fbpx
Blue Hors,  Catago Equestrian,  Dressur,  ECCO,  Pavo,  PEEK 2020,  Spring

Du er den, du siger at du er!

Vores tur til Feriecenteret Rønbjerg i næste uge, er desværre aflyst grundet Corona. Typisk! Vores skønne forstander har været så sød, at lave os et rigtigt fint alternativ. Vi skal i stedet bruge en dag i Aarhus med både gocarts, lasergame og McDonalds, på onsdag. Rigtigt mange var skuffede, da vi i går fik det at vide. Af en eller anden grund, må jeg indrømme at jeg er meget lettet. Jeg er en af de typiske, kropsforskrækkede teenage-piger, så jeg har det bestemt helt fint med, at der ikke er badeland til os. 

Kunne jeg have overtalt mig selv?

Nu er badelandsturen godt nok og heldigvis aflyst. Jeg har gået og været meget bekymret for den, for at være helt ærlig! Jeg gad godt at vide, om jeg ville have haft kunne have det sjovt i badelandet, eller om det simpelthen ville ende med at være for grænseoverskridende. Jeg kunne ikke lade være med at koble tanken sammen med stævnerne. Gad vide om jeg selv bestemmer, at jeg er så hamrende nervøs, så snart nogen kigger på mig. Jeg går jo og fylder mit hoved med idéen om at jeg faktisk ér nervøs, når jeg så ofte skriver omkring det, herinde. 

Det har først lige slået mig

Jeg ved jo inderst inde godt, at folk er (undskyld sproget) pisseligeglade med mig. Hvordan jeg ser ud, hvordan jeg rider, hvilket udstyr jeg rider med. Det er jo det samme! Jeg skænker ikke engang selv andre sådan en tanke, som jeg tror at andre skænker om mig. Måske jeg tænker: “ej, hendes udstyr passer virkelig godt sammen, hvor er det nuttet!”, og så er det ligesom ude af verden igen. Det er i hvert fald sjældent at jeg tænker noget negativt om andre bare sådan, for det er en kæmpe værdi for mig, at lære dem at kende først. 

Måske jeg skulle blive lidt bedre til at slippe de sådan lidt ligegyldige bekymringer omkring hvad andre tænker. Det kan jo egentligt være lige meget for mig. Så længe jeg trods alt stadig tager imod konstruktiv kritik eller ros for den sags skyld. Man kan altid blive bedre.

Tiden går stærkt

Ikke bare nu, men hele livet, kommer tiden til at forsvinde mellem hænderne på mig. Der er allerede gået alt for meget af mit efterskoleår. Tænk bare, jeg har lige rendt rundt i flere timer for at lege “sild i tønde”. Det var bare lige dén dag, der forsvandt sådan. Inden jeg har set mig om er det sommerferie. Så skal jeg allerede flytte hjemmefra og formentligt tage en uddannelse. Tiden er for knap til ligegyldige bekymringer. Måske det nu bliver et mål, at jeg skal være mere opmærksom på, hvordan jeg bruger min tid. Prioriterer den. Vi er vel blevet sendt til verden af en grund. Det vælger jeg i hvert fald at tro på, for ellers bliver livet langt og surt. Specielt jo ældre man bliver, for så får man flere ubehagelige oplevelser med i bagagen. 

Man vælger selv, hvem man er

Jeg er lidt træt af “hard work pays off” idéen. Altså selvfølgelig betaler hårdt arbejde sig. Ellers kunne man jo for filan lade være med at lave det hårde arbejde. Jeg tror hellere at jeg ville kalde det noget i retning af “prioritering former din fremtid”. Det man gør nu, får man udbyttet af senere. Jeg har et sted lært om 20/80-reglen. 20% af udbyttet kommer fra 80% af arbejdet. Det giver bare så meget mere mening og motivation for mig, fordi det fører mig i retning af hvad jeg gerne vil. Det betyder bestemt rigtig meget for mig, at jeg ved hvordan jeg kan følge mine mål. Jeg er simpelthen ikke velfungerende uden noget at stræbe efter. Netop fordi livet så mister meningen. 

Med prioritering kan jeg kun give mig selv skylden for det, som ikke lykkes. Jeg ved bare at jeg ikke har gjort mit arbejde til fulde, hvis min prioritering mislykkes. Sådan får jeg de fleste ting til at hænge sammen. Mennesker gør sjældent noget, uden et håb om at få noget igen. Jeg har et håb om at få noget ud af min prioritering. Jeg håber at det giver mening.

 

Tak for at have læst med! Det betyder eddermaeme meget. Følg med i Sol og jegs dagligdag her. 

fb-share-icon

Mit navn er Liv, jeg er 17 år gammel og heldig ejer af en skøn pony, ved navn Aastrupgaards Sol. Lige nu tilbringer vi vores tid på Skrødstrup Efterskole, hvor jeg tager min 10. klasse. Her satser vi på at få et fantastisk år med masser af ridesport og nye, gode venner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *