fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2020

Tilbageblik og et kig frem mod 2021 (Video)

Så nærmer vi os hastigt årets sidste dag i 2020. En dag mange nok har set frem til, så vi kan komme ud af dette mærkelige år 2020. Jeg tror desværre nok, at vi må berede os på, at det nye år vil fortsætte lidt i samme stil som det gamle, men jeg håber af hele mit hjerte, at det hele lysner henne omkring forårets og sommerens komme. Det vil være dejligt, hvis vi kan få vores normale liv tilbage, og kan komme ud blandt mennesker og være sociale. Så vi igen kan komme til stævner, og alt det vi gjorde før COVID-19 lukkede alt ned.

Min nytårshilsen

Med dette indlæg vil jeg gerne sende en nytårshilsen til alle, der læser med herinde. På trods af COVID-19 og alle de restriktioner det har medført, må jeg faktisk ærligt sige, at 2020 har været et rigtig godt år for mig personligt. 2019 var rigtig hård for mig. Jeg mistede 3 heste på 4 måneder. Jeg var i et job som ikke gav mig det, jeg personligt havde brug for, og jeg var syg en stor del af året. Så dette år har virkelig været optur for mig, selvom det selvfølgelig også har været udfordrende på mange måder. Jeg er sund og rask. Jeg fik et nyt job, som jeg er virkelig glad for. Har lært en masse nye mennesker at kende i år. Jeg har nok også i større grad lært at sætte pris på de mennesker, som sætter pris på mig. Jeg har haft nogle fede måneder med deltagelse i PEEK-konkurrencen, hvor jeg også har lært nogle af de andre deltagere lidt at kende. Og som rosinen i pølseenden har jeg min dejlige Rocky, som jeg er så sindssygt glad for, at jeg købte i april 2019!

Rockys og min rejse

Jeg er så enormt stolt af den udvikling, der er sket med Rocky igennem det sidste år. Jeg har jo tidligere vist før- og efter- billeder af hans kropslige udvikling i dette indlæg: Den lange vej til den gode overlinje

Det er utrolig sjovt at se tilbage på hans udvikling. I de sidste par uger har jeg fået gjort lidt mere ved at filme vores træning derhjemme. Det er jo et super redskab til at holde sig selv lidt i ørene, nu vi ikke lige kommer til undervisning p.t. Jeg synes jo godt, at jeg kan se, at Rocky har udviklet sig. Dog blev jeg alligevel overrasket, da jeg fandt en video frem fra ultimo november 2019. Det var faktisk fra en af mine undervisningstimer, hvor jeg synes, at han gik en af de bedste rideture jeg nogensinde havde haft på ham. Det sætter det jo lidt i perspektiv, når jeg så sammenligner med en video fra min daglige træning den anden dag. Wow! Jeg ved ikke med Jer, men er jeg den eneste der synes at han er blevet meget mere muskuløs at se på!? Han har fået mere front, og fået mere bæring, synes jeg selv.

Jeg er så stolt af ham! Og noget jeg er knap så god til – men hermed vil tillade mig, at være en smule stolt af mig selv også. For han er jo ikke kommet hertil helt alene. Lidt må jeg også have gjort rigtigt, trods alt 🙂

Ønsker og håb for 2021

Med et tilbageblik, kommer også nogle ønsker for fremtiden og for 2021. Jeg håber, at vi kan fortsætte den gode udvikling i 2021. Hvis vi kan få den udvikling her på 1 år, hvor kan vi så ikke ende om 1 år? 🙂 Hvis jeg skal ønske mig noget, så er det at vi får mulighed for at øve os lidt på stævnebanerne næste år. Jeg håber, at vi kan komme lidt op i niveau og blive dygtigere. Nu begynder han jo så småt at være stærk nok til at gå lidt videre, men jeg fortsætter som hidtil med at skynde mig langsomt. Vi har ikke travlt. Jeg vil have en sund og rask hest om 10 år også, og det er vigtigt for mig, at han er med mentalt hele vejen igennem processen. Så må ting tage den tid det tager. Rocky bestemmer i sidste ende tempoet. Sådan har det været indtil nu, og sådan vil det blive ved med at være.

Til slut ønsker jeg af hele mit hjerte, at vi bliver fri for COVID-19 igen, og at mine medmennesker er sunde og raske. Husk at nyde de små ting i livet, og rejsen med Jeres heste. Selvom det føles som bitte små skridt man tager, så er der tit sket en masse, når man så endelig ser sig tilbage.

Mit næste indlæg

I mit næste indlæg vil jeg fortælle om en kæmpe oplevelse, som jeg havde den 28. december. Jeg er stadig helt mundlam ovenpå den oplevelse, men jeg vil alligevel forsøge at fortælle om den. Jeg er jo også godt igang med forberedelserne til PEEK-finalen… Så stay tuned 😉

Rigtig Godt Nytår til Jer alle 🙂

Kærlig hilsen

Thrine & Rocky

MINE TIDLIGERE INDLÆG:

1. Yes et nyt PEEK år er igang! Præsentation af mig

2. Hesten som var så svær at finde

3. Spred budskabet om hestesporten!

4. Vigtigheden af god tandpleje

5. Efterårs-kittet. Gode fodertilskud til hesten

6. Når hestene knytter bånd mellem mennesker. Om venskaber

7. De ting vi ikke selv er herre over. Tid til eftertænksomhed.

8. Den evige dårlige samvittighed

9. Ja du er stærk, men er du smidig?

10. PEEK 2020. Så er vi allerede halvvejs

11. Fantastisk dag! Kåret præmiehingst (video)

12. Et liv fyldt med heste

13. Hvad du ønsker kan du få

14. Fra føl til ridehest (video)

15. Når man vil det fór meget. Mental forberedelse til stævner.

16. At nå sine mål uden at give op på halvvejen

17. En nyhed der skal ses!

18. No bit sunday! Og Pivo hvad er det? (Video)

19. Den lange vej til den gode overlinje

20. At lægge planer i en uforudsigelig tid

21. Hvor god er din balance? Koordinations- og balanceøvelser (Video)

22. Instagram vs. Reality. Få et billigt grin

23. Tabubelagt emne. Aflivning eller beholde hesten?

24. Tag med en tur til Kleppenhus (Video)

25. Jeg går all in! PEEK 2020

26. Vi er udtaget til PEEK-finalen!! Men..

27. Kom med bag kameraet (december sjov)

28. En jul fuld af overraskelser (Video)

fb-share-icon

Jeg er en 36-årig dressurrytter og avler, som har min egen dressurhest Rocky Langholt, og et dressurføl Quatercopy My Heart RV og en åring So Content RV. Jeg er opvokset med heste, og det er en interesse jeg deler med min far, og min lillebror, som er springrytter. Sammen har vi Stutteri RV, hvor vi opdrætter kvalitets DV spring- og dressurheste. Derudover er jeg rytteryoga instruktør og kraniosakral terapeut til heste. Jeg har således stor mulighed for at profilere på et bredt område i hele hestebranchen til både dressur og springstævner, samt DV arrangementer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *