Her i weekenden var Arne og jeg til stævne både lørdag og søndag i Sportsrideklubben Klarup. Denne weekend var især spændende, fordi Arne og jeg for det første skulle starte vores første 80 cm. om søndagen, og derudover skulle vi starte Arnes allerførste stævne i dressur, Lc1 og Lc2 om lørdagen. Jeg havde lovet mig selv helt fra starten af, at jeg ikke skulle forvente alt for meget, men bare forsøge at gøre mit bedste især i forhold til dressur! Men jeg må godt nok sige, at Arne leverede ene gode resultater, og mere end jeg turde håbe.

Dressurstævnet:

Om lørdagen tog vi jo afsted til dressur, og dagen startede perfekt ud med, at Arne gik lige i trailer. Vi kom derop, og Arne var bare en guttermand at gøre klar. På opvarmningen fik jeg også en rigtig god fornemmelse af ham og al den hårde træning, som vi virkelig har lagt i ham især den sidste måned gav pote.

Her på det sidste har han virkelig rykket sig, så jeg følte mig meget klar! Vi kommer ind på banen, og jeg får redet Arne lidt rundt på banen inden jeg skulle i gang. Da klokken så ringede, får jeg helt ro på ham og også mig selv. Vi får overraskende nok redet helt udemærket op ad midterlinjen, og herfra gik det ellers godt. I sær i trav kunne jeg mærke, at han kom op og gå flot. Vi får redet alle øvelserne uden det store besvær, dog med lidt uro fortil som vi døjede med hele vejen rundt i programmet. Så det er selvfølgelig noget, vi skal arbejde på fremover. Men udover at han slog lidt fra der, kunne jeg ikke have ønsket mig mere. Derudover fik vi os også lidt ad en forskrækkelse oppe ved dommertårnet og højtalerne, da en af stævnemedhjælperne pludselig kommer til at afspille musik på fuld skrue midt i programmet. Arne var heldigvis cool, og der faldt meget hurtigt ro på ham igen. Vi endte med at ride til 66,6% og endte som første uplacerede/4. plads. I Lc2’en følte jeg helt klart, at jeg havde en endnu bedre tur. Han havde endnu mere ro fortil og gav mig en endnu bedre følelse. Dommerne var desværre ikke enige, så jeg endte på 66,04%. Lidt ærgerligt når jeg følte at det gik så godt, men sådan er gamet jo. Til gengæld fik vi nogle super fine kommentarer fra dommerne med på vejen blandt andet, at Arne havde masser af potientiale og kapacitet. Det var især fedt at få af vide, da Arne helt klart var noget på udebane, da han skulle agere dressurmusse. Alt i alt var dressurstævnet en kæmpe succes, og det er absolut ikke sidste gang, Arne og jeg starter dressur!

Springstævnet:

I dag var Arne og jeg i samme klub som lørdag, men dog i dag til spring. Vi starter ud ligeså godt som lørdag med god læsning og opsadling. Arne var mega cool og helt rolig på opvarmningen og sprang super fint trods et par skidte afstande. Da vi kom ind på banen, var jeg en smule nervøs, da der var pynt og meget farverige spring, som Arne før har reageret lidt på. Men i dag var det som om, at Arne havde lagt al den usikkerhed fra sig. Han sagde ingenting til det og gloede ikke det mindste. I første runde (70 cm) fik vi et rigtig fint flow, hvor jeg fik en god grundgalop i ham. Vi fik desværre en ærgelig bom på 3. spring, da jeg lige glemmer at lave en halv parade hen imod. Men udover det, var han flyvende. I vores allerførste 80 cm var Arne virkelig en kammerat. Han fløj over alle spring, selvom jeg kiksede to af afstandene.

Vi endte med en fejlfri runde, som virkelig også var over alle forventninger.

Da vi kom hjem i dag, var der slobber fra Pavo klar til Arne. Derudover var der også et skud elektrolytter i fra Pavo, som vi tænkte var super godt at give ham efter en weekend med så meget go på. Det var han tydeligvis meget glad for at komme hjem til!

Jeg var også så heldig, at jeg havde fået et par helt nye hvide ridebukser med knægrip inden stævnet, som jo var helt perfekte til spring, nemlig dem fra Catago Urban tech kollektionen. Jeg var meget imponeret over dem, da de bare sad super godt, og er i det lækreste og elastiske materiale.

Allervigtigst af alt har Arne bare på alle måder været så nem at have med. Han har ikke gloet eller spooket, men har bare opført sig mega cool! Weekenden har været et kæmpe boost til selvtilliden og har givet endnu mere blod på tanden. Jeg kan ikke andet end glæde mig til endnu flere eventyr med min drømmehest.