En chance værd at tage

Alle ved, at det at købe en hest er en kæmpestor risiko at tage. Ja det kan på sin vis være en super investering, som man potentielt kan tjene penge på i det lange løb. Men hvor er der også bare mange ting, som kan gå i vasken, når det er et levende dyr, man sætter sine penge på. Man må acceptere, at der altid vil være en risiko ved at købe en hest. Hvem ved, om den brækker benet i morgen? Men er der ikke også ting, som kan gøre risikoen endnu større, end den er i forvejen?

Arnes historie:

Da Arne var 2,5 år gammel, fik han taget røntgenbilleder. Grunden til dette var, at man tænkte, at Arne ville have en meget lys fremtid som springhest. Han har super afstamning og fik også rigtige gode resultater til følchampionaterne. Men røntgen viste, at Arne havde to tætsiddende torntappe i ryggen. Et kendt problem, som for mange inklusiv mig har en meget dårlig klang. Dog er eventuelle konsekvenser meget forskellige fra hest til hest. Ved nogle heste vil man aldrig mærke til det, så længe man fokuserer på korrekt og regelmæssig ridning. Hos andre vil det være en stopklods i en hests karriere som ridehest. Denne anmærkning var selvfølgelig også noget, som var beskrevet i salgsannoncen, men efter flere og mere detaljerede informationer om Arnes tilfælde, tænkte vi, at det var værd at tage ud og kigge, da han på alle andre punkter var definitionen på min drømmehest. Jeg kunne mærke med det samme, da vi var ude og prøve ham, at jeg ville gøre alt i min magt for, at han kunne blive min. Vi var dog stadig i tvivl. Hvad nu hvis det med torntappende blev til noget? Vi havde trods alt hørt skrækhistorier om det, som vi helst ikke ville finde os selv i.

Hjælp og rådgivning:

Vi var i korrespondance med både forskellige forsikringsselskaber, men også forskellige dyrlæger, som kiggede på billederne, da vi ville have så mange forskellige perspektiver som overhovedet muligt på dilemmaet. Heldigvis var ordet fra de fleste, at de to tætsiddende torntappe ikke var noget kritisk. Eftersom han var blevet redet i et helt år uden, at det havde vist sig, tænkte ingen af dem, at det ville være noget, der ville have betydning for hans fremtid som ridehest. Men ingen kunne selvfølgelig give garantier.

At springe ud i det:

Dagen kom, hvor Arne skulle handelsundersøges, og hold nu op hvor var jeg nervøs. Jeg havde ondt i maven i bilen hele vejen, og kunne stort set ikke sove natten op til dagen. Hvad nu hvis han ikke gik igennem pga. anmærkningen? Heldigvis gik Arne problemfrit igennem, og min største drøm gik i opfyldelse. Vi vidste godt, at det var en stor chance at tage, da det jo sagtens i fremtiden kunne volde os store problemer. Dog opvejede alle fordelene usikkerheden. Vores plan er jo ikke, at Arne skal sælges videre, så vi kunne tjene på det. Hvis det havde været tilfældet, ville vi nok ikke have købt. Men til det som jeg ville bruge Arne til, nemlig at få en hest, som jeg kunne udvikle mig sammen med gennem mange år, var han den perfekte hest for mig. Jeg kan stadig godt engang imellem lige få et sus i maven over tanken. Tænk nu hvis at det lige pludselig ikke går længere. I mit hovede virker købet af Arne nærmest for godt til at være sandt, men jeg tager mig selv i de negative tanker og stopper dem. I stedet for at fokusere på alle de ting, der kan ske, vil jeg i stedet nyde hver dag med Arne fuldt ud, og sætte pris på den fantastiske hest jeg har fået mig, og have fokus på at passe bedst muligt på ham igennem den daglige træning.

Mærk efter:

Mit bedste råd til alle derude som måske står i en lignende situation ift. køb af hest vil være at mærke efter. Mærke efter hvad ens egne ambitioner er, og om eventuelle anmærkninger på hesten vil kunne forhindre det. Derudover at mærke efter om kemien med hesten er der, for i sidste ende er det jo helt klart det vigtigste. Uanset om hesten har anmærkninger eller ej, er det at købe en hest en enorm beslutning. Det er både mange penge, meget tid og et kæmpe ansvar, som man lægger i det, og der skal mange overvejelser til for at sikre sig, at man træffer den rigtige beslutninger. Men det med et stort ansvar er jo ikke nødvendigs kun en dårlig ting. Jeg ved, at jeg personligt har lært meget af, at jeg nu har ansvar for et stort levende dyr, som ikke bare lige er noget, jeg kan vende ryggen, hvis jeg har lyst. Derudover har jeg fået en ven for livet og utallige gode oplevelser med ham. Og det er en gevinst, som der ikke kan sættes en bestemt pris på. Den gevinst kan ikke gøres op i penge, for den er så uendeligt meget værd. Og derfor vidste jeg også, at det var den helt rigtige beslutning at købe Arne. Anmærkningerne gav os lidt ekstra tid i tænkeboksen, men jeg vidste også helt fra starten af, at det skulle være Arne. Og så blev skridtet ud i det ukendte tryggere at tage. Så chancen var værd at tage for mig.