Coronasituationen er frustrerende at være i, og specielt for store familier som min. Jeg tænker ikke at nogen er i tvivl om, hvor meget frustration der kan komme af de samme 8 mennesker i ét hus, længe ad gangen. Det terper i hvert fald på energien, for der er mange ting at forholde sig til. Det hele føles lidt håbløst. Jeg troede lige, at vi var ved at være på den anden side af Coronakrisen, og så bliver vi ramt af Corona 2.o… Nedern! Jeg savner virkelig efterskolen. 

Og så er online undervisning altså bare ikke noget at råbe hurra for, det må jeg indrømme. Jeg vil kalde mig selv en flittig elev, men for pokker, hvor jeg synes at det er demotiverende. På trods af at vores lærere er fantastiske, og at jeg egentligt holder af det vi laver. Jeg går jo fortsat i den her lidt specielle iværksætter-klasse, og her under corona har jeg samtidigt valgt at tage en Cambridge engelskeksamen. Bare fordi det sikkert er interessant eller brugbart i fremtiden. Mit yndlingsfag er altså stadig bare ridelinjefag, og det forbliver det. Her når det er online, sender vores underviser os videoer af hendes drægtige hopper, lærer os om forskellige hestepas og snakker rigtigt meget om avl. Det synes jeg er vildt fedt at nørde med i. 

Glæden

Udover det, så har jeg som nævnt købt mig en springsadel. Faktisk har jeg aldrig nogensinde siddet i en springsadel før! Nu har jeg købt en springsadel til Sol, for jeg har længe sparet op og talt om at jeg ville købe mig en. Min mor hjalp med at skifte kopfjernet forleden dag, hvilket var et større projekt. Jeg var helt nervøs, for det virkede lidt spøjst, pludselig at kunne være så voldsom overfor en sadel. Mine sadler og min ridehjelm er noget, jeg virkelig passer på. Specielt fordi at det er ting, jeg har sparet rigtigt godt op for at købe. Jeg tror at jeg har en anden respekt for det, nu hvor jeg selv betaler det meste af alt der har med Sol at gøre. I dag prøvede jeg sadlen og hendes nye fortøj på hende. Det var vildt fedt, og hvor var jeg egentligt stolt! 

Sadlen lå okay, men den ligger en smule i bagvægt. Derfor er jeg nu i fuld gang med at finde mig en backriser, så jeg endelig kan komme til at prøvespringe vores nye sadel! Det er ikke helt optimalt, at sadlen ikke er tilpasset. Det ved jeg, men i denne omgang er det, hvad pengene rækker til! For mig er jeg bare lykkelig over, at jeg nu også har mig en springsadel. Jeg var helt chokeret, da Sol lige fik den på ryggen i første omgang. Syntes at det var helt vildt, hvor meget mave der pludselig kunne spottes på min ellers slanke pony, haha! Det er mærkeligt pludselig at se ponyen med springsadel, når jeg ellers kun har set hende i dressursadel.

Sol med hendes nye springsadel, gjord og fortøj. Sadlen ligger lidt i bagvægt, så nu leder jeg efter en backriser til hende, så vi ikke fanger unødige muskelspændinger eller smerter.

Taknemmelighed

Selvom vi står i en tid, der er rigtig træls for os alle, så er jeg begyndt at se en masse lys omkring mig. Nu skal jeg bare finde ud af, hvor jeg skal bo efter efterskole og hvilken ungdomsuddannelse jeg vil tage mig. Hvordan jeg skal have Sol, og hvad der skal ske i fremtiden. Så skal det hele nok lykkes, det er jeg sikker på. Hvor er det rart, at alting pludselig begynder at hænge sammen. Jeg elsker, når jeg kan mærke at jeg bliver stærkere efter udfordringer. Sådan er det også nu! Jeg er så taknemmelig for, hvor meget PEEK har bragt mig, det vil jeg bare have, at I skal vide. 

Tusind tak for at have læst med, det betyder vanvittigt meget! Følg gerne med i Sols og min hverdag her.

 

fb-share-icon

Mit navn er Liv, jeg er 17 år gammel og heldig ejer af en skøn pony, ved navn Aastrupgaards Sol. Lige nu tilbringer vi vores tid på Skrødstrup Efterskole, hvor jeg tager min 10. klasse. Her satser vi på at få et fantastisk år med masser af ridesport og nye, gode venner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *